Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1954290_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
16. oktober 2018
Politikontoret
Cecilie Thornvig Ander-
sen
2018-0030-1611
877897
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1171 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. september 2018.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Søren Pape Poulsen
/
Lene Steen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1171: Spm. om, hvad er ministerens holdning til, at Københavns Kommune ikke har herbergspladser nok til de hjemløse i byen, der har lovligt ophold og derfor retskrav på tag over hovedet, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1171 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Hvad er ministerens holdning til, at Københavns Kommune
ikke har herbergspladser nok til de hjemløse i byen, der har lov-
ligt ophold og derfor retskrav på tag over hovedet?”
Svar:
Der henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1168 (Alm. del)
fra Folketingets Retsudvalg.
Justitsministeriet har desuden til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-
hentet en udtalelse fra Børne- og Socialministeriet, der har oplyst følgende:
”Af servicelovens § 110 fremgår det, at kommunalbestyrelsen
skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med sær-
lige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig
i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om ak-
tiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Denne bestem-
melse forpligter kommunerne til at tilbyde personer, der lever i
hjemløshed og har behov herfor, midlertidigt ophold på et
forsorgshjem eller herberg, når andre støttemuligheder er
udtømt.
Det er ikke hensigten, at personer, der lever i hjemløshed, skal
tildeles en plads på forsorgshjem eller herberg og forblive der.
De skal i stedet have hjælp og støtte, så de kan forbedre deres
situation og komme i egen bolig.
Regeringen har et mål om, at færre skal være hjemløse. Derfor
afsatte partierne bag satspuljen 154 mio. kr. til en handlingsplan
til bekæmpelse af hjemløshed med satspuljeaftalen for 2018-
2021. Handlingsplanen skal sikre, at flere personer, der lever i
hjemløshed eller er i risiko herfor, får en indsats, der gør en for-
skel. Formålet er, at indsatsen på hjemløseområdet skal være
mere forebyggende og helhedsorienteret, så færre rammes af og
flere kommer ud af hjemløshed. Som en del af handlingsplanen
blev der desuden afsat midler til at videreføre støtten til de fri-
villige og kommunale nødovernatningstilbud, der etableres hver
vinter for gadesovende hjemløse, og som udgør som supplement
til de mere etablerede elementer af samfundets sikkerhedsnet.”
2