Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1945847_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
2. oktober 2018
Databeskyttelseskontoret
Marie Green
2018-0030-1491
848567
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1091 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. september 2018.
Søren Pape Poulsen
/
Jakob Lundsager
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1091: Spm. om ministerens kommentar til anbefalingerne fra Ingeniørforeningen IDA's Digitaliseringsudvalg ud fra et sikkerhedsmæssigt perspektiv, til justitsministeren, kopi til økonomi- og indenrigsministeren
Spørgsmål nr. 1091 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere anbefalingerne fra Ingeniørfore-
ningen IDA's Digitaliseringsudvalg ud fra et sikkerhedsmæssigt
perspektiv, herunder oplyse om ministerens holdning til, at man
her og nu bør stoppe anvendelsen af cpr-nummer som identifi-
kation, da det vil vanskeliggøre identitetstyveri og øge retssik-
kerheden for borgerne, jf. rapporten "Cyber- og informations-
sikkerhed, åbne data og etik" fra Ingeniørforeningen IDA's Di-
gitaliseringsudvalg og artiklen "Vi bør afskaffe CPR-numme-
ret" fra ida.dk den 26. august 2018?”
Svar:
Selve spørgsmålet om, hvorvidt vi i Danmark skal have et CPR-nummer-
system, hører under Økonomi- og Indenrigsministeriet. Der henvises i den
forbindelse til besvarelsen af spørgsmål nr. 1090 stillet af retsudvalget den
5. september 2018 til økonomi- og indenrigsministeren.
For så vidt angår identitetstyveri, skal jeg bemærke, at det som led i fore-
byggelse af identitetstyveri er muligt for en borger at få indsat en markering
i CPR-registeret om, at vedkommende ønsker at advare mod kreditgivning
i vedkommendes navn, med henblik på at denne oplysning kan videregives
til offentlige myndigheder og virksomheder, jf. CPR-lovens § 29, stk. 3.
Det bemærkes endvidere, at uberettiget anvendelse af andre personers per-
sonnummer efter omstændighederne vil kunne være strafbare overtrædelser
af databeskyttelseslovgivningen. Herudover vil anvendelsen af andre perso-
ners personnummer som led i anden kriminalitet, f.eks. berigelseskriminali-
tet, kunne straffes efter de relevante bestemmelser i straffeloven.
Endelig kan der i særlige tilfælde tildeles et nyt personnummer til en per-
son, hvis vedkommendes personnummer indgår eller har indgået i forbin-
delse med misbrug af vedkommendes identitet, jf. CPR-lovens § 3, stk. 7.
2