Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1945623_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
2. oktober 2018
Politikontoret
Simon Eriksen
2018-0030-1501
849751
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1088 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. september 2018.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Reissmann (S).
Søren Pape Poulsen
/
Lene Steen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1088: Spm. om ministeren kan redegøre for Københavns politis tilstedeværelse og arbejde i Folehaven, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1088 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for Københavns politis tilstedeværelse
og arbejde i Folehaven, set i lyset af at det er et af de boligom-
råder i politiets og Københavns Kommunes tryghedsundersø-
gelser, hvor beboerne føler sig mindst trygge, og i forlængelse
af at flere borgere i Folehaven forgæves har kontaktet politiet
efter en længere periode med gadefester, hærværk og salg af
hash, som er med til at skabe utryghed blandt beboerne i områ-
det?”
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”1. Rigspolitiet har indhentet et bidrag fra Københavns Politi,
der indledningsvis har oplyst, at Folehaven er et område, der er
præget af de samme udfordringer som andre særligt udsatte bo-
ligområder (SUB-områder), såsom lavere uddannelsesniveau,
lavere beskæftigelsesfrekvens, lavere gennemsnitsindkomst og
flere sigtelser pr 1.000 indbyggere end gennemsnittet i Køben-
havn. Københavns Politi bemærker hertil, at ifølge Københavns
Kommunes Tryghedsundersøgelse 2018 er utrygheden i områ-
det højere end gennemsnittet for resten af København.
2.
Københavns Politi indgik i januar 2018 et forpligtende sam-
arbejde kaldet ”Folehaven Tryghedspartnerskab 2018-2021”
med Københavns Kommune, SSP København (Skole, Social-
forvaltning, Politi) og Boligforeningen 3B.
Dette tryghedspartnerskab har til formål at bidrage til øget tryg-
hed og mindre kriminalitet i Folehaven og i nærliggende arealer
og faciliteter, som benyttes af borgere fra Folehaven. Det skal
ske via en styrket koordination og fokusering af eksisterende
indsatser samt ved igangsættelse af nye tryghedsskabende akti-
viteter med henblik på at forebygge kriminalitet i området.
Tryghedspartnerskabet skal dermed medvirke til den overord-
nede udvikling af Folehaven som et trygt og attraktivt boligom-
råde.
Københavns Politi har endvidere henvist til, at Københavns
Kommune har afsat midler til en femårig områdefornyelse i Fo-
lehaven, som er forankret i Teknik- og Miljøforvaltningen. Der-
udover er der igangsat en proces vedrørende en udviklingsplan
for området samt en fysisk helhedsplan for Boligforeningen 3Bs
boligområde. Tryghedspartnerskabet har etableret kontakt til de
relevante parter, og samarbejdet mellem den nye områdeforny-
2
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1088: Spm. om ministeren kan redegøre for Københavns politis tilstedeværelse og arbejde i Folehaven, til justitsministeren
else og tryghedspartnerskabet er opstartet. Københavns Politi er
en aktiv deltager i dette tryghedsskabende samarbejde.
3.
Københavns Politi har i forhold til den generelle politimæs-
sige indsats i SUB-områderne, herunder i Folehaven, oplyst, at
politikredsen gennem de seneste år har intensiveret indsatsen
med henblik på at skabe ro, sikkerhed og tryghed for beboerne i
disse boligområder samt modvirke rekruttering til det kriminelle
miljø mv. Københavns Politi har blandt andet udarbejdet en ope-
rationsbefaling for SUB-områderne, hvor Folehaven er angivet
som en selvstændig politiaktion med egne og særskilte måle-
punkter.
Københavns Politi gennemfører bl.a. følgende generelle politi-
indsatser i Folehaven:
Patruljering i området af beredskabet
Efterforskning – herunder særligt mod organiseret kri-
minalitet, bander og handel med euforiserende stoffer.
Narko- og bandeindsats på gadeplan
Lokalpolitiindsats – almindelig synlig og tryghedsska-
bende indsats i områderne ved ”Din Betjent”-konceptet.
Færdselsindsatser
Opsøgende arbejde i områderne/bekymringssamtaler
Arrangementer mellem politikredsen og lokale aktører,
herunder tryghedsvandringer, teltarrangementer, bebo-
ermøder mv.
Når der konstateres uroligheder eller lignende i områderne, bli-
ver der lavet konkrete målrettede indsatser, som bl.a. kan om-
fatte:
SSP-handleplaner mod konkrete udfordringer i et om-
råde
Indsatser mod bandekriminelle
Opsøgende arbejde omkring de unge
Særlige indsatser i aften- og mørketimerne
Indsatser mod handel med euforiserende stoffer
Målrettet patruljeringsindsats, som løftes af alle politien-
heder tilstede i områderne mv.
Københavns Politi har i øjeblikket iværksat en særlig handle-
plan vedrørende nogle grupper af utryghedsskabende unge i
særlige områder ved Folehaven. Her samarbejder Københavns
Politi med SSP København, Københavns Kommune, Borger-
center Børn og Unge Vesterbro-Valby og lokale aktører om en
indsats mod urolige unge med henblik på at genskabe trygheden
i området. Indsatsen foregår primært på de tidspunkter, hvor
uroen er til stede.”
2.
Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at regeringens strategi "Ét Dan-
mark uden parallelsamfund – Ingen ghettoer i 2030" fra marts 2018 styrker
3
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1088: Spm. om ministeren kan redegøre for Københavns politis tilstedeværelse og arbejde i Folehaven, til justitsministeren
politiets indsats i de særligt udsatte boligområder. Det sker helt konkret ved
at sikre mere politi på gaden i de mest belastede boligområder. Desuden skal
flere hårdkogte kriminelle væk fra gaden gennem en strategisk indsats for
at udpege personer, der er særligt centrale for kriminalitet og utryghedsska-
bende adfærd i boligområdet. Endelig udarbejdes en national strategi for po-
litiets indsats i de særligt udsatte boligområder i de kommende år, der skal
styrke effekten af politiets arbejde og styrke trygheden i de særligt udsatte
boligområder.
Justitsministeriet kan i øvrigt henvise til den samtidige besvarelse af spørgs-
mål nr. 1089 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
4