Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1949707_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
8. oktober 2018
Politikontoret
Cecilie Thornvig Ander-
sen
2018-0030-1471
841755
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1057 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. august 2018. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Lene Steen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1057: Spm. om ministerens kommentar til artiklerne Mand anholdt tre gange på halvandet døgn: Politiet aner ikke, hvad de skal stille op og Så skete det igen: 40-årig anholdt for fjerde gang på to døgn, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1057 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere artiklerne ”Mand anholdt tre gange
på halvandet døgn: Politiet aner ikke, hvad de skal stille op” og
”Så skete det igen: 40-årig anholdt for fjerde gang på to døgn”
fra tv2lorry.dk den 15. og 16. august 2018, og i forlængelse
heraf redegøre for, om ministeren er enig i, at den litauiske mand
har udvist en utryghedsskabende adfærd, og at der kan være
grundlag for at manden kan udvises af Danmark?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten har indhentet en udtalelse fra Statsadvokaten i
København, som har indhentet en udtalelse fra Midt- og Ve-
stsjællands Politi. Midt- og Vestsjællands Politi har oplyst føl-
gende:
”Midt- og Vestsjællands Politi kan oplyse, at man
generelt i kredsen har stort fokus på de sager, hvor
udvisning kan komme på tale enten som administra-
tiv beslutning eller i forbindelse med dom for straf-
bart forhold.
Der har også i den konkrete sag været stor opmærk-
somhed på at vurdere, om der er grundlag for udvis-
ning. Politikredsen har således haft kontakt til Ud-
lændingestyrelsen med henblik på at undersøge,
hvorvidt betingelserne for udvisning har været op-
fyldt. Det har imidlertid været Udlændingestyrel-
sens vurdering, at der ikke var grundlag for admini-
strativ udvisning.
Pågældende er pr. 26. september 2018 ikke antruf-
fet af politiet siden den 28. august 2018.
Midt- og Vestsjællands Politi har løbende været op-
mærksom på at afsøge mulighederne for at få den
pågældende administrativt udvist af Danmark.
Skulle han på ny blive antruffet i forbindelse med
strafbare forhold, vil kredsen fortsat være meget op-
mærksom på, om betingelserne for administrativ ud-
visning eller udvisning ved dom bliver opfyldt.”
Statsadvokaten i København har oplyst, at statsadvokaten kan
henholde sig til Midt- og Vestsjællands Politis udtalelse.
2
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1057: Spm. om ministerens kommentar til artiklerne Mand anholdt tre gange på halvandet døgn: Politiet aner ikke, hvad de skal stille op og Så skete det igen: 40-årig anholdt for fjerde gang på to døgn, til justitsministeren
Rigsadvokaten har noteret sig, at Midt- og Vestsjællands Politi
har oplyst, at politikredsen generelt har stort fokus på sager,
hvor reglerne om administrativ udvisning samt udvisning efter
dom kan være relevante, og at politikredsen i den konkrete sag
løbende har afsøgt mulighederne for administrativ udvisning.
Rigsadvokaten foretager sig på den baggrund ikke yderligere i
anledning af sagen.”
Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-
hentet en udtalelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, der har op-
lyst følgende:
”Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF (Opholds-
direktivet) regulerer unionsborgeres og deres familiemedlem-
mers ret til indrejse og ophold på medlemsstaternes område. Op-
holdsdirektivet et gennemført i dansk ret ved bekendtgørelse nr.
474 af 12. maj 2011 om ophold i Danmark for udlændinge, der
er omfattet af Den Europæiske Unions regler (EU-opholdsbe-
kendtgørelsen).
Udgangspunktet i direktivet er, at unionsborgere og deres fami-
liemedlemmer har ret til ophold i en værtsmedlemsstat, dog så-
ledes at der kan ske udsendelse eller nægtelse af indrejse, hvis
hensynet til den offentlige orden, sikkerhed og sundhed taler for
det.
Foranstaltninger truffet af hensyn til den offentlige orden eller
sikkerhed skal være i overensstemmelse med proportionalitets-
princippet og kan udelukkende begrundes i vedkommendes per-
sonlige adfærd, som skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstræk-
kelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfunds-
interesse. Begrundelser, der ikke vedrører den individuelle sag,
eller som har generel præventiv karakter, må ikke anvendes. En
tidligere straffedom må kun tages i betragtning, såfremt de om-
stændigheder, der førte til den pågældende dom, er udtryk for
en personlig adfærd, der indebærer en aktuel trussel mod den of-
fentlige orden.
Udvisning af en udlænding, som er omfattet af EU-reglerne,
kan, jf. udlændingelovens § 26 b, således kun ske i overensstem-
melse med de principper, der efter EU-reglerne gælder for be-
grænsning af retten til fri bevægelighed. Det indebærer, at der
ved en afgørelse om udvisning af en udlænding, der er omfattet
af EU-reglerne, skal tages hensyn til de ovenfor anførte betin-
gelser, ligesom der skal foretages en konkret vurdering af udvis-
ningens overensstemmelse med EU-retten.
En unionsborger, der ikke har haft lovligt ophold her i landet i
længere tid end de sidste 6 måneder, kan udvises bl.a. af hensyn
til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed, jf. udlændin-
3
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1057: Spm. om ministerens kommentar til artiklerne Mand anholdt tre gange på halvandet døgn: Politiet aner ikke, hvad de skal stille op og Så skete det igen: 40-årig anholdt for fjerde gang på to døgn, til justitsministeren
gelovens § 25 a, stk. 2, nr. 3. Sådanne afgørelser træffes admi-
nistrativt af Udlændingestyrelsen.
Bestemmelsen anvendes i praksis bl.a. over for behændigheds-
spillere og i forbindelse med husfredskrænkelser, hærværk, ut-
ryghedsskabende lejre m.v.
Som udgangspunkt skal bevisvurderingen være afsluttet og
skyldsspørgsmålet afklaret, inden der træffes afgørelse om ad-
ministrativ udvisning – dvs. at politiet skal have færdigbehand-
let sagen ved at have givet en bøde eller advarsel.
Ved vurderingen af, om en unionsborger skal udvises efter be-
stemmelsen i § 25 a, stk. 2, nr. 3, er det således efter praksis nor-
malt en forudsætning, at udlændingen har modtaget en sanktion
for forholdet. Det er som udgangspunkt også en forudsætning,
at der er tale om gentagelser.
Praksis skal ses i lyset af, at foranstaltninger truffet af hensyn til
den offentlige orden som nævnt ovenfor skal være i overens-
stemmelse med proportionalitetsprincippet og udelukkende kan
begrundes i vedkommendes personlige adfærd, som skal udgøre
en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører
en grundlæggende samfundsinteresse.
Til brug for besvarelsen har Udlændinge- og Integrationsmini-
steriet endvidere indhentet en udtalelse fra Udlændingestyrel-
sen, der har oplyst følgende:
”Udlændingestyrelsen vejleder løbende politikredsene telefo-
nisk om muligheden for administrativ udvisning, herunder ved
politiets forelæggelse af sager af mere generel karakter, hvor op-
lysningerne ofte ikke knyttes til en specifik udlænding.
I den konkrete sag har Udlændingestyrelsen tidligere vurderet,
at der ikke var grundlag for administrativ udvisning af den på-
gældende EU-statsborger. Styrelsen lagde herved vægt på, at be-
visvurderingen på forelæggelsestidspunktet alene var afsluttet i
én sag, som ikke i sig selv kunne begrunde en administrativ ud-
visning.””
4