REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1074: Spm. om ministeren kan oplyse, hvordan disse beregninger forholder sig til tidligere opgørelser over livstidsdømtes og forvaringsdømtes afsoningstider, til justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

2. oktober 2018

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Nanna Flindt

2018-0030-1485

847220

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1074 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. september 2018.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).

Søren Pape Poulsen

Anders Aagaard

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1074: Spm. om ministeren kan oplyse, hvordan disse beregninger forholder sig til tidligere opgørelser over livstidsdømtes og forvaringsdømtes afsoningstider, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1074 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren, med henvisning til svar på REU alm. del -

spørgsmål 869 og 870, der viser, at livstids- og forvaringsdømte

den 13. juni 2018 havde afsonet i gennemsnit henholdsvis godt

11 år og godt 9 år af deres domme, og hvis det - med en vis stati-

stisk usikkerhed - antages, at de indsatte i gennemsnit har afso-

net halvdelen af de samlede afsoningstider frem til prøveløsla-

delse/-udskrivning, betyder det, at de gennemsnitlige samlede

afsoningstider aktuelt ligger på lidt over 20 år for livstidsdømte

og lidt under 20 år for forvaringsdømte, oplyse, hvordan disse

beregninger forholder sig til tidligere opgørelser over livstids-

dømtes og forvaringsdømtes afsoningstider?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet for så vidt an-

går livstidsdømte indhentet en udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsor-

gen, der bl.a. har oplyst følgende:

”1. Direktoratet har tidligere udarbejdet en opgørelse for perio-

den august 1985-april 2018, der viser, hvor lang tid livstids-

dømte har afsonet, før de blev løsladt. Det bemærkes i den for-

bindelse, at indtil den 1. juli 2001 skete løsladelse af livstids-

dømte ved benådning.

Opgørelsen viser, at i alt 21 livstidsdømte er blevet løsladt i pe-

rioden fra august 1985 til april 2018. De pågældende havde til-

sammen afsonet 4317 måneder, hvilket svarer til, at hver person

i gennemsnit havde afsonet 205,57 måneder. Dette svarer til

17,13 år pr. person. Beregningen er sket fra tidspunktet, hvor

den livstidsdømte blev varetægtsfængslet og frem til den dag,

hvor den livstidsdømte blev løsladt. Dage er ikke regnet med,

og der er således tale om runde tal.

2. Direktoratet skal bemærke, at man ikke finder belæg for den

anførte forudsætning i spørgsmålet om, at de livstidsdømte, der

aktuelt afsoner i kriminalforsorgens institutioner, pr. 13. juni

2018 skulle have afsonet halvdelen af deres straf, og at de som

følge heraf vil skulle afsone lidt over 20 år, før de forventes

løsladt.

Det skyldes, at det beror på en helt konkret og individuel vurde-

ring af hver enkelt livstidsdømtes sag, hvornår der kan ske prø-

veløsladelse.

Det følger således af straffelovens § 41, stk. 1, at når 12 år af en

straf af fængsel på livstid er udstået, afgør justitsministeren el-

ler den, ministeren bemyndiger dertil, om den dømte skal løsla-

des på prøve.

Løsladelse på prøve forudsætter efter straffelovens § 41, stk. 2,

at den dømtes forhold ikke gør løsladelse utilrådelig, at der er

sikret den pågældende passende ophold og arbejde eller andet

underhold, og at den pågældende erklærer at ville overholde de

vilkår for løsladelsen, som fastsættes.

I utilrådelighedsvurderingen skal blandt andet indgå oplysnin-

ger om risikoen for recidiv til kriminalitet og oplysninger om

den dømtes farlighed.

Desuden skal oplysninger om det hidtidige afsoningsforløb, her-

under om den indsatte har været i stand til at administrere de

lempelser i afsoningsforløbet, som den pågældende har fået,

herunder udgang, ophold i åbent fængsel, frigang m.v., indgå i

vurderingen.

Der indhentes desuden en udtalelse fra Retslægerådet og ankla-

gemyndigheden til brug for utilrådelighedsvurderingen i sager

om tilladelse til prøveløsladelse af livstidsdømte.

En afgørelse om nægtelse af prøveløsladelse efter straffelovens

§ 41 kan, når 14 år af straffen af fængsel på livstid er udstået, af

den dømte kræves indbragt til prøvelse for retten. Der henvises

til straffuldbyrdelseslovens § 112, nr. 6.”

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet for så vidt an-

går forvaringsdømte indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der bl.a. har

oplyst følgende:

”1. Rigsadvokaten har til brug for besvarelsen af 28. august

2018 af spørgsmål nr. 868 (Alm. del) fra Folketingets Retsud-

valg foretaget en beregning af den gennemsnitlige afsoningstid

for forvaringsdømte, som er blevet prøveudskrevet, eller hvis

dom er blevet ophævet i de senere år. Der henvises til denne be-

svarelse.

2. Ifølge straffelovens § 72 påhviler det anklagemyndigheden at

påse, at en forvaringsdom ikke opretholdes i længere tid og i vi-

dere omfang end nødvendigt. Kontrollen varetages af de regio-

nale statsadvokater.

Det er retten, der ved kendelse træffer afgørelse om, hvorvidt en

forvaringsdømt skal prøveudskrives, eller om dommen skal op-

hæves.

Den gennemsnitlige afsoningstid for forvaringsdømte har såle-

des som udgangspunkt ikke nogen betydning for, hvor længe

den enkelte forvaringsdømte kan forvente at skulle afsone.

Det skal ses i lyset, at der i hver enkelt sag om prøveudskrivning

eller ophævelse skal foretages en konkret vurdering af, om for-

varing fortsat er påkrævet for at forebygge ny personfarlig kri-

minalitet. Endvidere foretages en proportionalitetsvurdering.

Såfremt der er et åbenbart misforhold mellem varigheden af for-

anstaltningen og en eventuel fængselsstraf for samme forhold,

kan det medføre, at foranstaltningen ophæves. Vil en ophævelse

af foranstaltningen imidlertid indebære en nærliggende risiko

for tilbagefald til personfarlig kriminalitet, træder sikkerheds-

hensyn i forgrunden, således at foranstaltningen ikke ophæves,

uanset at varigheden af foranstaltningen derved kommer til at

overstige længden af den fængselsstraf, som den begåede krimi-

nalitet ville have udløst.”

Justitsministeriet skal gøre opmærksom på, at der i forbindelse med besva-

relsen af dette spørgsmål er sket en samtidig berigtigelse af besvarelsen af

29. august 2018 af spørgsmål nr. 870 REU (Alm. del) – som der henvises til

i dette spørgsmål – om afsoningstiden pr. 13. juni 2018 for nuværende ind-

satte, der afsoner forvaringsdomme i kriminalforsorgens institutioner. Be-

rigtigelsen vedlægges.