Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1958170_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
25. oktober 2018
Økonomikontoret
Amalie Munkner Kristi-
ansen
2018-0030-1584
873668
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1177 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 27. september 2018.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Bramsen (S).
Søren Pape Poulsen
/
Lena Dyhr Toft Christensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1177: Spm. om ministeren kan redegøre for det faldende antal fængselsbetjente, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1177 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for det faldende antal fængselsbe-
tjente, som på bare ét år er faldet med 121 betjente, særlig hen-
set til den politiske aftale om kriminalforsorgen, der blev ind-
gået i 2017, hvorefter der skulle tilføres 250 nye fængselsbe-
tjente?”
Svar:
Det er ikke nogen hemmelighed, at kriminalforsorgen i øjeblikket står med
en udfordring i forhold til bemanding og rekruttering af nye fængselsbe-
tjente, og at dette selvfølgelig kan være med til at udfordre fængselsbetjen-
tene i deres hverdag.
Det er korrekt, at kriminalforsorgen i 2018 af forskellige grunde har oplevet
en afgang af fængselsbetjente.
Den intensive rekrutteringsindsats, som kriminalforsorgen har iværksat, har
imidlertid samtidig ført til, at der er rekrutteret et stort antal nye fængsels-
betjente i løbet af året. Det skal den samlede afgang af fængselsbetjente selv-
følgelig ses i lyset af, og det betyder – som det også fremgår af bidraget ne-
denfor – at den reelle afgang har været på knap 50 fængselsbetjente.
Jeg har tiltro til, at kriminalforsorgen gør alt, hvad de kan, for at imøde-
komme den aktuelle bemandingsudfordring.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 324 (Alm. del)
fra Folketingets Retsudvalg af 21. december 2017 og nr. 343
(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg af 1. februar 2018, inde-
bærer kriminalforsorgens nuværende flerårsaftale isoleret set, at
kriminalforsorgen får behov for at tilføre over 250 uniformerede
årsværk i løbet af 2018-2021.
Som det ligeledes fremgår af de nævnte besvarelser, inkluderer
de 250 uniformerede årsværk ca. 90 nye transportbetjente, som
rekrutteres i forbindelse med, at kriminalforsorgen overtager op-
gaver vedrørende arrestanttransporter fra politiet og dermed fri-
gør ressourcer til andre opgaver i politiet.
Når den samlede tilgang og afgang af uniformeret personale i
kriminalforsorgen opgøres, har der i 2018 til og med august væ-
2
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1177: Spm. om ministeren kan redegøre for det faldende antal fængselsbetjente, til justitsministeren
ret en samlet nettoafgang af uniformeret personale på i alt 47
fængselsbetjente. Der er i 2018 fra januar til august fragået 146
fængselsbetjente, mens der har været en tilgang på 99 fængsels-
betjentelever i samme periode.
De fratrådte fængselsbetjente kan overordnet inddeles i tre ka-
tegorier. En gruppe af fængselsbetjente er fratrådt i forbindelse
med længerevarende sygdom og har derfor som hovedregel ikke
været en del af den aktive personaleressource op til fratrædel-
sen. Andre er fratrådt som følge af pensionering eller ansøgt af-
gang (opsigelse mv.).
Direktoratet for Kriminalforsorgen har i 2018 arbejdet målrettet
på at rekruttere nye fængselsbetjente. Kriminalforsorgen haft en
ambitiøs målsætning om at rekruttere 160-175 fængselsbetjente
i 2018, hvilket er ca. 50 pct. flere end optaget på fængselsbetjen-
tuddannelsen i 2017. På trods af en intensiv rekrutteringsindsats
og mange ansøgere har det været vanskeligt for kriminalforsor-
gen at nå den fulde målsætning for rekruttering af fængselsbe-
tjente i 2018.
Når sidste uddannelsesoptag i oktober 2018 regnes med, er der
optaget i alt 122 fængselsbetjentelever i 2018. I 2017 blev der
til sammenligning optaget i alt 115 fængselsbetjentelever.
Ud over fængselsbetjente er der pr. september 2018 startet 33
transportbetjentelever på den nyoprettede transportbetjentud-
dannelse. Endvidere er der pr. 5. oktober 2018 givet tilsagn til,
at yderligere 41 kandidater kan starte på transportbetjentuddan-
nelsen i november 2018.
Der er således rekrutteret i alt 196 fængsels- og transportbetjen-
telever i kriminalforsorgen i 2018, hvoraf 41 transportbetjente-
lever endnu ikke er startet på uddannelsen. Herudover er der rek-
rutteret 9 værkmestre, hvormed kriminalforsorgen i 2018 sam-
let set har rekrutteret i alt 205 uniformerede medarbejdere.
På trods af den omfattende rekruttering har kriminalforsorgen
desværre samlet set stadig en nettoafgang af fængselsbetjente,
og det er er derfor fortsat en væsentlig udfordring fremadrettet
at sikre en bedre balance mellem antallet af uniformerede med-
arbejdere og mængden af opgaver. Denne udfordring må for-
ventes at fortsætte i nogen tid endnu.
På grund af personaleunderskuddet har kriminalforsorgen
igangsat en række tiltag, der skal frigøre personale fra andre op-
gaver internt i organisationen for at understøtte bemandingen
med uniformeret personale i institutionerne. Initiativerne omfat-
ter bl.a. omlægning af konflikthåndteringskurser, omdispone-
ring af fængselsbetjente fra administrative funktioner til unifor-
3
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1177: Spm. om ministeren kan redegøre for det faldende antal fængselsbetjente, til justitsministeren
meret postbesættelse i institutionerne og forsøg med øget inde-
lukning på udvalgte institutioner.
Kriminalforsorgen følger personalesituationen nøje og har fort-
sat fokus på muligheden for at frigøre personale internt i orga-
nisationen for at sikre den uniformerede postbesættelse.”
4