Spørgsmål nr. 1168 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren, på baggrund af at ministeren flere gange har af-
vist, at ordensbekendtgørelsens forbud mod lejre i det offentlige
rum skulle indebære en kriminalisering af hjemløshed eller
overnatning i det offentlige rum, redegøre for hvordan ministe-
ren definerer hjemløshed?”
Svar:
Det følger af ordensbekendtgørelsens § 3, stk. 4, at det på steder, hvortil der
er almindelig adgang, er forbudt at etablere og opholde sig i lejre, som er
egnede til at skabe utryghed i nærområdet. Formålet med dette forbud mod
utryghedsskabende lejre er at sikre mod lejre, der kan medføre støj, uro og
uhumske sanitære forhold, der kan give anledning til utryghed hos omkring-
boende og forbipasserende. Forbuddet var en del af finanslovsaftalen for
2017.
Forbuddet indebærer ikke en kriminalisering af overnatning på steder, hvor
der er almindelig adgang, men indebærer derimod en kriminalisering af ut-
ryghedsskabende lejre i det offentlige rum. Forbuddet er derfor ikke en kri-
minalisering af hjemløshed.
En enkeltperson, der har opstillet en enkelt madras eller sovepose, vil i al-
mindelighed ikke i sig selv være tilstrækkelig til at udgøre en lejr i bekendt-
gørelsens forstand, men hvis sovestedet efter sin indretning bærer præg af
at have mere varig karakter, f.eks. ved opstilling af telt eller hvis der er sat
presenning op, kan det efter omstændighederne få karakter af en lejr.
At en person medbringer sine ejendele mv., vil normalt ikke i sig selv lede
til, at der er tale om en utryghedsskabende lejr, men vil kunne indgå i vur-
deringen af, om der er tale om en utryghedsskabende lejr. Det indgår endvi-
dere i vurderingen af, om der er tale om en lejr, om opstillingen er af mere
varig karakter. Det er således ikke ulovligt at sove på gaden, så længe der
ikke herved skabes en utryghedsskabende lejr.
Der henvises i øvrigt til Justitsministeriets besvarelse af 3. februar 2017 af
spørgsmål nr. 213 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
2