Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1956089_0001.png
Folketingets Retsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2018 - 5062
Doknr.
620187
Dato
22-10-2018
Folketingets Retsudvalg har d. 18. september 2018 stillet følgende spørgsmål
nr. 1138 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Kofod (DF).
Spørgsmål nr. 1138:
”Vil ministeren indhente svar fra de forskellige regioner, der indgår i ”Den årlige
statistik på de sikrede institutioner 2017” fra Danske Regioner, og oplyse,
hvad
der ligger til grund for ”Rømninger” og opgøre svaret under den enkelte
institu-
tion for de seneste fem år, jf. tabel 1, side 5, ”Oversigt over anbringelser
2007-
2017” samt
oplyse hvordan det kan lade sig gøre at rømme fra en sikret institu-
tion?”
Svar:
Regionerne og Københavns Kommune er driftsherrer for de sikrede døgninsti-
tutioner. Danske Regioner udarbejder en årlig statistik på de sikrede døgninsti-
tutioner. Børne- og Socialministeriet har derfor anmodet Danske Regioner om
et bidrag til brug for besvarelsen af spørgsmålet.
Danske Regioner har oplyst, at det ikke er muligt at opgøre svaret under den
enkelte institution, da der er tale om få borgere, som er identificerbare. Bidraget
udgør således eksempler på, hvad der ligger til grund for ”Rømninger”.
Danske
Regioner har bidraget med følgende:
”Langt
de fleste af rømninger de seneste år har været tilfælde hvor uledsagede
flygtninge er undveget. Mange af disse uledsagede flygtninge, skulle alderste-
stes grundet mistanke om, at de var over 18. år. Rømningerne er fortrinsvis
sket ved at forcere hegnet omkring institutionen i tilfælde hvor personalet ikke
har kunnet nå at tilbageholde dem fysisk. I nogle tilfælde har de undvegne fået
hjælp af andre unge der har optaget eller distraheret personalet. I andre til-
fælde er det sket under ledsagelse, hvis den unge har været til tandlæge, på
hjemmebesøg, til møde med bopælskommunen eller lign. Herudover har der i
få tilfælde været tale om trusler mod medarbejdere, hvor den unge har truet sig
ud af institutionen.”
Med venlig hilsen
Mai Mercado
1