Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1948501_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
4. oktober 2018
Politikontoret
Hanna Giørtz Behrens
2018-0030-1526
853734
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1120 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. september 2018.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Søren Pape Poulsen
/
Lene Steen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1120: Spm. om ministeren kan oplyse det beløb, som de hidtidige danske undersøgelser har konkluderet, at skibet var forsikret for 10 dage forinden, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1120 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af svar på REU alm. del - spørgs-
mål 1003, hvori det fastslås, at Scandinavian Star var forsikret
for 24 mio. USD på brandtidspunktet natten til den 7. april 1990,
oplyse det beløb, som de hidtidige danske undersøgelser har
konkluderet, at skibet var forsikret for 10 dage forinden samt
henvise til, hvor denne konklusion fremgår?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Som det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af 31. august
2018 af spørgsmål nr. 1003 (Alm. del) fra Folketingets Retsud-
valg, udarbejdede Rigsadvokaten i 2005 som led i behandlingen
og vurderingen af, om efterforskningen i straffesagen om bran-
den ombord på Scandinavian Star skulle genoptages, en omfat-
tende redegørelse om bl.a. skibets ejer- og forsikringsforhold.
Det fremgår af denne redegørelse (side 20), at det til støtte for
anmodningen om genoptagelse af efterforskningen bl.a. blev
gjort gældende, at skibets reelle ejer på brandtidspunktet ikke
var K/S Scandinavian Star, men det amerikanske rederi Sea-
Escape cruises Ltd., og at motivet for branden var at få forsik-
ringssummen udbetalt.
Det fremgår videre af redegørelsen, at Rigsadvokaten på bag-
grund af de foreliggende oplysninger var af den opfattelse, at
salget af Scandinavian Star mellem SeaEscape Cruises Ltd. og
K/S Scandinavian Star var et reelt salg (side 42), at der ikke var
grundlag for at antage, at skibets salgspris på 21,7 mio. USD
skulle være kunstigt højt sat, og at tilsvarende gjorde sig gæl-
dende for så vidt angår forsikringssummen på 24 mio. USD
(side 48).
Rigsadvokatens redegørelse indeholder ikke oplysninger om, i
hvilket omfang og til hvilken værdi Scandinavian Star måtte
være forsikret forud for salget til K/S Scandinavian Star. Efter
Rigsadvokatens opfattelse kan sådanne oplysningerne heller
ikke antages at have været af betydning for spørgsmålet, om der
var grundlag for at genoptage efterforskningen af straffesagen
om branden ombord på Scandinavian Star.
Det kan tilføjes, at den norske granskningskommission, der of-
fentliggjorde sin rapport den 1. juni 2017, heller ikke fandt hol-
depunkter for, at den aftalte pris for køb af skibet skulle være
unormal, eller at forsikringsselskabet Fjerde Sø skulle være ble-
2
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1120: Spm. om ministeren kan oplyse det beløb, som de hidtidige danske undersøgelser har konkluderet, at skibet var forsikret for 10 dage forinden, til justitsministeren
vet forledt til at forsikre Scandinavian Star til et kunstigt højt be-
løb (side 19).”
3