MINISTEREN
Retsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
1. november 2018
2018-4952
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Retsudvalget har i brev af 18. september 2018 stillet mig følgende spørgsmål
(REU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Peter Kofod (DF).
Spørgsmål nr. 1135:
Vil ministeren redegøre for, hvordan regeringen vil sikre, at bandemedlemmer
eller folk med relationer til bandemedlemmer ikke kan besætte jobs hos al-
mennyttige boligselskaber, der f.eks. giver adgang til folks hjem, som TV2 tidli-
gere på året kunne afsløre, og vil ministeren oplyse, om regeringen har kend-
skab til flere konkrete eksempler end det, TV2 tidligere på året kunne afdække?
Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Transport-, Bygnings- og Boligmi-
nisteriet indhentet en udtalelse fra Justitsministeriet, der har oplyst følgende:
”Reglerne
om politiets registrering af strafbare forhold, herunder udstedelse af
straffeattester, fremgår af bekendtgørelse nr. 881 af 4. juli 2014 om behandling
af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret) med
senere ændringer.
Det følger af bekendtgørelsen, at politiet udsteder en straffeattest for en privat
person, når den pågældende fremsætter begæring herom. Andre private og
offentlige myndigheder kan indhente en privat straffeattest om en bestemt per-
son, hvis den pågældende forudgående giver samtykke hertil. Dette gælder også
et almennyttigt boligselskab, der f.eks. i forbindelse med ansættelse af en per-
son kan indhente en privat straffeattest med samtykke fra den pågældende eller
anmode personen om selv at indhente en privat straffeattest.
På en privat straffeattest medtages afgørelser, som omfatter overtrædelse af
straffeloven, lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning, lovgivningen om
euforiserende stoffer, lovgivningen om våben og eksplosivstoffer og udenland-
ske afgørelser, der kan sidestilles hermed.
Afgørelser vil som udgangspunkt fremgå af en privat straffeattest i 2-5 år af-
hængigt af, hvilken sanktion der er tale om. Bødestraffe medtages således, ind-
til der er forløbet 2 år fra en endelig afgørelse. Øvrige afgørelser medtages, ind-