Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1945727_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
2. oktober 2018
Politikontoret
Cecilie Thornvig Ander-
sen
2018-0030-1516
852438
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1106 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. september 2018.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Søren Pape Poulsen
/
Lene Steen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1106: Spm. om nationaliteterne på de mindreårige personer, og om politiets handlinger i sager vedrørende overnatning i hjemløselejr, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1106 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren, idet det fremgår af svar på REU alm. del -
spørgsmål 813, at én sag vedrørende overnatning i ”hjemløse-
lejr” er sluttet i medfør af retsplejelovens § 749, stk. 2, idet der
var tale om et 14-årigt barn under den kriminelle lavalder, op-
lyse, hvor mange af de sager, der omtales i svaret, der omfatter
mindreårige personer under 18 år og i tilknytning hertil oplyse
nationaliteterne på de pågældende mindreårige, og vil ministe-
ren samtidig oplyse, om politiet i sådanne sager, der vedrører
mindreårige, kontakter de sociale myndigheder i Danmark og de
pågældendes hjemlandes diplomatiske repræsentationer i det
omfang, der er tale om udenlandske statsborgere?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten har til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-
hentet følgende udtalelse fra Københavns Politi, som Rigsadvo-
katen kan henholde sig til:
”Det fremgår bl.a. af Justitsministeriets besvarelse
af 15. august 2018 af spørgsmål nr. 813 (Alm. del)
fra Folketingets Retsudvalg, at 389 personer i peri-
oden den 1. april 2017 til og med den 31. juli 2018
blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørel-
sens § 3, stk. 4, om etablering af utryghedsskabende
lejre (273 personer i 2017 og 116 personer i 2018).
Det fremgår endvidere, at 1 sag blev sluttet i medfør
af retsplejelovens § 749, stk. 2, idet gerningsman-
den var 14 år og dermed under den kriminelle laval-
der.
På baggrund af en manuel gennemgang af de pågæl-
dende sager kan det supplerende oplyses, at 9 af sig-
telserne blev rejst mod personer, som på gernings-
tidspunktet var under 18 år. Disse 9 sigtelser omfat-
ter også den ovennævnte sag, der blev sluttet efter
retsplejelovens § 749 stk. 2, fordi gerningsmanden
var under den kriminelle lavalder.
Fordelt på nationaliteter var der syv rumænske stats-
borgere, én bulgarsk statsborger og én schweizisk
statsborger.
Det kan oplyses, at de sociale myndigheder kontak-
tes, når det drejer sig om sager vedrørende personer
2
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1106: Spm. om nationaliteterne på de mindreårige personer, og om politiets handlinger i sager vedrørende overnatning i hjemløselejr, til justitsministeren
under 18 år. Kommunen har herefter mulighed for
at overvære afhøringen af den pågældende. Ved
gennemgang af politirapporterne er det blevet kon-
stateret, at den stedlige kommune blev underrettet i
alle de 9 ovennævnte sager. I 4 af sagerne var der
herefter en repræsentant fra socialforvaltningen til
stede under afhøringen. I 5 af sagerne valgte kom-
munen ud fra sagens omstændigheder – og evt. be-
grundet i, at den mindreårige var i følgeskab med en
forælder – ikke at være til stede ved afhøringen.
Vedrørende kontakt til hjemlandets diplomatiske re-
præsentation kan det oplyses, at politiet ikke af egen
drift underretter den anholdtes ambassade, men i
stedet vejleder udenlandske statsborgere, der er ble-
vet anholdt, om deres ret efter Wienerkonventionen
til at kontakte hjemlandets diplomatiske repræsen-
tation.””
3