Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1938299_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
13. september 2018
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Jørgen Jørgensen
2018-0030-1455
834512
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1048 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. august 2018. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Anders Aagaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm., om mulighederne for hjemsendelse af kriminelle rumænere nu er fuldt på højde med situationen før Højesteretsdommen, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1048 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af ministerens svar på REU alm.
del - spørgsmål 77 oplyse, om mulighederne for hjemsendelse
af kriminelle rumænere nu er fuldt på højde med situationen før
Højesteretsdommen?”
Svar:
1.
Højesteret besluttede den 31. maj 2017, at der i fire sager ikke kunne ske
udlevering til Rumænien til henholdsvis strafforfølgning og straffuldbyr-
delse på grund af pladsforholdene i de rumænske halvåbne og åbne fængs-
ler, som ikke fandtes at overholde kravene hertil i Den Europæiske Menne-
skerettighedskonvention.
Det har siden både i udleveringssager og overførselssager været nødvendigt,
at de rumænske myndigheder i hver enkelt sag udsteder en garanti for afso-
ningsforholdene, og Justitsministeriet har i samarbejde med Statsministeriet
og Udenrigsministeriet
derfor
løbende været i dialog med Rumænien med
det formål at tilvejebringe sådanne garantier.
På baggrund af garantier med oplysninger om afsoningsforholdene fra de
rumænske myndigheder traf Rigsadvokaten den 1. december 2017 afgørelse
om udlevering i 1 konkret sag. Denne afgørelse godkendte Højesteret den 2.
maj 2018.
Den 10. januar 2018 traf Rigsadvokaten afgørelse om udlevering i yderli-
gere 2 konkrete sager. I den ene sag blev Rigsadvokatens afgørelse ikke ind-
bragt for domstolene, og den pågældende blev derfor udleveret den 2. fe-
bruar 2018. I den anden sag blev Rigsadvokatens afgørelse indbragt for
domstolene, hvor den fortsat verserer.
2.
Rigsadvokaten har siden Højesterets afgørelse af 2. maj 2018 anmodet de
rumænske myndigheder om garantier med oplysninger om afsoningsforhol-
dene i foreløbig 5 konkrete udleveringssager. Rigsadvokaten har modtaget
sådanne garantier i alle sagerne og har den 22. august 2018 – på baggrund
af yderligere oplysninger fra de rumænske myndigheder – truffet afgørelse
om udlevering i 1 af sagerne. Denne person blev udleveret til Rumænien
den 4. september 2018.
2
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm., om mulighederne for hjemsendelse af kriminelle rumænere nu er fuldt på højde med situationen før Højesteretsdommen, til justitsministeren
Justitsministeriet har siden Højesterets afgørelse anmodet de rumænske
myndigheder om garantier med oplysninger om afsoningsforhold i forelø-
big 16 konkrete overførselssager. Ministeriet har den 3. september 2018
modtaget sådanne garantier i 5 sager.
Justitsministeriet og Rigsadvokaten vil hurtigst muligt træffe beslutning om
henholdsvis udlevering og overførsel i de i alt 9 resterende sager, hvor de
rumænske myndigheder har udstedt garantier med oplysninger afsonings-
forholdene.
3.
Det bemærkes, at EU-Domstolen den 25. juli 2018 har afsagt dom i sa-
gen C-220/18 PPU om udlevering fra Tyskland til Ungarn. Den danske re-
gering har afgivet indlæg i sagen.
Dommen må forstås således, at den på visse punkter afgrænser forpligtelsen
til at undersøge fængselsforholdene i det land, der søges udleveret eller
overført til. Det er dog foreløbig uklart, i hvilket omfang dommen vil kunne
få en positiv indvirkning på antallet af udleveringer og overførsler fra Dan-
mark til bl.a. Rumænien.
Justitsministeriets orientering til Folketingets Europaudvalg om dommen
vedlægges.
3