REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm., om mulighederne for hjemsendelse af kriminelle rumænere nu er fuldt på højde med situationen før Højesteretsdommen, til justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Kristine Toke Mogensen

2018-0090-0405

812448

Orientering til Folketingets Europaudvalg om domsafsigelse i EU-

Domstolens sag C-220/18 PPU, Generalstaatsanwaltschaft

Som oplyst ved notat oversendt den 11. juni 2018 til Folketingets Euro-

paudvalg og Folketingets Retsudvalg agtede regeringen at afgive indlæg ved

den mundtlige forhandling af EU-Domstolens sag C-220/18 PPU, Gene-

ralstaatsanwaltschaft. Sagen angår

udlevering

af en ungarsk statsborger fra

Tyskland til afsoning i Ungarn, men vil som oplyst i notatet også have be-

tydning for sager om

overførsel

til afsoning i hjemlandet. Notatet vedlæg-

ges.

Sagen har grundet sin karakter været behandlet efter den præjudicielle ha-

steprocedure (PPU) i EU-Domstolens procesreglement.

Justitsministeriet kan oplyse, at den mundtlige forhandling blev afholdt den

14. juni 2018, hvor bl.a. syv regeringer foruden den danske og Europa-Kom-

missionen afgav indlæg. Den danske regering gjorde de synspunkter gæl-

dende, som fremgår af vedlagte notat, herunder navnlig at EU-Domstolen

ved besvarelsen af de forelagte præjudicielle spørgsmål bør lægge betyde-

lig vægt på principperne om gensidig anerkendelse og gensidig tillid mel-

lem medlemsstaterne.

EU-Domstolen afsagde dom i sagen den 25. juli 2018. Da dommen blev af-

sagt under Europaudvalgets sommerferie, har det ikke være muligt at give

udvalget en mundtlig orientering om sagen, før dommen forelå. Dommen

findes i skrivende stund ikke i en dansk oversættelse.

I dommen fastslår EU-Domstolen for det første, at udleveringsstaten ikke

kan udelukke, at der består en reel risiko for, at en person, der søges udle-

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm., om mulighederne for hjemsendelse af kriminelle rumænere nu er fuldt på højde med situationen før Højesteretsdommen, til justitsministeren

veret, vil blive udsat for umenneskelig eller nedværdigende behandling i

strid med artikel 4 i EU’s Charter om grundlæggende rettigheder (”Charte-

ret”) alene af den grund, at der findes klagemuligheder i den udstedende

medlemsstat i relation til afsoningsforholdene. EU-Domstolen bemærker

dog samtidig, at en sådan klageadgang kan have betydning for den samlede

vurdering af afsoningsforholdenes forenelighed med Chartrets artikel 4.

Derudover fastslår EU-Domstolen med henvisning til princippet om gensi-

dig tillid, at udleveringsstatens forpligtelse til at undersøge fængselsforhol-

dene i afsoningsstaten kun omfatter de konkrete afsoningssteder, som det på

baggrund af de foreliggende oplysninger må forventes, at den udleverede

placeres i på tidpunktet for udleveringen, herunder midlertidig og foreløbig

indplacering. EU-Domstolen bemærker hertil, at en kortvarig indplacering

ikke i sig selv udelukker, at der kan ske behandling i strid med Chartrets

artikel 4. Undersøgelsesforpligtelsen omfatter således ikke de generelle

fængselsforhold i afsoningsstaten.

Om undersøgelsens karakter udtaler EU-Domstolen, at udleveringsstatens

spørgsmål om fængselsforhold ikke kan fremsættes på en sådan måde, at de

efter deres mængde, udformning, og indhold i praksis er umulige for afso-

ningsstaten at udarbejde brugbare svar til. En sådan fremsættelse af spørgs-

mål strider imod forpligtelsen til loyalt samarbejde mellem medlemssta-

terne. Udtalelsen kan forstås på den måde, at undersøgelsen af fængselsfor-

holdene i afsoningsstaten alene behøver vedrøre forhold, som er relevante

for vurderingen af, om der er en reel risiko for, at den pågældende person

vil blive udsat for en umenneskelig eller nedværdigende behandling i de

konkrete fængsler.

Endelig fastslår EU-Domstolen, at udleveringsstaten skal stole på en garanti

afgivet af en udstedende medlemsstat for, at den udleverede ikke vil blive

udsat for behandling i strid med Chartrets artikel 4, når denne garanti er be-

kræftet af den domstol, der har udstedt arrestordren, i hvert fald i mangel på

specifikke indikationer for, at afsoningsforholdene i et konkret fængsel er i

strid med Chartrets artikel 4. Er garantien som i den konkrete sag udstedt af

f.eks. den pågældende medlemsstats justitsministerium, skal dens betydning

fastlægges ud fra en samlet vurdering af sagens omstændigheder. Dertil

konkluderer EU-Domstolen afslutningsvist, at der på baggrund af de fore-

liggende oplysninger i den konkrete sag ikke ses at være noget til hinder for,

at den omhandlede person udleveres til afsoning i Ungarn, men at det er op

til den forelæggende ret at foretage den endelige prøvelse heraf.

Som oplyst ovenfor og i notatet af 11. juni 2018 vil sagen have betydning

for sager om

overførsel

til afsoning i hjemlandet. Danmark har i en række

overførselssager praktiske udfordringer med at indhente garantier og infor-

mation fra andre medlemsstater med henblik på at sikre, at den overførte

ikke udsættes for umenneskelig eller nedværdigende behandling efter over-

førslen. Dommen bidrager til en afklaring af, i hvilket omfang pligten til

nærmere at undersøge fængselsforhold i en anden medlemsstat kan begræn-

ses som følge af en konkret udstedt garanti for, at vedkommende ikke vil

blive udsat for en sådan behandling. Dommen fastslår, at der ikke kan ses

bort fra en sådan garanti, og at garantiens betydning afhænger af sagens om-

stændigheder.

Dommen må forstås således, at den på visse punkter afgrænser forpligtelsen

til at undersøge fængselsforholdene i det land, der søges udleveret eller

overført til. Det er dog foreløbig uklart, i hvilket omfang dommen vil kunne

få en positiv indvirkning på antallet af udleveringer og overførsler fra Dan-

mark til bl.a. Rumænien.