Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1958883_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
26. oktober 2018
Politikontoret
Josephine Gremaud Ro-
senberg
2018-0030-1615
878996
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1185 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. september 2018.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Rebekka Schjellerup
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1185: Spm. om ministeren vil indhente en udtalelse fra Rigspolitiet vedr. de ofte meget mangelfulde døgnrapporter – særligt i weekenderne – i Østjyllands Politikreds, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1185 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren indhente en udtalelse fra Rigspolitiet vedr. de
ofte meget mangelfulde døgnrapporter – særligt i weekenderne
– i Østjyllands Politikreds, og ser ministeren sit svar på REU
alm. del - spørgsmål 890 som retvisende i forhold til de mangel-
fulde døgnrapporter?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet føl-
gende udtalelse fra Rigspolitiet, hvortil jeg kan henholde mig:
”1. Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag
fra Østjyllands Politi.
Østjyllands Politi har oplyst, at politikredsen på alle hverdage
udsender et detaljeret uddrag af politikredsens interne døgnrap-
port i en ekstern døgnrapport.
2.
I den eksterne døgnrapport omtales som udgangspunkt sager
om indbrud i privat beboelse, fremstillinger i grundlovsforhør,
personfarlig kriminalitet, narkosager, større færdselsuheld, samt
øvrige sager, der vurderes at have offentlig interesse.
Østjyllands Politi har endvidere oplyst, at der i den eksterne
døgnrapport bliver medtaget et uddrag af døgnets begivenheder.
Sagernes og opgavernes karakter kan medføre, at nogle hændel-
ser og oplysninger ikke kan offentliggøres. Udarbejdelse af ek-
sterne døgnrapporter er derfor underlagt en løbende afvejning
mellem på den ene side hensynet til, at oplysningerne i de ek-
sterne døgnrapporter ikke skader en efterforskning eller lig-
nende samt at borgernes informationer behandles korrekt, og på
den anden side hensynet til, at borgerne og pressen skal kunne
følge med i, hvad der sker i politikredsen.
I hverdagene udarbejdes den eksterne døgnrapport af kommuni-
kationsmedarbejdere i Østjyllands Politi. I weekenden udarbej-
des den eksterne døgnrapport af vagtchefen og kan på visse om-
råder og i relation til enkelte hændelser være mindre beskri-
vende end hverdagens døgnrapport. De hændelser, der gengives
i weekendens døgnrapporter, udvælges ud fra samme kriterier,
som det gør sig gældende for hverdagens døgnrapporter.
I hverdagene kan pressen kontakte politiet via en pressetelefon
og spørge ind til forhold, der ikke fremgår af døgnrapporten el-
ler forhold fra døgnrapporten, som blot ønskes uddybet. I wee-
kenderne kan journalister desuden ringe direkte til vagtchefen
på et særligt telefonnummer reserveret til pressen.
2
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1185: Spm. om ministeren vil indhente en udtalelse fra Rigspolitiet vedr. de ofte meget mangelfulde døgnrapporter – særligt i weekenderne – i Østjyllands Politikreds, til justitsministeren
Østjyllands Politi kommunikerer endvidere løbende til borgerne
og pressen via Twitter, Facebook samt bl.a. www.politi.dk, hvor
der lægges nyheder og pressemeddelelser op.
Østjyllands Politi har oplyst, at politikredsen i 2017 har gennem-
ført individuelle dialogmøder med journalister og mediehuse i
politikredsen med henblik på at styrke samarbejdet med medi-
erne, herunder sikre information til borgerne.
Østjyllands Politi kan afslutningsvist oplyse, at den eksterne
døgnrapport, som politikredsen offentliggør hver dag, er udfor-
met i overensstemmelse med Rigspolitiets overordnede ret-
ningslinjer for politiets eksterne kommunikation, som blev ud-
stedt den 22. marts 2018.
Rigspolitiet kan henholde sig til ovenstående.”
3