Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1947586_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
3. oktober 2018
Politikontoret
Ida Sofie Mahneke Jen-
sen
2018-0030-1529
854124
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1092 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. september 2018.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikke medlem af udvalget (MFU) Lis-
beth Bech Poulsen (SF).
Søren Pape Poulsen
/
Rebekka Schjellerup
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1094: MFU spm. om ministerens kan be- eller afkræfte udtalelserne om at politiet allerede anvender ansigtsgenkendelsesteknologi, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1092 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af samrådet den 23. august 2018
om politiets brug af ansigtsgenkendelse kommentere artiklen
"Dansk politi har taget omstridt teknologi i brug" fra Ekstra Bla-
det den 20. juni 2018, herunder specifikt udtalelsen: "Som alle
andre teknologiske fremskridt vurderer vi i politiet, hvordan vi
kan bruge det i for eksempel efterforskningen, forklarer Niels
Denny Sørensen, vicepolitiinspektør og operativ chef i NC3, til
Ekstra Bladet. - Det har vi også gjort med teknologien til an-
sigtsgenkendelse. Og ja, vi både kender og bruger teknologien,
men af politifaglige grunde ønsker vi ikke at løfte sløret for,
hvor meget og på hvilke områder."?”
Svar:
Som jeg oplyste ved besvarelse den 23. august 2018 af samrådsspørgsmål
AÅ-BA (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, har Rigspolitiet understre-
get, at politiet ikke benytter overvågningsudstyr i det offentlige rum, der ek-
sempelvis automatisk genkender ansigter på mistænkte personer eller andre,
som politiet måtte ønske at holde øje med.
Rigspolitiet har tillige oplyst, at politiet i dag kun benytter ansigtsgenken-
delsesteknologi operationelt i én enkelt sammenhæng. Det er i forbindelse
med grænsekontrol, hvor ansigtsgenkendelse til brug for verifikation af rej-
sendes identitet i Københavns Lufthavn sker ved brug af de såkaldte ABC-
e-gates (Automatic Border Control). Der er tale om en automatisering af den
grænsekontrol, der også foretages af civile kontrollanter og politiet.
Derudover har Rigspolitiets Nationale Cybercrime Center (NC3), som lige-
ledes oplyst ved samrådet den 23. august 2018, iværksat et forsøg, hvor poli-
tiet undersøger muligheden for digitalt at kunne identificere ofre på tværs af
børnepornografisk billedmateriale. NC3 har i den forbindelse udviklet et
program, der alene påtænkes anvendt til ansigtssøgning i politiets egen da-
tabase over børnepornografisk billedmateriale, idet politiet forventer, at red-
skabet kan effektivisere politiets arbejde.
Som ligeledes tilkendegivet i forbindelse med besvarelsen af 23. august
2018 af samrådsspørgsmål AÅ-BA (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg,
har Københavns Politi præciseret, at det, der mentes med udtalelsen til den
nævnte artikel, var, at kameraerne på politiets droner er så gode, at politibe-
tjentene kan genkende de personer, der er på billederne.
2