Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1950901_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
10. oktober 2018
Strafferetskontoret
Jakob Liebetrau
2018-0030-1597
875252
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1175 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. september 2018.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Søren Pape Poulsen
/
Susanne Lehrer
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1175: Spm. om ministeren vil redergøre for, med henvisning til at en gademusikant onsdag den 5/9/-18 i Østre Landsret er dømt for tiggeri, fordi han mellem to musiknumre er gået rundt med en hat, om ministeren er enig i at en sådan handling skal udløse 14 dages fængsel, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1175 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren, med henvisning til at en gademusikant onsdag
den 5. september 2018 i Østre Landsret er dømt for tiggeri, fordi
han mellem to musiknumre er gået rundt med en hat, redegøre
for om ministeren er enig i at en sådan handling skal udløse 14
dages fængsel?”
Svar:
1.
Af principielle grunde er jeg meget tilbageholdende med at udtale mig
om konkrete sager, der har været behandlet ved domstolene.
2.
Mere generelt kan jeg oplyse, at straffelovens § 197 om betleri senest blev
ændret ved lov nr. 753 af 19. juni 2017 om ændring af straffeloven (Skær-
pelse af straffen for utryghedsskabende tiggeri).
Ved ændringen blev kravet om forudgående advarsel som betingelse for
straf for tiggeri (betleri) ophævet, når tiggeri begås i gågader, ved stationer,
i og ved supermarkeder og i offentlige transportmidler. Det betyder, at denne
form for tiggeri kan straffes uden forudgående advarsel. Dette gælder, uan-
set om tiggeriet i det konkrete tilfælde har skabt utryghed.
Ændringen er målrettet tiggeri de nævnte steder, da det her i almindelighed
må anses for særligt generende for andre personer at blive udsat for tiggeri,
og da der på sådanne steder ofte forekommer tiggeri.
Samtidig blev det ved lovændringen fastslået, at det skal indgå som en skær-
pende omstændighed ved straffens fastsættelse, at tiggeri begås et af de
nævnte steder. I førstegangstilfælde skal straffen for denne form for tiggeri
som udgangspunkt fastsættes til ubetinget fængsel i 14 dage. Strafudmålin-
gen beror dog fortsat på domstolenes konkrete vurdering af sagens omstæn-
digheder.
Formålet med lovændringen var at sikre, at politiet får bedre muligheder for
en mere effektiv indsats mod tiggeri af den nævnte karakter. Samtidig blev
der sendt et signal til potentielle tilrejsende og andre om, at utryghedsska-
bende tiggeri fører til fængselsstraf.
2