Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1938140_0001.png
Ministeren
Retsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Retsudvalget har den 23. august 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 1059 (alm.
del) efter ønske fra (MFU) Martin Henriksen (DF) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1059:
Vil ministeren, i forlængelse af samrådet den 23. august 2018 om personer på tålt
ophold, redegøre for regeringens holdning til at forhøje strafniveauet for
personer, der står til en udvisningsdom, men hvor det må formodes ikke at kunne
lade sig gøre i praksis, og personen derfor vil ende på tålt ophold i Danmark?
Svar:
Den skitserede ordning ses ikke umiddelbart mulig at gennemføre.
Det vil således som det helt klare udgangspunkt ikke på tidspunktet for
domsafsigelsen kunne vurderes, om en udlænding, der udvises ved dom, efter
afsoningen af den idømte straf vil være henvist til tålt ophold. Der vil således
f.eks. være tilfælde, hvor forholdene i hjemlandet under afsoningen ændrer sig på
en sådan måde, at den pågældende på trods af tidligere udsendelseshindringer nu
vil kunne udsendes.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har ikke herved taget stilling til, om den
beskrevne ordning vil være i overensstemmelse med Danmarks internationale
forpligtelser.
13. september 2018
Udsendelse
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2018 - 15831
518741
Inger Støjberg
/
Frederik Gammeltoft
Side
1/1