Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1938300_0001.png
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Kristine Toke Mogensen
2018-0090-0405
812448
Orientering til Folketingets Europaudvalg om domsafsigelse i EU-
Domstolens sag C-220/18 PPU, Generalstaatsanwaltschaft
1.
Som oplyst ved notat oversendt den 11. juni 2018 til Folketingets Euro-
paudvalg og Folketingets Retsudvalg agtede regeringen at afgive indlæg ved
den mundtlige forhandling af EU-Domstolens sag C-220/18 PPU, Gene-
ralstaatsanwaltschaft. Sagen angår
udlevering
af en ungarsk statsborger fra
Tyskland til afsoning i Ungarn, men vil som oplyst i notatet også have be-
tydning for sager om
overførsel
til afsoning i hjemlandet. Notatet vedlæg-
ges.
2.
Sagen har grundet sin karakter været behandlet efter den præjudicielle ha-
steprocedure (PPU) i EU-Domstolens procesreglement.
Justitsministeriet kan oplyse, at den mundtlige forhandling blev afholdt den
14. juni 2018, hvor bl.a. syv regeringer foruden den danske og Europa-Kom-
missionen afgav indlæg. Den danske regering gjorde de synspunkter gæl-
dende, som fremgår af vedlagte notat, herunder navnlig at EU-Domstolen
ved besvarelsen af de forelagte præjudicielle spørgsmål bør lægge betyde-
lig vægt på principperne om gensidig anerkendelse og gensidig tillid mel-
lem medlemsstaterne.
EU-Domstolen afsagde dom i sagen den 25. juli 2018. Da dommen blev af-
sagt under Europaudvalgets sommerferie, har det ikke være muligt at give
udvalget en mundtlig orientering om sagen, før dommen forelå. Dommen
findes i skrivende stund ikke i en dansk oversættelse.
3.
I dommen fastslår EU-Domstolen for det første, at udleveringsstaten ikke
kan udelukke, at der består en reel risiko for, at en person, der søges udle-
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm., om mulighederne for hjemsendelse af kriminelle rumænere nu er fuldt på højde med situationen før Højesteretsdommen, til justitsministeren
veret, vil blive udsat for umenneskelig eller nedværdigende behandling i
strid med artikel 4 i EU’s Charter om grundlæggende rettigheder (”Charte-
ret”) alene af den grund, at der findes klagemuligheder i den udstedende
medlemsstat i relation til afsoningsforholdene. EU-Domstolen bemærker
dog samtidig, at en sådan klageadgang kan have betydning for den samlede
vurdering af afsoningsforholdenes forenelighed med Chartrets artikel 4.
Derudover fastslår EU-Domstolen med henvisning til princippet om gensi-
dig tillid, at udleveringsstatens forpligtelse til at undersøge fængselsforhol-
dene i afsoningsstaten kun omfatter de konkrete afsoningssteder, som det på
baggrund af de foreliggende oplysninger må forventes, at den udleverede
placeres i på tidpunktet for udleveringen, herunder midlertidig og foreløbig
indplacering. EU-Domstolen bemærker hertil, at en kortvarig indplacering
ikke i sig selv udelukker, at der kan ske behandling i strid med Chartrets
artikel 4. Undersøgelsesforpligtelsen omfatter således ikke de generelle
fængselsforhold i afsoningsstaten.
Om undersøgelsens karakter udtaler EU-Domstolen, at udleveringsstatens
spørgsmål om fængselsforhold ikke kan fremsættes på en sådan måde, at de
efter deres mængde, udformning, og indhold i praksis er umulige for afso-
ningsstaten at udarbejde brugbare svar til. En sådan fremsættelse af spørgs-
mål strider imod forpligtelsen til loyalt samarbejde mellem medlemssta-
terne. Udtalelsen kan forstås på den måde, at undersøgelsen af fængselsfor-
holdene i afsoningsstaten alene behøver vedrøre forhold, som er relevante
for vurderingen af, om der er en reel risiko for, at den pågældende person
vil blive udsat for en umenneskelig eller nedværdigende behandling i de
konkrete fængsler.
Endelig fastslår EU-Domstolen, at udleveringsstaten skal stole på en garanti
afgivet af en udstedende medlemsstat for, at den udleverede ikke vil blive
udsat for behandling i strid med Chartrets artikel 4, når denne garanti er be-
kræftet af den domstol, der har udstedt arrestordren, i hvert fald i mangel på
specifikke indikationer for, at afsoningsforholdene i et konkret fængsel er i
strid med Chartrets artikel 4. Er garantien som i den konkrete sag udstedt af
f.eks. den pågældende medlemsstats justitsministerium, skal dens betydning
fastlægges ud fra en samlet vurdering af sagens omstændigheder. Dertil
konkluderer EU-Domstolen afslutningsvist, at der på baggrund af de fore-
liggende oplysninger i den konkrete sag ikke ses at være noget til hinder for,
at den omhandlede person udleveres til afsoning i Ungarn, men at det er op
til den forelæggende ret at foretage den endelige prøvelse heraf.
2
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm., om mulighederne for hjemsendelse af kriminelle rumænere nu er fuldt på højde med situationen før Højesteretsdommen, til justitsministeren
4.
Som oplyst ovenfor og i notatet af 11. juni 2018 vil sagen have betydning
for sager om
overførsel
til afsoning i hjemlandet. Danmark har i en række
overførselssager praktiske udfordringer med at indhente garantier og infor-
mation fra andre medlemsstater med henblik på at sikre, at den overførte
ikke udsættes for umenneskelig eller nedværdigende behandling efter over-
førslen. Dommen bidrager til en afklaring af, i hvilket omfang pligten til
nærmere at undersøge fængselsforhold i en anden medlemsstat kan begræn-
ses som følge af en konkret udstedt garanti for, at vedkommende ikke vil
blive udsat for en sådan behandling. Dommen fastslår, at der ikke kan ses
bort fra en sådan garanti, og at garantiens betydning afhænger af sagens om-
stændigheder.
Dommen må forstås således, at den på visse punkter afgrænser forpligtelsen
til at undersøge fængselsforholdene i det land, der søges udleveret eller
overført til. Det er dog foreløbig uklart, i hvilket omfang dommen vil kunne
få en positiv indvirkning på antallet af udleveringer og overførsler fra Dan-
mark til bl.a. Rumænien.
3