Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1954286_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
16. oktober 2018
Politikontoret
Cecilie Thornvig Ander-
sen
2018-0030-1609
877891
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1169 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. september 2018.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Søren Pape Poulsen
/
Lene Steen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1169: Spm. om ministerens holdning til, at en hjemløs mand i Københavns byret er dømt for at sove alene i Købmagergade, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1169 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren på baggrund af svar på REU alm. del - spørgs-
mål 213, hvor ministeren i vurderingen af om en lejr skaber ut-
ryghed har svaret: "Der skal lægges vægt på antallet af personer
i lejren, om lejren er placeret et befærdet sted, og om lejren fø-
rer til støjgener, trafikale gener eller andre gener i lokalområdet.
Der vil endvidere kunne lægges vægt på de tilstedeværende per-
soners generelle adfærd, herunder om de pågældende begår
strafbare forhold i området omkring lejren, f.eks. henkastning af
affald, eller udviser chikanøs eller truende adfærd", redegøre for
ministerens holdning til, at en hjemløs mand i Københavns by-
ret er dømt for at sove alene i Købmagergade, jf. Dom SS 4-
11229/2018, og redegøre for om ministeren mener, at dommen
lever op til intentionen med loven?”
Svar:
Af principielle grunde er jeg meget tilbageholdende med at udtale mig om
konkrete sager, der har været eller er under behandling ved domstolene.
Jeg har dog til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra
Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten har indhentet en udtalelse fra Statsadvokaten i
København, som har indhentet en udtalelse fra Københavns Po-
liti.
Københavns Politi har udtalt følgende:
”Københavns Byret traf ved dom af 6. september
2018 afgørelse i en sag, hvor Københavns Politi
havde rejst tiltale mod en person for overtrædelse af
ordensbekendtgørelsens § 18, stk. 1, jf. § 3, stk. 4,
ved på et tidspunkt i januar måned 2018 i indgangs-
partiet til en adresse i Købmagergade i København
at have etableret sig og taget ophold i en lejr, idet
den tiltalte på stedet havde indrettet sig med diverse
tæpper, puder, dyne samt indkøbsvogn mv., hvilket
var egnet til at skabe utryghed i nærområdet.
Københavns Byret fandt den pågældende skyldig i
den rejste tiltale med følgende begrundelse:
”Det lægges efter bevisførelsen til
grund, at tiltalte i 14 dage ud af en sam-
let periode på 3 uger frem til anholdel-
sen den 24. januar 2018 benyttede ind-
gangspartiet til Købmagergade [nr.] til
2
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1169: Spm. om ministerens holdning til, at en hjemløs mand i Københavns byret er dømt for at sove alene i Købmagergade, til justitsministeren
overnatning. Det lægges endvidere til
grund, at tiltalte havde indrettet sig med
pap, tæpper, dyne, pude og sovepose, og
at tiltalte havde sine ejendele omkring
sig. Tiltalte har forklaret, at han spiste
på stedet, og at de madvarer, der blev
fundet, var hans. Han har endvidere for-
klaret, at han to til tre gange ikke havde
adgang til toiletfaciliteter.
Under disse omstændigheder, og idet
retten lægger vægt på, at Købmagergade
er en befærdet gade, finder retten det be-
vist, at tiltalte i indgangspartiet til [nr.]
har etableret sig og taget ophold i en lejr
i ordensbekendtgørelsens § 3, stk. 4´s
forstand, og at lejren har været egnet til
at skabe utryghed i nærområdet.
Den omstændighed, at det alene er til-
talte, der har taget ophold i lejren, kan
ikke føre til et andet resultat.
Tiltalte findes herefter skyldig i over-
ensstemmelse med tiltalen.”
Straffen blev udmålt til en bøde på 500 kr.
Den domfældtes forsvarer har anmodet Procesbevil-
lingsnævnet om tilladelse til at anke dommen til
Østre Landsret. Procesbevillingsnævnet har endnu
ikke taget stilling til denne anmodning, og dommen
er således ikke endelig.
Københavns Politi har ikke behandlet andre sager,
hvor en person er fundet skyldig i overtrædelse af
ordensbekendtgørelsens § 3, stk. 4, ved at etablere
sig i en lejr, der alene bestod af én person.”
Statsadvokaten har henholdt sig til Københavns Politi udtalelse
og oplyst, at Statsadvokaten i København ikke umiddelbart er
bekendt med lignende sager vedrørende enkeltpersoners etable-
ring af lejre.
Da der er tale om en dom, der ikke er endelig, finder Rigsadvo-
katen ikke på nuværende tidspunkt anledning til at udtale sig
nærmere om dommens resultat. Rigsadvokaten er ikke bekendt
med lignende sager vedrørende enkeltpersoners etablering af
lejre.”
3