Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1977620_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
28. november 2018
Økonomikontoret
Troels Sten Nielsen
2018-0030-1563
865015
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1155 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. september 2018.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Kofod (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Lena Dyhr Toft Christensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1155: Spm. om ministeren vil redegøre for detaljerne i flytningen af politiet i Aabenraa, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1155 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for detaljerne i flytningen af politiet i
Aabenraa, herunder hvilke eventuelle ændringer, det kan have
for dækningen af området og antallet af lokale politibetjente?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Syd- og Sønderjyllands Politi, der har oplyst følgende:
Beredskabsstation Aabenraa, som hører under Områdecenter
Syd, rummer, ud over patruljetjeneste, forebyggelsesfunktion
og politiekspedition, ca. halvdelen af politikredsens Færdselsaf-
deling og ca. halvdelen af Hundeafdelingen. Endvidere rummer
stationen politikredsens sektion for bevillinger og tilladelser,
den ene af kredsens to udlændingeekspeditioner og nogle min-
dre stabsfunktioner.
Syd- og Sønderjyllands Politi ændrede med virkning fra 2. ja-
nuar 2018 sin struktur. I forbindelse med omstruktureringen
blev det besluttet at flytte Beredskabsstation Aabenraa fra den
nuværende politistation på Haderslevvej 52 til en central place-
ring på H. P. Hansens Gade 21 midt i byen. Flytningen sker ud
fra flere hensyn. Den nuværende station lever funktions- og in-
dretningsmæssigt ikke op til den standard, som en moderne po-
litistation bør have, ligesom omstruktureringen af opgaveløsnin-
gen har ændret på politiets kvadratmeterbehov. Og sidst, men
ikke mindst, har politikredsen lagt meget stor vægt på at flytte
til lokaler, som ligger mere centralt og synligt for borgerne i Aa-
benraa.
Med flytningen opnås en mere central og borgervenlig placering
for politistationen midt i byen og tæt på offentlige transportmid-
ler.
Flytningen af stationens fysiske placering ændrer således ikke
på den grundlæggende politibetjening af Aabenraa, herunder
dækningen af området og antallet af lokale politibetjente, som
blev iværksat i januar i år.
I arbejdet med at finde en mere central placering af stationen har
politikredsen været i tæt dialog med borgmesteren i Aabenraa.
Flytningen til de nye lokaler vil ske i flere etaper, idet kun stu-
eetagen er ledig nu, mens politiet først forventer at kunne over-
2
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1155: Spm. om ministeren vil redegøre for detaljerne i flytningen af politiet i Aabenraa, til justitsministeren
tage kælder og første sal ved udgangen af 2019. Politikredsen er
netop gået i gang med detailplanlægningen for indretning af lo-
kaler og udenomsfaciliteter, og det er forventningen, at kredsen
kan flytte primært de administrative funktioner, politiekspedi-
tion og udlændingeekspedition til de nye lokaler i starten af
2019. De politioperative funktioner vil først kunne flyttes, når
politiet råder over det fulde lejemål, således der er plads til po-
litiets bilpark og andet materiel, hundebure og personaleom-
klædning. Den samlede flytning til de nye, centralt placerede lo-
kaler vil derfor først være på plads i 2020.”
3