REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1095: MFU spm. om ministeren kan redegøre for, om politiets brug af ansigtsgenkendelsesteknologi vil kræve en lovændring, til justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

3. oktober 2018

Politikontoret

Ida Sofie Mahneke Jen-

sen

2018-0030-1532

854136

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1095 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. september 2018.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikke medlem af udvalget (MFU) Lis-

beth Bech Poulsen (SF).

Søren Pape Poulsen

Rebekka Schjellerup

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1095: MFU spm. om ministeren kan redegøre for, om politiets brug af ansigtsgenkendelsesteknologi vil kræve en lovændring, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1095 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren, i forlængelse af samrådet den 23. august 2018

om politiets brug af ansigtsgenkendelse, redegøre for, om poli-

tiets brug af ansigtsgenkendelsesteknologi vil kræve en lovæn-

dring?”

Svar:

Som det fremgår af min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1092 (Alm.

del) fra Folketingets Retsudvalg, benytter politiet ikke ansigtsgenkendelse i

det offentlige rum.

Efter retshåndhævelsesloven er politiet ikke afskåret fra at identificere en

fysisk person gennem brug af f.eks. ansigtsgenkendelsesteknologi. Men be-

handlingen af følsomme personoplysninger er bl.a. underlagt en streng nød-

vendighedsvurdering.

Det følger således af retshåndhævelseslovens § 10, stk. 2, at behandlingen

af personfølsomme oplysninger alene må finde sted, når det er strengt nød-

vendigt og sker med henblik på bl.a. at forebygge, efterforske, afsløre eller

retsforfølge strafbare handlinger eller for at forebygge trusler mod den of-

fentlige sikkerhed.

Ud over denne nødvendighedsvurdering vil en eventuel ansigtsgenkendel-

sesteknologi ligeledes skulle vurderes i forhold til retshåndhævelseslovens

øvrige bestemmelser. Det vil sige særligt de grundlæggende principper om

bl.a. god databehandlingsskik og proportionalitet i lovens § 4.

Jeg er af den opfattelse, at vi som lovgiver og samfund generelt skal følge

med udviklingen, og i den forbindelse skal sikre, at politiet har både de nød-

vendige og effektive værktøjer til at bekæmpe kriminalitet med.

Det er samtidig min klare holdning, at der ikke er nogen større redskaber så-

som anvendelse af ansigtsgenkendelsesteknologi i det offentlige rum, der

skal tages i brug, før vi har haft politiske drøftelser om, hvor vi synes, at ba-

lancen mellem retshåndhævelse og individets grundlæggende rettigheder

skal ligge.

Vi skal altid nøje afveje balancen mellem fordele og ulemper, hvis vi øn-

sker at gøre brug af ny teknologi, hvor borgernes grundlæggende frihedsret-

tigheder berøres. Og vi skal kun iværksætte nye tiltag, hvis det er nødven-

digt og proportionelt, i forhold til den kriminalitet, vi ønsker at bekæmpe.

Hvis det kommer på tale, at politiet ønsker at anvende ansigtsgenkendelse i

det offentlige rum, vil jeg som nævnt inddrage Folketinget i de politiske

drøftelser om emnet, sådan at vi er enige om rammerne. Også selvom det al-

lerede kan anvendes inden for rammerne af den gældende lovgivning.