REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1131: Spm. om, hvor mange konkrete henvendelse danske myndigheder har modtaget fra personer, der måtte være flygtet fra konfliktzoner, der mener at have mødt personer i Danmark, der kan have gjort sig skyldige i krigsforbrydelser i andre dele af verden, til justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

24. oktober 2018

Internationalt Politikon-

tor

Katrine Hjortnæs

2018-0030-1583

873622

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1131 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. september 2018.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Kofod (DF).

Søren Pape Poulsen

Morten Duus

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1131: Spm. om, hvor mange konkrete henvendelse danske myndigheder har modtaget fra personer, der måtte være flygtet fra konfliktzoner, der mener at have mødt personer i Danmark, der kan have gjort sig skyldige i krigsforbrydelser i andre dele af verden, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1131 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Kan ministeren oplyse, hvor mange konkrete henvendelse danske

myndigheder har modtaget fra personer, der måtte være flygtet fra

konfliktzoner, der mener at have mødt personer i Danmark, der kan

have gjort sig skyldige i krigsforbrydelser i andre dele af verden, og

kan ministeren oplyse hvordan myndighederne arbejder med dette og

hvilke foranstaltninger der gøres, hvis det eksempelvis er en tidligere

tilfangetagen, der møder sin fangevogter i Danmark?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet udta-

lelser fra Rigsadvokaten og Udlændinge- og Integrationsministeriet, hvortil

der henvises.

Rigsadvokaten har oplyst følgende:

”Rigsadvokaten har til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-

hentet følgende udtalelse fra Statsadvokaten for Særlig Økono-

misk og International Kriminalitet, hvortil jeg kan henholde

mig:

”Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Krimi-

nalitet (SØIK) varetager bl.a. behandlingen af sager om særlig

international kriminalitet, herunder krigsforbrydelser.

Det er ikke på baggrund af en elektronisk søgning i SØIK’s

sagsbehandlingssystemer muligt at opgøre, hvor mange sager

SØIK har behandlet, som har haft baggrund i konkrete henven-

delser af den karakter, som er omtalt i spørgsmålet.

Som eksempel på en nyere sag kan dog nævnes sagen, hvor

Østre Landsret den 21. september 2018 tiltrådte en afgørelse fra

Retten i Hillerød om, at der kan ske udlevering af en dansk stats-

borger til strafforfølgning i Rwanda i forbindelse med folkedra-

bet i 1994. I denne sag traf SØIK oprindeligt beslutning om

iværksættelse af efterforskning på baggrund af oplysninger fra

en person i Danmark med relation til en kreds af personer med

tilknytning til Rwanda.””

For en nærmere beskrivelse af Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og In-

ternational Kriminalitets behandling af sager om international kriminalitet,

herunder krigsforbrydelser, henvises til den samtidige besvarelse af spørgs-

mål nr. 1129 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen indhen-

tet en udtalelse fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst følgende:

”Såfremt Udlændingestyrelsen modtager oplysninger om, at en

udlænding, der har gjort sig skyldig i krigsforbrydelser, ophol-

der sig i Danmark, vil styrelsen vurdere, om oplysningerne kan

føre til, at den pågældende udelukkes fra at opnå beskyttelse

som flygtning i Danmark, eller i øvrigt opnå opholdstilladelse

på andet grundlag. Såfremt den pågældende allerede er meddelt

opholdstilladelse, vil styrelsen vurdere, hvorvidt denne ophold-

stilladelse skal inddrages. I de tilfælde, hvor oplysningerne ved-

rører forbrydelser begået i udlandet, vil styrelsen herudover vur-

dere, om der skal ske anmeldelse til Statsadvokaten for Særlig

Økonomisk og International Kriminalitet.

Hvis der er tale om en udlænding, der har en verserende ansøg-

ning om asyl under behandling, vil Udlændingestyrelsen ind-

drage oplysningerne i asylsagsvurderingen, og såfremt den på-

gældende i øvrigt opfylder betingelserne for at blive meddelt

asyl, vil styrelsen vurdere, om den pågældende skal udelukkes

fra beskyttelse under henvisning til de begåede krigsforbrydel-

ser, jf. udlændingelovens § 10, stk. 1. På tilsvarende vis vil op-

lysninger om krigsforbrydelser indgå i sagsbehandlingen af an-

søgninger om opholdstilladelse på et andet grundlag end asyl,

som eksempelvis ansøgninger om familiesammenføring, og vil

som udgangspunkt udelukke den pågældende fra at blive med-

delt opholdstilladelse.

Er der derimod tale om en udlænding, der er blevet meddelt op-

holdstilladelse i Danmark, vil Udlændingestyrelsen vurdere, om

de begåede krigsforbrydelser kan føre til, at den pågældendes

opholdstilladelse kan inddrages, jf. udlændingelovens § 19, stk.

2, nr. 2.

I forbindelse med begge vurderinger vil den pågældende udlæn-

ding, der enten har asyl eller har en verserende ansøgning

herom, blive indkaldt til en samtale med Udlændingestyrelsen,

hvor den pågældende vil blive partshørt over oplysningerne om

de begåede forbrydelser, og eventuelt andre nye oplysninger,

som styrelsen måtte være kommet i besiddelse af, inden der

træffes en afgørelse i sagen. I sager om opholdstilladelse på an-

det grundlag vil den pågældende udlænding som udgangspunkt

blive partshørt skriftligt over oplysningerne.

I forbindelse med en ansøgning om opholdstilladelse i Danmark

indhenter Udlændingestyrelsen en række oplysninger til brug

for sagsbehandlingen. Disse oplysninger findes fx i samtalere-

ferater, breve og dokumenter og indgår i styrelsens behandling

af den konkrete ansøgning. Oplysningerne er gemt i udlændin-

gemyndighedernes elektroniske sagsbehandlingssystem, men

det er kun en delmængde af oplysningerne, der registreres som

metadata i det elektroniske sagsbehandlingssystem, og som der-

for kan udtrækkes til statistiske oversigter. Metadata kan fx være

ansøgningsdato, ansøgerens navn, afgørelsens udfald og lign.

Oplysninger om henvendelser fra personer, der måtte være flyg-

tet fra konfliktzoner, og som mener at have mødt personer i Dan-

mark, der kan have gjort sig skyldige i krigsforbrydelser i andre

dele af verden, er ikke registreret som metadata i det elektroni-

ske sagsbehandlingssystem på en sådan måde, at oplysningerne

kan udtrækkes statistisk. Det er derfor ikke muligt, på baggrund

af registreringsgrundlaget, at oplyse, i hvor mange tilfælde ud-

lændingemyndighederne har modtaget sådanne henvendelser.”