REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 109: MFU spm. om, hvorvidt det er ministerens holdning, at hensynet til en medarbejder, der krænker et barns rettigheder, vægter højere end barnets og forældrenes rettigheder, til justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg Slot 1

1218 København K

DK Danmark

Dato:

14. november 2017

Kontor:

Forvaltningsretskontoret

Sagsbeh: Christian Lundgaard

Madsen

Sagsnr.: 2017-0030-0438

Dok.:

561915

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 107 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 2. november 2017.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).

Søren Pape Poulsen

Louise Hauberg Wilhelmsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 109: MFU spm. om, hvorvidt det er ministerens holdning, at hensynet til en medarbejder, der krænker et barns rettigheder, vægter højere end barnets og forældrenes rettigheder, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 107 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren

bedes redegøre for, om en kommune kan give af-

slag på aktindsigt til forældre, og henholde sig til, at der er tale

om en personalesag, i f.eks. sager om ulovlig magtanvendelse,

voldssager og seksuelle overgreb med det argument, at kommu-

nen finder hensynet til medarbejderen vejer tungere end foræl-

drenes interesse i at få aktindsigt og henviser til offentligheds-

lovens § 21, stk. 3?”

Svar:

Vurderingen af, om der kan meddeles aktindsigt efter offentlighedsloven

skal ske på baggrund af de konkrete omstændigheder i den enkelte sag. Hvis

der ligger en konkret sag til grund for spørgsmålet, har Justitsministeriet

ikke kendskab til sagen, herunder om der overhovedet er tale om en sag, der

hører under Justitsministeriets ressortområde.

Justitsministeriet kan generelt oplyse, at udgangspunktet efter offentlig-

hedslovens § 7 er, at enhver har ret til aktindsigt i alle dokumenter, der er

tilgået eller oprettet af en forvaltningsmyndighed, som led i administrativ

sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed. Herudover følger det af

offentlighedslovens § 8, at den, hvis personlige forhold er omtalt i et doku-

ment, kan forlange at blive gjort bekendt med oplysningerne herom (såkaldt

egenaccess).

Der gælder en række undtagelser til udgangspunktet i offentlighedslovens

§§ 7 og 8. Sager om ansættelse og forfremmelse i det offentliges tjeneste

samt konkrete personalesager, herunder sager om disciplinærforfølgning, er

som udgangspunkt undtaget fra aktindsigt. Det følger dog af offentligheds-

lovens § 21, stk. 3, at der er adgang til aktindsigt i oplysninger i personale-

sagen om den ansattes navn, stilling, uddannelse, arbejdsopgaver, lønmæs-

sige forhold og tjenesterejser. For så vidt angår ansatte i chefstillinger, er

der herudover som udgangspunkt ret til aktindsigt i oplysninger om disci-

plinære reaktioner i form af advarsel eller derover. Det gælder dog kun for

et tidsrum af to år efter, at den endelige afgørelse er truffet. De nævnte op-

lysninger vil kunne undtages fra aktindsigt efter offentlighedslovens §§ 30-

33, som blandt andet indebærer, at adgangen til aktindsigt kan begrænses, i

det omfang det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til blandt

andet private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forhol-

dets særlige karakter er påkrævet.

Justitsministeriet kan herudover oplyse, at hvis en part i en afgørelsessag

søger om aktindsigt, er dette reguleret af forvaltningsloven. En parts ret til

aktindsigt efter forvaltningsloven går videre end retten til aktindsigt efter

offentlighedsloven. Således er adgangen til at undtage konkrete oplysninger

fra aktindsigt snævrere efter forvaltningsloven end efter offentlighedsloven.

Typisk vil den umiddelbare adressat for en afgørelse være part i sagen, det

vil sige, at den, afgørelsen

–

det være sig en tilladelse, et forbud eller et

påbud

–

retter sig imod, er part. Tilsvarende er den, der har klaget over en

afgørelse, også i almindelighed part i selve klagesagen. Herudover kan an-

dre personer, der også er meget påvirket af en afgørelse, være parter i en

sag, hvis de har en direkte, væsentlig og individuel interesse.

Hvis en medarbejder er adressat for en afgørelse i en personalesag, vil den

pågældende være part og som udgangspunkt have ret til aktindsigt efter for-

valtningsloven.