Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1945673_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
2. oktober 2018
Strafferetskontoret
Eva Katrine Barnholdt
2018-0030-1520
870701
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1082 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. september 2018.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Kofod (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Susanne Lehrer
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1082: Spm. om ministerens kommentar til artiklen “Når nysgerrighed trumfer det moralske kompas, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1082 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere artiklen "Når nysgerrighed trumfer
det moralske kompas" fra Kristeligt Dagblad den 30. august
2018?”
Svar:
Artiklen, som der henvises til i spørgsmålet, beskriver en række hændelser,
hvor forbipasserende borgere har fotograferet eller filmet tilskadekomne,
herunder ofre for trafikulykker, ligesom det beskrives, at billederne i visse
tilfælde bliver videregivet f.eks. på de sociale medier.
Jeg tager meget stor afstand fra den form for adfærd, som beskrives i artik-
len. Det er uetisk og fuldstændig uacceptabelt, når borgere tager billeder af
eller filmer ulykker med tilskadekomne eller omkomne og lægger billederne
op på nettet. Det er respektløst over for de implicerede og deres pårørende,
og jeg vil opfordre til, at man sætter sig i de tilskadekomnes sted og forestil-
ler sig, hvordan man selv ville reagere, hvis man var udsat for det.
Jeg kan mere generelt oplyse, at det efter omstændighederne kan være straf-
bart at offentliggøre et billede af ofre for trafikulykker eller andre ulykker
på internettet. Det er således strafbart efter straffelovens § 264 d uberettiget
at videregive meddelelser eller billeder vedrørende en andens private for-
hold eller i øvrigt billeder af den pågældende under omstændigheder, der
åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden. Dette gælder også i til-
fælde, hvor meddelelsen eller billedet vedrører en afdød person. Overtræ-
delse heraf kan straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Foreligger
der under hensyn til oplysningernes eller videregivelsens karakter og om-
fang eller antallet af berørte personer særligt skærpende omstændigheder,
kan straffen stige til fængsel indtil 3 år.
Jeg kan i den forbindelse oplyse, at jeg i den kommende folketingssamling
vil fremsætte et lovforslag om ændring af straffeloven med henblik på at
tredoble bødestraffen for overtrædelse af bestemmelserne om fredskræn-
kelse i bl.a. straffelovens § 264 d i forhold til det strafniveau, der gælder i
dag.
Offentliggørelse af billeder og video af identificérbare personer fra et ulyk-
kessted uden den pågældendes samtykke vil desuden kunne udgøre en over-
trædelse af databeskyttelsesretlige regler.
2
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1082: Spm. om ministerens kommentar til artiklen “Når nysgerrighed trumfer det moralske kompas, til justitsministeren
Det er endvidere strafbart efter straffelovens § 119, stk. 3, at lægge hindrin-
ger i vejen for, at personer, der handler i offentlig tjeneste eller hverv, kan
udføre deres arbejde. Personer, der tager billeder i forbindelse med en trafi-
kulykke, vil derefter efter omstændighederne kunne straffes efter bestem-
melsen, hvis de dermed hindrer redningspersonale eller politi i at udføre de-
res arbejde i forbindelse med ulykken.
Det følger også af færdselslovens § 7, stk. 5, at uvedkommende ikke må
komme så tæt på et uheldssted eller brandsted, at redningsarbejdet eller sluk-
ningsarbejdet, herunder kørsel til eller fra stedet, derved hæmmes.
3