REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1099: Spm. om, hvordan politiet skal forholde sig til personer, der færdes i det offentlige rum med tydelige LTF-kendetegn tatoveret på synlige dele af huden, til justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

3. oktober 2018

Strafferetskontoret

Freia Kirkeskov-Hansen

2018-0030-1524

853697

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1099 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. september 2018.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).

Søren Pape Poulsen

Marie Mølsted

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1099: Spm. om, hvordan politiet skal forholde sig til personer, der færdes i det offentlige rum med tydelige LTF-kendetegn tatoveret på synlige dele af huden, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1099 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren, idet det fremgår af udtalelser fra Københavns

Politi, at det "straksforbud" mod Loyal to Familia, der trådte i

kraft 4. september 2018, indebærer, at personer kan anholdes og

sigtes for at "bære tydelige LTFkendetegn på for eksempel trø-

jer, kasketter og lignende" jf. artiklen "Banden LTF er forbudt

fra i dag" fra dr.dk den 4. september 2018, redegøre for, hvor-

dan politiet skal forholde sig til personer, der færdes i det offent-

lige rum med tydelige LTFkendetegn tatoveret på synlige dele

af huden, og om forbuddet indebærer en hjemmel til at gennem-

føre en tvangsmæssig fjernelse eller forvanskning af sådanne ta-

toveringer?”

Svar:

Københavns Politi traf i medfør af grundlovens § 78, stk. 3, den 4. septem-

ber 2018 afgørelse om at nedlægge et foreløbigt forbud mod Loyal to Fami-

lia.

Efter straffelovens § 132 a, stk. 1, kan den, der deltager i videreførelsen af

en forening, efter at den foreløbig er forbudt af regeringen eller opløst ved

dom, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Det fremgår af de specielle bemærkninger til § 132 a, stk. 1, i lovforslag nr.

L 208 af 23. marts 2018 om ændring af straffeloven og retsplejeloven

(Retsvirkninger af et foreløbigt forbud mod eller en opløsning af en fore-

ning), at bestemmelsen omfatter enhver videreførelse af foreningen, og at

dette kan omfatte brug af foreningens kendetegn, herunder tatoveringer mv.,

hvis det kan påvises, at kendetegnet anvendes som led i videreførelse af for-

eningen. Kan anvendelsen af et kendetegn, herunder en tatovering, ikke ka-

rakteriseres som en videreførelse af foreningen, kan det efter omstændighe-

derne være omfattet af straffelovens § 132 a, stk. 2.

Det følger således af straffelovens § 132 a, stk. 2, at en person straffes med

fængsel indtil 6 måneder, hvis personen, uden at forholdet er omfattet af stk.

1, på offentligt sted, i kriminalforsorgens institutioner eller med forsæt til

udbredelse i en videre kreds besidder eller anvender en forenings kendetegn,

efter foreningen er foreløbig forbudt af regeringen eller opløst ved dom.

Straffelovens § 132 a, stk. 2, indeholder således et selvstændigt forbud mod

at besidde eller anvende en forbudt eller opløst forenings kendetegn, og be-

stemmelsen supplerer forbuddet i stk. 1 i de tilfælde, hvor det ikke kan be-

vises, at brug af foreningens kendetegn er et udtryk for, at foreningen vi-

dereføres.

Det fremgår af de specielle bemærkninger til bestemmelsen, jf. det ovenfor

nævnte lovforslag, at forbuddet omfatter alle former for kendetegn i bred

forstand, herunder tøj, rygmærker, emblemer, flag, symboler, logoer, tato-

veringer og paroler.

Det fremgår endvidere af de specielle bemærkninger, at en særlig kategori

af kendetegn er tatoveringer med en forenings logo, navn eller lignende. Så-

danne tatoveringer vil ikke i sig selv være strafbare, men der kan efter om-

stændighederne straffes for videreførelse af foreningen, hvis det kan lægges

til grund, at tatoveringen i sig selv, f.eks. navnlig hvis tatoveringen stammer

fra tiden efter foreningens opløsning, eller fremvisningen heraf, er et udtryk

herfor. Tatoveringer vil efter omstændighederne også kunne straffes som en

overtrædelse af det foreslåede forbud mod en forbudt eller opløst forenings

kendetegn. Dette gør sig f.eks. gældende, hvis tatoveringen på offentligt sted

eller i kriminalforsorgens institutioner lovligt kan tildækkes, men ikke er

det.

Der kan ifølge de specielle bemærkninger imidlertid være visse tilfælde,

hvor der ikke vil kunne straffes for overtrædelse af den foreslåede bestem-

melse, selv om en tatovering ikke er tildækket. Dette kan eksempelvis være

tilfældet, hvis den pågældende person befinder sig på en strand på en meget

varm dag, og den omstændighed, at tatoveringen kan ses, ikke må antages

at være et udtryk for, at personen ønsker, at andre personer skal lægge

mærke til den. Omvendt vil der efter omstændighederne kunne straffes ef-

ter bestemmelsen, hvis en person med et kendetegn tatoveret på skulderen

bevæger sig rundt i det offentlige rum med bar overkrop eller iført under-

trøje. Der vil i øvrigt kunne lægges vægt på f.eks. tatoveringens størrelse el-

ler placering, samt om den er lavet efter, at foreningen blev forbudt eller op-

løst.

Hvis politiet konkret vurderer, at en tatovering eller fremvisning heraf er i

strid med straffelovens § 132 a, vil politiet skulle bringe det strafbare for-

hold til ophør. Politiet har i denne forbindelse mulighed for at iværksætte en

række nærmere angivne straffeprocessuelle indgreb, herunder f.eks. legems-

besigtigelse eller anholdelse, i det omfang retsplejelovens betingelser her-

for er opfyldt.

Det bemærkes, at der ikke er hjemmel til, at der kan gennemføres en tvangs-

mæssig fjernelse eller forvanskning af en tatovering, selv om den måtte være

omfattet af straffelovens § 132 a.