REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1105: Spm. om Justitsministeriets samarbejde med DR og Jyllands-Posten om offentliggørelse af forbuddet mod LTF, til justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt

Folketingets Ombudsmand

Gammeltorv 22

1457 København K

Sendes til

[email protected]

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

14. november 2018

Forvaltningsret

Simon Müller Karstoft

2018-008-0056

877587

Ved brev af 25. september 2018 har Folketingets Ombudsmand anmodet

Justitsministeriet om en udtalelse om forløbet i forbindelse med offentlig-

gørelsen af sagen om opløsning af Loyal to Familia (LTF).

1.1.

Ombudsmanden har for det første bedt Justitsministeriet om at forholde

sig til, om ministeriets pressebetjening i sagen er i overensstemmelse med

det, der er anført om brugen af solohistorier i betænkning nr. 1443/2004 om

embedsmænds rådgivning og bistand, kapitel 7, regler for ministeriets pres-

sebetjening.

Ombudsmanden har i den forbindelse bedt om, at Justitsministeriet forhol-

der sig til bl.a. følgende på side 240 i betænkningen:

”Når anvendelsen af solohistorier kan være berettiget, skyldes

det således, at det i det enkelte tilfælde kan være sagligt at vare-

tage hensynet til en hensigtsmæssig formidling af regeringens

og ministerens politik. Regeringens politiske initiativer ligger

derfor i kerneområdet for, hvad et ministerium kan gøre til gen-

stand for en solohistorie. For nyheder, der ikke vedrører politi-

ske initiativer eller udmeldinger, vil der derimod næppe i almin-

delighed foreligge et sagligt hensyn, der berettiger ministeriet til

at søge at lancere nyheden gennem en solohistorie. Det gælder

f.eks. forvaltningsakter uden politisk interesse eller for den sags

skyld meddelelsen om et kongeligt bryllup.”

1.2.

Ombudsmanden har for det andet bedt Justitsministeriet om at redegøre

nærmere for ministeriets overvejelser forud for orienteringen af LTF’s ad-

vokat, herunder om det – som anført i medierne – var planlagt, at advokaten

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1105: Spm. om Justitsministeriets samarbejde med DR og Jyllands-Posten om offentliggørelse af forbuddet mod LTF, til justitsministeren

først skulle orienteres kort før offentliggørelsen af sagen om opløsning af

LTF, og først efter at udvalgte medier var blevet orienteret.

Ombudsmanden beder endvidere ministeriet om at redegøre for det nærmere

indhold af den beklagelse, der er givet LTF’s advokat, og for baggrunden

for, at beklagelsen efter det oplyste først blev givet den 10. juli 2018.

1.3.

Ombudsmanden har endelig bedt om at modtage kopi af de akter, der

vedrører pressebetjeningen i sagen om opløsning af LTF eller orienteringen

af LTF’s advokat. Anmodningen omfatter bl.a. Justitsministeriets interne

akter og ministeriets korrespondance med medier og med anklagemyndig-

heden og eventuelle andre myndigheder, herunder e-mails og SMS-beske-

der mv.

Justitsministeriet kan i anledning af ombudsmandens henvendelse oplyse,

at ministeriet, i forbindelse med at Rigsadvokaten i juni 2018 indstillede til

justitsministeren, at der blev indledt en sag ved domstolene til opløsning af

LTF ved dom efter grundlovens § 78, besluttede at lancere justitsministe-

rens holdning til indstillingen og ministerens beslutning om at tiltræde

indstillingen gennem en solohistorie. Historien blev tildelt Danmarks Radio

og Jyllands-Posten.

Justitsministerens særlige rådgiver rettede derfor om aftenen den 27. og den

28. juni 2018 henvendelse til en journalist på henholdsvis Danmarks Radio

og Jyllands-Posten og aftalte, at ministeriet ville sende ministeriets presse-

meddelelse om sagen og andet materiale til medierne, ligesom begge me-

dier aftalte interviews med justitsministeren, Rigsadvokaten og Rigspolitiet.

I forbindelse med tildelingen af solohistorien til Danmarks Radio og Jyl-

lands-Posten blev det aftalt med begge medier, at medierne ville offentlig-

gøre historien om aftenen den 28. juni 2018 og først efter, at advokaten for

LTF var blevet orienteret om beslutningen om at tiltræde Rigsadvokatens

indstilling af myndighederne.

Advokaten for LTF blev orienteret om beslutningen af Københavns Politi

kort før kl. 19 den 28. juni 2018. På dette tidspunkt var advokaten imidler-

tid blevet kontaktet om sagen af Jyllands-Posten.

Lidt efter kl. 19 blev historien om, at justitsministeren havde besluttet at til-

træde Rigsadvokatens indstilling om at indlede en sag ved domstolene til

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1105: Spm. om Justitsministeriets samarbejde med DR og Jyllands-Posten om offentliggørelse af forbuddet mod LTF, til justitsministeren

opløsning af LTF ved dom efter grundlovens § 78, bragt af Danmarks Ra-

dio og Jyllands-Posten.

Justitsministeriet beklagede den 10. juli 2018 over for LTF’s advokat, at han

som advokat for LTF ikke blev orienteret om sagen om opløsning af LTF

den 28. juni 2018, inden han blev kontaktet af pressen.

Justitsministeriet blev i løbet af dagen den 28. juni 2018 desuden telefonisk

kontaktet af journalister fra henholdsvis Ekstra Bladet og TV2 om sagen.

Justitsministeriets særlige rådgiver blev således kort før kl. 14 kontaktet af

en journalist fra Ekstra Bladet, mens ministeriets kommunikationssekreta-

riat og den særlige rådgiver ca. kl. 18 blev kontaktet af en journalist fra TV2.

Justitsministeriet svarede hverken journalisten fra Ekstra Bladet eller TV2

inden offentliggørelsen af historien i Danmarks Radio og Jyllands-Posten.

Der henvises i øvrigt til de dokumenter, herunder udskrifter af sms-beske-

der, som er vedlagt denne udtalelse, jf. afsnit 5.

Ombudsmandens henvendelse har givet Justitsministeriet anledning til en

række overvejelser om ministeriets brug af en solohistorie i den konkrete

sag.

Indledningsvist skal det bemærkes, at det er Justitsministeriets opfattelse, at

ministeriet ikke burde have anvendt en solohistorie i den konkrete sag, og

ministeriet beklager, at dette skete, se afsnit 3.2.

Ministeriet har samtidig fundet, at ministeriets sagsbehandling i forbindelse

med lanceringen af historien på en række punkter beklageligvis var mangel-

fuld, se afsnit 3.3. og 3.4.

Justitsministeriet burde desuden som følge af god forvaltningsskik have ori-

enteret LTF’s advokat om sagen, inden ministeriet orienterede de medier,

der blev tildelt historien, se afsnit 4. Ministeriet beklager, at det ikke skete.

Justitsministeriet har taget en række tiltag med henblik på at sikre, at mini-

steriet fremover overholder de forvaltningsretlige principper om bl.a. lige-

behandling, vejledning og notatpligt og de retningslinjer, der fremgår af be-

tænkning nr. 1443/2004 og ombudsmandspraksis, ved lancering af solohi-

storier, se afsnit 3.5.

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1105: Spm. om Justitsministeriets samarbejde med DR og Jyllands-Posten om offentliggørelse af forbuddet mod LTF, til justitsministeren

3.1.

Definitionen af og anvendelsesområdet for solohistorier beskrives flere

steder i betænkningen. Det fremgår således af betænkningen, s. 216-218, at

”

Udtrykket solohistorie anvendes i det følgende om tilfælde, hvor et enkelt

medie (eventuelt enkelte medier) er alene om at omtale en historie derved,

at det pågældende medie får tildelt historien som det eneste – normalt med

henblik på at sikre en effektiv og hensigtsmæssig formidling af f.eks. et nyt

regeringsinitiativ eller af den pågældende ministers synspunkter vedrø-

rende en bestemt sag.

[…]

Ministerierne [må] anses for berettiget til at gøre brug af solohistorier, når

dette er sagligt begrundet. Brug af solohistorier vil kunne være sagligt be-

grundet i myndighedens ønske om at sikre en effektiv og hensigtsmæssig

formidling af f.eks. et nyt regeringsinitiativ eller af den pågældende mini-

sters synspunkter vedrørende en bestemt sag. Der kan også være tale om,

at et medie er særligt interesseret i netop den pågældende historie eller be-

sidder særlig indsigt på et bestemt område.”

Herudover fremgår det af betænkningen, side 238-240, at:

”Når et ministerium gør brug af solohistorier, skal de almindelige forvalt-

ningsretlige ligheds- og saglighedskrav iagttages. Det betyder, at brugen af

solohistorier skal være sagligt begrundet i det enkelte tilfælde. Hensynet til

en mere indgående omtale af et regeringsinitiativ – f.eks. et lovforslag el-

ler et andet politisk initiativ fra ministeren – må i den forbindelse efter ud-

valgets opfattelse anses for et sagligt hensyn. Ligeledes er det udvalgets

opfattelse, at et medies særlige interesse for en sag eller særlige sagkund-

skab inden for et område kan være et sagligt hensyn ved tildeling af solo-

historier.

[…]

Som det fremgår, er det udvalgets overordnede synspunkt, at solohistorier

– inden for visse nærmere rammer – må anses for et relevant og sagligt in-

strument med henblik på formidling af politiske initiativer mv. til offent-

ligheden.

[…]

Det har været rejst i debatten, at solohistorier bør udelukkes for visse typer

af nyheder eller oplysninger. Til støtte herfor er der peget på, at f.eks. om-

fattende redegørelser eller andre centrale regeringsinitiativer – herunder

visse lovforslag – er af en sådan karakter, at de ikke bør kunne tildeles en-

kelte medier med henblik på en solohistorie.

Udvalget skal i den forbindelse bemærke, at det almindelige sagligheds-

krav efter udvalgets opfattelse indebærer, at ministerierne ikke har fri ad-

gang til at anvende solohistorier om nyheder eller oplysninger af enhver

karakter.

Når anvendelsen af solohistorier kan være berettiget, skyldes det således,

at det i det enkelte tilfælde kan være sagligt at varetage hensynet til en hen-

sigtsmæssig formidling af regeringens og ministerens politik. Regeringens

politiske initiativer ligger derfor i kerneområdet for, hvad et ministerium

kan gøre til genstand for en solohistorie. For nyheder, der ikke vedrører

politiske initiativer eller udmeldinger, vil der derimod næppe i almindelig-

hed foreligge et sagligt hensyn, der berettiger ministeriet til at søge at lan-

cere nyheden gennem en solohistorie. Det gælder f.eks. konkrete forvalt-

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1105: Spm. om Justitsministeriets samarbejde med DR og Jyllands-Posten om offentliggørelse af forbuddet mod LTF, til justitsministeren

ningsakter uden politisk interesse eller for den sags skyld meddelelsen om

et kongeligt bryllup.

Udvalget anbefaler, at ministerierne anvender den nævnte målestok ved en

saglighedsvurdering, således at der skelnes mellem sager af politisk karak-

ter og andre sager. Kun i de førstnævnte tilfælde kan det normalt anses for

sagligt at søge at få bragt en nyhed som en solohistorie.”

Det fremgår endvidere af betænkningen, side 240-241, at udvalget finder, at

der er nyheder, der – selv om de har en politisk karakter – ikke bør forsøges

lanceret som solohistorier:

”

Hermed sigtes der bl.a. til, at der kan være f.eks. politiske initiativer,

som på grund af deres indhold og øvrige karakter i sig selv vil have

en sådan interesse for offentligheden, at hensynet til gennem en solo-

historie at søge at give nyheden den fornødne gennemslagskraft i of-

fentligheden ikke vil veje tungt. Hertil kommer, at der også kan være

tale om politiske initiativer af en så stor almen betydning, at formid-

lingen til offentligheden ikke bør ske i form af solohistorier.

Som eksempler på det anførte kan nævnes en beslutning om udskri-

velse af folketingsvalg, en beslutning om at ville deltage i en militær

indsats i udlandet eller en beslutning om at ville afholde en folkeaf-

stemning om et bestemt tema eller præsentation af en omfattende

kommunalreform.

”

Ombudsmanden har også tidligere behandlet spørgsmålet om myndigheders

mulighed for at anvende solohistorier. Der kan henvises til FOB 2004.452

og FOB 2017-25.

3.2.

Det fremgår af betænkningen, at det almindelige saglighedskrav efter

udvalgets opfattelse indebærer, at ministerierne ikke har fri adgang til at an-

vende solohistorier om nyheder eller oplysninger af enhver karakter.

Regeringens politiske initiativer ligger imidlertid i kerneområdet for, hvad

et ministerium kan gøre til genstand for en solohistorie, og solohistorier må

anses for et relevant og sagligt instrument med henblik på formidling af poli-

tiske initiativer mv. til offentligheden.

I betænkningen anbefales det, at ministerierne ved saglighedsvurderingen

skelner mellem sager af politisk karakter og andre sager. Kun i de først-

nævnte tilfælde kan det normalt anses for sagligt at søge at få bragt en nyhed

som en solohistorie.

Det fremgår herudover af betænkningen, at der for nyheder, der ikke vedrø-

rer politiske initiativer eller udmeldinger, næppe i almindelighed vil fore-

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1105: Spm. om Justitsministeriets samarbejde med DR og Jyllands-Posten om offentliggørelse af forbuddet mod LTF, til justitsministeren

ligge et sagligt hensyn, der berettiger ministeriet til at søge at lancere nyhe-

den gennem en solohistorie. Dette gælder f.eks. konkrete forvaltningsakter

uden politisk interesse.

Betænkningen må efter Justitsministeriets opfattelse forstås således, at det

kan være sagligt at lancere en nyhed om en konkret forvaltningsakt med po-

litisk interesse. Det må særligt gælde, hvis sagen vedrører eller har tilknyt-

ning til et politisk initiativ.

3.2.1.

Justitsministeren præsenterede oprindeligt muligheden for at søge at

opløse LTF i forbindelse med et politisk udspil om bandebekæmpelse i au-

gust 2017

. Det fremgår af pressemeddelelsen til udspillet, at:

”Der er den seneste tid sket en eskalering af konfliktniveauet i bande-

miljøet flere forskellige steder i landet. Det har bl.a. ført til, at uskyl-

dige mennesker er blevet ramt af skud. Det er en meget alvorlig og

helt uholdbar situation. Trygheden skal tilbage i gaderne. Regeringen

sætter derfor nu ind med 12 nye initiativer.”

Initiativet om at søge LTF opløst var et af de 12 nye initiativer.

Det politiske initiativ om at undersøge muligheden for at opløse LTF var –

og er – et for regeringen og justitsministeren væsentligt politisk initiativ, og

sagen om opløsning af LTF, ministeriets håndtering af bandekonflikter og

initiativer til bekæmpelse af bander har længe haft stor politisk opmærksom-

hed.

Det politiske initiativ om at undersøge muligheden for at opløse LTF har

udmøntet sig i en konkret sag om opløsning af LTF.

Den konkrete sag har i lighed med det politiske initiativ vist sig at have stor

politisk og samfunds- og mediemæssig interesse.

Den nyhed, som Justitsministeriet formidlede, var således dels en nyhed

med direkte tilknytning til et politisk initiativ, dels en nyhed om en konkret

sag med stor politisk interesse.

Der kan henvises til følgende pressemeddelelse og tilhørende faktaark:

http://www.justits-

ministeriet.dk/nyt-og-presse/pressemeddelelser/2017/trygheden-tilbage-i-gaderne-regerin-

gen-afsaetter-millionbeloeb

http://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/me-

dia/faktaark_-_trygheden_tilbage_i_gaderne.pdf

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1105: Spm. om Justitsministeriets samarbejde med DR og Jyllands-Posten om offentliggørelse af forbuddet mod LTF, til justitsministeren

3.2.2.

Det fremgår af betænkningen, at udvalget gjorde sig overvejelser om,

hvorvidt der er visse nyheder, der – selv om de har en politisk karakter –

ikke bør forsøges lanceret som solohistorie.

Hermed sigtes der bl.a. til politiske initiativer, som på grund af deres ind-

hold og øvrige karakter i sig selv vil have en sådan interesse for offentlig-

heden, at hensynet til gennem en solohistorie at søge at give nyheden den

fornødne gennemslagskraft i offentligheden ikke vil veje tungt. Hertil kom-

mer, at der også kan være tale om politiske initiativer af en så stor almen be-

tydning, at formidlingen til offentligheden ikke bør ske i form af solohisto-

rier.

Udvalget fandt i den forbindelse, at bl.a. en beslutning om udskrivelse af

folketingsvalg, en beslutning om at ville deltage i en militær indsats i udlan-

det eller en beslutning om at ville afholde en folkeafstemning om et bestemt

tema eller præsentation af en omfattende kommunalreform – på trods af

disse nyheders politiske karakter – ikke bør forsøges lanceret som solohi-

storier.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at den konkrete sag på trods af sin po-

litiske karakter ikke burde have været lanceret som en solohistorie. Det skyl-

des sagens helt særlige indhold og omstændigheder.

3.2.3.

Sagen vedrører foreningsfriheden, der er beskyttet i grundlovens § 78.

Grundlovens § 78 giver borgerne ret til uden forudgående tilladelse at danne

foreninger i ethvert lovligt øjemed. Bestemmelsen fastslår samtidig bl.a., at

foreninger, der virker ved eller søger at nå deres mål ved vold, anstiftelse af

vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkende, bliver at op-

løse ved dom.

Foreningsfriheden betragtes både i dansk ret og internationalt som en klas-

sisk frihedsrettighed.

Nyheden, der blev lanceret den 28. juni 2018, vedrørte justitsministerens til-

trædelse af Rigsadvokatens indstilling til justitsministeren om, at der indle-

des en sag ved domstolene til opløsning af LTF ved dom efter grundlovens

§ 78. Der findes kun to tidligere eksempler på opløsning af foreninger i hen-

hold til grundlovens § 78, jf. U.1874.479Ø og U.1924.514H. Det er første

gang i grundlovens historie, at der føres en sag om opløsning mod en ban-

degruppering som LTF. Der er således tale om en historisk sag.

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1105: Spm. om Justitsministeriets samarbejde med DR og Jyllands-Posten om offentliggørelse af forbuddet mod LTF, til justitsministeren

Det er Justitsministeriets vurdering, at den konkrete sag, der som nævnt om-

handler foreningsfriheden i grundlovens § 78, på baggrund af sit helt sær-

lige indhold og sagens særlige historiske karakter, herunder at det er første

gang i grundlovens historie, at der føres en sag om opløsning af en bande-

gruppering som LTF, må antages at have en sådan interesse for offentlighe-

den, at hensynet til gennem en solohistorie at søge at give nyheden den for-

nødne gennemslagskraft i offentligheden ikke kan siges at have vejet til-

strækkeligt tungt. Sagen har i øvrigt længe været genstand for stor politisk

samt medie- og samfundsmæssig opmærksomhed, og også af den grund må

hensynet til at søge at give nyheden den fornødne gennemslagskraft i offent-

ligheden formentlig veje mindre tungt.

Det er endvidere Justitsministeriets vurdering, at sagen – på baggrund af sit

helt særlige indhold og den særlige historiske karakter – må siges at have en

sådan almen samfundsmæssig betydning, at nyheden ikke burde have været

lanceret gennem en solohistorie.

Justitsministeriet beklager derfor, at nyheden blev lanceret som en solohi-

storie.

3.3.

Det fremgår af betænkningen, side 219, at:

”Det almindelige forvaltningsretlige princip om lighed ved behand-

ling af begæringer om aktindsigt gælder også med hensyn til brugen

af solohistorier, jf. ovennævnte ombudsmandsudtalelse af 22. april

2004. Det indebærer, at en myndighed, som har givet ét medie en so-

lohistorie, som udgangspunkt ikke vil være berettiget til at afslå også

at give historien, f.eks. at udlevere en tale, til et andet medie, der måtte

anmode herom. Ministerierne skal således som altovervejende hoved-

regel behandle alle medier lige, når der skal tages stilling til, om en

begæring om aktindsigt skal imødekommes efter reglen om merof-

fentlighed, og forskelsbehandling af medier indbyrdes kan kun

komme på tale, hvis der er tungtvejende saglige hensyn, der taler for

det.

[…]

Ombudsmanden bemærkede i ovennævnte udtalelse af 22. april 2004,

at der – når pressen retter henvendelse – bør vejledes om adgangen til

aktindsigt, hvis der spørges konkret til en bestemt sag, som er tildelt

et andet medie som solohistorie. Ifølge ombudsmandsudtalelsen gæl-

der det dog ikke i tilfælde, hvor f.eks. en journalist overordnet spør-

ger om medieinteressante sager eller på anden måde stiller spørgsmål,

som kun har en perifer eller indirekte berøring med den sag, som mi-

nisteriet tidligere har lanceret som solohistorie.”

Det fremgår endvidere af betænkningen, side 234ff., at:

”De almindelige forvaltningsretlige krav om lighed og saglighed i for-

bindelse med embedsmænds pressebetjening er beskrevet i afsnit 7.1.

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1105: Spm. om Justitsministeriets samarbejde med DR og Jyllands-Posten om offentliggørelse af forbuddet mod LTF, til justitsministeren

Disse krav gælder i ethvert tilfælde, hvor der er kontakt mellem den

pågældende forvaltningsmyndighed og repræsentanter fra pressen.

Det vil bl.a. sige, at de almindelige forvaltningsretlige krav om lighed

og saglighed ikke alene skal iagttages i tilfælde, hvor pressen anmo-

der om oplysninger, der er omfattet af retten til aktindsigt efter reg-

lerne i offentlighedsloven, men også i tilfælde, hvor myndigheden

ikke er forpligtet til at udlevere oplysninger eller materiale, men hvor

myndigheden vælger enten på eget initiativ eller efter anmodning at

give de pågældende oplysninger til pressen.

Kravene om lighed og saglighed indebærer bl.a., at materiale, der er

udleveret til én eller flere journalister, som altovervejende hovedregel

ikke kan nægtes udleveret til andre journalister, der anmoder om det

samme materiale.

[…]

Lighedskravet indebærer bl.a., at en myndighed, som har givet ét me-

die en solohistorie, som udgangspunkt ikke vil være berettiget til at

afslå at give historien til et andet medie, der måtte anmode om det.

Myndigheden vil endvidere – i tilfælde, hvor der er givet ét medie en

solohistorie – ved henvendelse fra et andet medie, der udviser en sær-

lig interesse for at modtage oplysninger i den pågældende sag, efter

omstændighederne skulle give den fornødne vejledning om mulighe-

derne for at få aktindsigt i sagen jf. herom ombudsmandens udtalelse

af 22. april 2004 omtalt i afsnit 7.1.2.

[…]

På den baggrund finder udvalget anledning til at bemærke, at de ge-

nerelle synspunkter om vejledningspligt, som ombudsmanden har an-

ført i den nævnte udtalelse, naturligt må forstås således, at ministeri-

ernes vejledningspligt i de enkelte tilfælde ikke skal række så vidt, at

det i lyset af de praktiske forhold i realiteten bliver umuligt – inden

for de relevante rammer – at anvende solohistorier som formidlings-

instrument.

I overensstemmelse med det, som ombudsmanden lægger op til, be-

mærker udvalget derfor, at det må bero på en konkret vurdering i det

enkelte tilfælde, om der er pligt til at vejlede andre journalister, der

retter henvendelse til myndigheden, om, at der er givet en solohisto-

rie. Selve det forhold, at en journalist blot overordnet spørger om me-

dieinteressante sager eller på anden måde stiller spørgsmål, som kun

har perifer eller indirekte berøring med den sag, som ministeriet tidli-

gere har lanceret som solohistorie, er under alle omstændigheder ikke

nok til at udløse en sådan vejledningspligt. Der må fra journalistens

side i hvert fald være tale om andet og mere end en ”fisketur”. Det til-

føjes i den forbindelse, at det i sagens natur altid vil stå den pågæl-

dende journalist frit for (eventuelt mundtligt) at fremsætte en egentlig

begæring om aktindsigt med den virkning, at sagens dokumenter skal

udleveres efter de principper og retningslinier, der er anført i ombuds-

mandens redegørelse.”

Af ombudsmandens udtalelse i FOB 2004.452 fremgår det bl.a., at:

”Tilbageholdelse eller forsinkelse for at bidrage til at sikre journali-

sten sin solohistorie vil ikke være et sagligt hensyn som forvalt-

ningsmyndigheden kan tillægge betydning. Det gælder selv om myn-

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1105: Spm. om Justitsministeriets samarbejde med DR og Jyllands-Posten om offentliggørelse af forbuddet mod LTF, til justitsministeren

digheden måtte have givet journalisten tilsagn eller forventning

herom. Jeg henviser herved til at en forvaltningsmyndighed ikke ved

aftale, løfter eller anden form for tilkendegivelse uden fornøden sag-

lig grund kan fravige den almindelige forvaltningsretlige ligheds-

grundsætning. Ved senere henvendelser om samme historie bør myn-

digheden derimod i almindelighed på eget initiativ oplyse om og til-

byde oplysninger svarende til dem der allerede er afgivet.”

Af ombudsmandens udtalelse i FOB 2017-25 fremgår det bl.a., at:

”[…] hvor solohistorien er formidlet til medie nr. 1 med dokumenter,

[skal] retten for medie nr. 2 til at blive gjort bekendt med de pågæl-

dende dokumenter […] bedømmes efter offentlighedsloven.

I disse tilfælde ligger det således – som bl.a. anført i FOB 2004, s.

452, og betænkning nr. 1443/2004 om embedsmænds rådgivning og

bistand – fast, at en myndighed normalt ikke kan nægte at udlevere de

pågældende dokumenter til medie nr. 2. Dokumenterne skal således

her som udgangspunkt udleveres, uanset om formålet med at have til-

delt historien som solohistorie herved helt eller delvist forspildes.”

Som anført under afsnit 2 blev Justitsministeriet kontaktet af journalister fra

andre medier end Danmarks Radio og Jyllands-Posten den 28. juni 2018.

Justitsministerens særlige rådgiver blev således kontaktet via sms af Ekstra

Bladet ca. kl. 14, mens ministeriets kommunikationssekretariat og den sær-

lige rådgiver blev kontaktet telefonisk af TV2 ca. kl. 18.

Ingen af henvendelserne var formuleret som anmodninger om aktindsigt.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at både Ekstra Bladet og TV2 spurgte

til den konkrete sag på en så direkte måde, at ministeriet efter omstændig-

hederne var forpligtet til at vejlede begge medier om muligheden for at an-

mode om aktindsigt i sagen.

Det bemærkes i den forbindelse, at solohistorien blev formidlet til Dan-

marks Radio og Jyllands-Posten med dokumenter, navnlig Justitsministeri-

ets pressemeddelelse.

For så vidt angår henvendelsen fra Ekstra Bladet, modtog den særlige råd-

giver sms-beskeden fra journalisten, inden Justitsministeriet havde udleve-

ret materiale omfattet af retten til aktindsigt til Danmarks Radio eller Jyl-

lands-Posten. Dette skete 30 minutter senere. Henset til ligebehandlings-

princippet og ombudsmandens praksis er det ministeriets opfattelse, at mi-

nisteriet burde have vejledt Ekstra Bladet om muligheden for at anmode om

aktindsigt i sagen samtidig med, at ministeriet udleverede materialet til Dan-

marks Radio og Jyllands-Posten.

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1105: Spm. om Justitsministeriets samarbejde med DR og Jyllands-Posten om offentliggørelse af forbuddet mod LTF, til justitsministeren

Justitsministeriet burde også have vejledt journalisten fra TV2 om mulighe-

den for at anmode om aktindsigt i sagen.

Justitsministeriet beklager, at det ikke skete.

3.4.

Det fremgår af betænkningen, side 219-220, at:

”I udtalelsen af 22. april 2004 anførte ombudsmanden bl.a. også, at

der i forbindelse med udlevering af materiale til et medie som led i

lanceringen af en solohistorie bør gøres notat om, hvilke interesser der

er lagt vægt på ved udleveringen af materialet til det pågældende me-

die. Ombudsmanden udtalte bl.a. følgende herom:

”Hvis en forvaltningsmyndighed giver en journalist eller andre ind-

sigt i et eller flere dokumenter og/eller afgiver oplysninger, og denne

ekspedition ikke fremgår af sagens øvrige akter, skal myndigheden i

overensstemmelse med den omtalte notatpligt udarbejde notat herom.

Af notatet skal navnlig fremgå hvilke dokumenter og/eller oplysnin-

ger der er udleveret, til hvem eller under hvilke omstændigheder de er

udleveret (eksempelvis bestemte personer eller på et pressemøde),

tidspunktet for udleveringen og eventuelle vilkår eller klausuler der er

aftalt eller forudsat ved udleveringen. Ved udlevering af dokumenter

eller oplysninger som en myndighed afgiver som led i en solohistorie,

vil det efter min opfattelse være ønskeligt at myndigheden i notatet

yderligere angiver den eller de interesser som myndigheden har tillagt

betydning ved beslutningen om udleveringen.”

Ombudsmanden anførte endvidere, at det er tilrådeligt, at myndighe-

den udarbejder et notat herom, hvis et medie afslår et mundtligt tilbud

om at få udleveret de samme oplysninger, som tidligere er udleveret

til et andet medie som led i lanceringen af en solohistorie. Ombuds-

manden bemærkede, at et sådan notat øger myndighedens mulighed

for efterfølgende at kunne dokumentere, at der under samtalen blev

givet en fyldestgørende vejledning.”

Giver en forvaltningsmyndighed en journalist eller andre indsigt i et eller

flere dokumenter og/eller afgiver oplysninger, og fremgår denne ekspedi-

tion ikke af sagens øvrige akter, skal myndigheden altså i overensstemmelse

med den forvaltningsretlige notatpligt udarbejde et notat herom.

Af notatet skal navnlig fremgå, hvilke dokumenter og/eller oplysninger der

er udleveret, til hvem eller under hvilke omstændigheder de er udleveret (ek-

sempelvis bestemte personer eller på et pressemøde), tidspunktet for udle-

veringen og eventuelle vilkår eller klausuler, der er aftalt eller forudsat ved

udleveringen. Ved udlevering af dokumenter eller oplysninger, som en

myndighed afgiver som led i en solohistorie, vil det efter ombudsmandens

opfattelse være ønskeligt, at myndigheden i notatet yderligere angiver den

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1105: Spm. om Justitsministeriets samarbejde med DR og Jyllands-Posten om offentliggørelse af forbuddet mod LTF, til justitsministeren

eller de interesser, som myndigheden har tillagt betydning ved beslutningen

om udleveringen.

Justitsministeriet ses ikke at have udarbejdet et sådant notat i forbindelse

med tildelingen af solohistorien til Danmarks Radio og Jyllands-Posten og

udleveringen af materiale til de to medier. Justitsministeriet beklager, at det

ikke skete.

3.5.

Med henblik på at sikre, at Justitsministeriet fremover overholder de

forvaltningsretlige principper om bl.a. ligebehandling, vejledning og notat-

pligt og de retningslinjer, der fremgår af betænkning nr. 1443/2004 og om-

budsmandspraksis, ved lancering af solohistorier, har ministeriet afholdt et

møde mellem ministeriets Forvaltningsretskontor, justitsministerens særlige

rådgiver og Kommunikationsenheden, hvor den konkrete sag blev drøftet,

og rammerne for lancering af solohistorier blev beskrevet.

Justitsministeriet har i forlængelse af denne sag udarbejdet en kort, intern

oversigt over reglerne for anvendelsen af solohistorier og gjort relevante

medarbejdere opmærksomme herpå. Oversigten er vedlagt denne udtalelse

til ombudsmandens orientering.

Justitsministeriet vil herudover etablere et fast introduktionsoplæg om de

forvaltningsretlige rammer for pressebetjening, herunder om anvendelsen af

solohistorier, for nyansatte kommunikationsmedarbejdere. Dette skal sup-

plere ministeriets eksisterende introkurser for alle nye medarbejdere.

Ved e-mail af 28. juni 2018 anmodede LTF’s advokat Københavns Politi

om aktindsigt på følgende måde:

”I forhold til vores LTF sag er jeg blevet kontaktet af journalister som

tilsyneladende er mere informeret end jeg og min klient er i sagen,

herunder at man dags dato skulle udsende meddelelse om at man vil

køre en sag mod LTF.

Jeg kunne forstå at der endda fra politiets side var udsendt noget skrift-

ligt omkring dette til journalister.

Jeg skal anmode om aktindsigt i alt der er udsendt til journalister ved-

rørende sagen […]”

Ved e-mail af 4. juli 2018 videresendte Københavns Politi henvendelsen til

Rigsadvokaten og Justitsministeriet til videre foranstaltning.

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1105: Spm. om Justitsministeriets samarbejde med DR og Jyllands-Posten om offentliggørelse af forbuddet mod LTF, til justitsministeren

Justitsministeriet behandlede herefter aktindsigtsanmodningen og identifi-

cerede bl.a. to sms-korrespondancer, der var omfattet af anmodningen. Ju-

stitsministeriet færdigbehandlede anmodningen den 10. juli 2018 og traf

herefter afgørelse i sagen. Advokaten meddeltes aktindsigt i alle omfattede

dokumenter.

I forlængelse af afgørelsen om aktindsigt, anførte Justitsministeriet, at mi-

nisteriet fandt det beklageligt, at advokaten, som advokat for LTF, ikke blev

orienteret om sagen om opløsning af LTF den 28. juni 2018, inden han blev

kontaktet af pressen. Det er således baggrunden for, at beklagelsen blev gi-

vet den 10. juli 2018.

4.1.

Det fremgår af ombudsmandens praksis og den forvaltningsretlige lit-

teratur, at det er bedst stemmende med god forvaltningsskik at gøre en part

bekendt med en afgørelse, før offentligheden bliver orienteret om den, se

Forvaltningsret, Niels Fenger (red.), 2018, s. 660, med henvisning til en

række ombudsmandsudtalelser, herunder FOB 1995.199, hvor ombudsman-

den tilsyneladende udtaler sig om spørgsmålet første gang. Ombudsman-

dens synspunkt er gengivet i en række senere udtalelser, bl.a. FOB 2001.552

og FOB 2007.311.

Det er Justitsministeriets vurdering, at advokaten for LTF som følge af god

forvaltningsskik burde have været orienteret om beslutningen om at tiltræde

rigsadvokatens indstilling om at indlede en sag ved domstolene til opløs-

ning af LTF ved dom efter grundlovens § 78, inden ministeriet orienterede

Danmarks Radio og Jyllands-Posten om beslutningen.

Justitsministeriet finder det beklageligt, at ministeriet ikke i overensstem-

melse med god forvaltningsskik orienterede LTF’s advokat om sagen, in-

den ministeriet orienterede de to medier, der blev tildelt historien. Det er

det, der ligger til grund for ministeriets beklagelse i afgørelsen af 10. juli

2018.

For så vidt angår Justitsministeriets overvejelser om tidspunktet for oriente-

ringen af LTF’s advokat, skal ministeriet bemærke, at justitsministeren var

i Bruxelles hele dagen den 28. juni 2018 og først skulle lande i Københavns

Lufthavn om aftenen. Det var ministeriets vurdering, at beslutningen burde

offentliggøres på et tidspunkt, hvor justitsministeren var til stede i landet,

og hvor det var muligt for ministeren at besvare spørgsmål om sagen. Mini-

steriet vurderede, at myndighedernes orientering af LTF’s advokat først

kunne ske om aftenen den 28. juni 2018 og kort før, det var aftalt med Dan-

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1105: Spm. om Justitsministeriets samarbejde med DR og Jyllands-Posten om offentliggørelse af forbuddet mod LTF, til justitsministeren

marks Radio og Jyllands-Posten, at disse medier skulle offentliggøre nyhe-

den. Det var ministeriets opfattelse, at, hvis der gik længe mellem oriente-

ringen af advokaten og offentliggørelsen, ville ministeriet miste muligheden

for at ”time” historien og opnå den mest effektive dækning af sagen.

Justitsministeriet burde imidlertid have orienteret parten, inden ministeriet

orienterede de to medier, der blev tildelt historien, og som anført oven for

burde ministeriet i det hele taget ikke have lanceret nyheden gennem en so-

lohistorie.

Justitsministeriet har vedlagt kopier af de dokumenter, som ombudsman-

den har anmodet om.

Det skal bemærkes, at alle medarbejdere i Justitsministeriet, som led i mini-

steriets overgang til Statens IT, i september måned har fået nye arbejdstele-

foner. Ministeriet kan derfor desværre ikke identificere den sms-besked, der

er sendt fra Ekstra Bladet til justitsministerens særlige rådgiver den 28. juni

2018.

Justitsministeriet står naturligvis til rådighed for ombudsmanden, hvis oven-

stående giver anledning til yderligere eller opfølgende spørgsmål.

Med venlig hilsen

Sine Langskov Hansen