REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1047: Spm. om, hvor mange gange den person, der flygtede under varetægtsfængsling den 1/8-18, har været fremstillet i retten for at få forlænget sin varetægtsfængsling, til justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt

Redegørelse

Undvigelsen fra Vestre Fængsel

den 1. august 2018

Rigspolitiet 12. november 2018

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1047: Spm. om, hvor mange gange den person, der flygtede under varetægtsfængsling den 1/8-18, har været fremstillet i retten for at få forlænget sin varetægtsfængsling, til justitsministeren

Side 2

Indholdsfortegnelse

Indledning og resume.........................................................................................3

Myndighedernes læringspunkter og tiltag på baggrund af hændelsesforløbet

...........5

Hændelsesforløbet vedrørende undvigelsen den 1. august 2018..............................8

3.1. Københavns Fængslers interne regler og skriftlige procedure for afvikling af besøg12

3.2. Oplysninger om straffesagen vedrørende den besøgende

.....................................13

4.1.

4.2.

4.3.

4.4.

4.5.

4.5.1.

4.5.2.

Forløbet af udleveringssagen

............................................................................13

De internationale arrestordre

.........................................................................13

Anholdelse, fremstillinger i grundlovsforhør og varetægtsfængsling

.................17

Brev- og besøgskontrol.................................................................................18

Optagelse af foto i forbindelse med anholdelse

...............................................18

Sikkerhed - og trusselsvurderinger.................................................................19

Københavns Politis trusselsvurdering

.........................................................19

Direktoratet for Kriminalforsorgens sikkerhedsvurdering

.............................21

4.5.3.

Fremtidig trusselsvurdering i forbindelse med ny samarbejdsaftale vedrørende

arrestanttransporter

.................................................................................................22

5. Kommunikation mellem myndighederne i forhold til sikkerhedsvurdering under va-

retægtsfængslingen

.................................................................................................24

5.5.1. Følgesedler til arresten

...................................................................................24

5.5.2. Kontakt mellem Københavns Politi, PET og kriminalforsorgen under varetægts-

fængslingen............................................................................................................25

5.5.3. Kontakt mellem Københavns Politi, PET og SÄPO...........................................27

6. Hændelsesforløb vedrørende eftersøgningen, herunder afspærringen af hovedbane-

gården

...................................................................................................................29

1. Indledning og resume

Side 3

Justitsministeriet har anmodet Rigspolitiet om at udarbejde en samlet redegørelse vedrø-

rende en undvigelse fra Vestre Fængsel den 1. august 2018. Rigspolitiet har til brug for re-

degørelsen indhentet bidrag fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, Rigsadvokaten, Poli-

tiets Efterretningstjeneste (PET) og Københavns Politi. Til støtte for læsning af redegørelse

er der udarbejdet en kronologisk opstilling af sagsforløbet, som er vedlagt som bilag.

I det følgende opsummeres sagen med henvisning til en mere detaljeret beskrivelse af hæn-

delsesforløbet under undvigelsen, jf. pkt. 3, og de enkelte elementer i forløbet under udle-

veringssagen, jf. pkt. 4.

Personen, som undveg fra Vestre Fængsel den 1. august 2018 (i det følgende benævnt AD),

blev den 29. januar 2018 anholdt i Københavns Lufthavn. Dette skete som følge af en in-

ternational efterlysning udstedt af de italienske myndigheder den 22. januar 2018 på bag-

grund af en europæisk arrestordre (EAW nr. 1) udstedt den 28. september 2017. jf. pkt. 4.1.

Der blev ikke optaget foto i forbindelse med anholdelsen, jf. pkt. 4.4.

AD blev den 30. januar 2018 fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet med hen-

blik på udlevering til Italien med henvisning til udleveringsloven samt retsplejelovens §

762, stk. 1, nr. 1, om risikoen for, at den sigtede vil unddrage sig strafforfølgning. Dette er

sædvanlig praksis i udleveringssager, idet formålet med fængslingen er at sikre pågælden-

des tilstedeværelse, indtil en udlevering kan finde sted. Fremstillingen skete på grundlag af

en såkaldt A-formular, som er tilknyttet EAW nr. 1, hvoraf det fremgik, at den italienske

sag vedrørte økonomisk kriminalitet, jf. pkt. 4.1. og 4.2. Der blev i forbindelse med frem-

stillingen udfyldt en følgeseddel til arresten, hvor fængslingsgrundlaget fremgik. For så

vidt angår sigtelsen var der anført ”sag fra udlandet – eftersøgt til Italien – tyveri”. Endvi-

dere var der krydset af i felterne ”kan ikke vurderes” vedrørende politiets vurdering af så-

vel arrestantens farlighed som undvigelsesrisikoen, jf. pkt. 5.5.1.

AD blev indsat i Vestre Fængsel den 30. januar 2018. Den 7. februar 2018 blev han over-

ført til Blegdamsvejens Arrest. Den 13. april 2018 fik han beskæftigelse som gangmand på

Nytorvs Fængsel i dagstimerne, mens han fortsat var indsat i Blegdamsvejens Arrest.

Den 4. maj 2018 udstedte de italienske myndigheder en yderligere EAW (EAW nr. 2),

hvoraf det fremgik, at AD var mistænkt for terrorfinansiering og ulovlig bankvirksomhed.

I standardformularen for EAW nr. 2 var der – i modsætning til i EAW nr. 1 – i positivli-

sten sat kryds i feltet ”terrorisme”, jf. pkt. 4.1.

Den 25. maj 2018 udstedte Retten i Brescia en tredje EAW (EAW nr. 3) vedrørende AD.

Den strafbare handling i EAW nr. 3 var kort opsummeret beskrevet således, at AD i perio-

den fra 2015 og frem, i forening med flere medgerningsmænd, bl.a. ledte, organiserede og

deltog i uautoriseret bankvirksomhed, hvidvaskning og finansiering af terrorvirksomhed. I

denne EAW var der foretaget afkrydsning i feltet ”deltagelse i en kriminel organisation”,

jf. pkt. 4.1.

Den 4. juni 2018 tilbagekaldte de italienske myndigheder EAW nr. 1 og anmodede om ud-

levering på baggrund af EAW nr. 2 og 3.

På den baggrund blev AD den 5. juni 2018 fremstillet i grundlovsforhør og fængslet på ny

i medfør af udleveringsloven og retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1, om risikoen for, at den

sigtede vil unddrage sig bl.a. strafforfølgning, jf. pkt. 4.2. Indholdet af følgesedlen til arre-

sten i forlængelse af denne fremstilling blev imidlertid forkert udfyldt, idet følgeseddel fra

den seneste fremstilling blev delvist genbrugt, hvorfor der fejlagtigt fortsat under punktet

for sigtelse var angivet ”tyveri”. Der var fortsat krydset af i ”kan ikke vurderes” vedrø-

rende politiets vurdering af farlighed og undvigelsesrisiko. Der tilgik således ikke arresten

oplysning om ændringen i sigtelsen, jf. pkt. 5.5.1.

Ingen af de fremsendte dokumenter fra de italienske myndigheder indeholdt oplysninger

om, at der var en aktuel påvirkningsrisiko i forhold til den italienske efterforskning. Det

fremgik heller ikke, at AD skulle være særlig flugttruet. Det bemærkes, at der i formularen

for en EAW er en særlig rubrik til angivelse af andre forhold af relevans for sagen (fakul-

tative oplysninger), hvor oplysninger af denne karakter kan anføres, jf. pkt. 4.1.

Der blev ikke iværksat brev- og besøgskontrol eller særlige foranstaltninger i forhold til en

særlig undvigelsesrisiko, jf. pkt. 4.3.

Den 11. juni 2018 skulle polititjenestemænd fra Københavns Politi foretage en personlig

forkyndelse for AD. De konstaterede i den forbindelse, at AD den pågældende dag arbej-

dede som gangfejer i Nytorv Fængsel. En af polititjenestemændene spurgte det tilstedevæ-

rende personale, om de i forhold til placeringen af AD var opmærksomme på, at AD skulle

udleveres til Italien, hvor han var sigtet for finansiering af terror, hvilket AD ikke ønskede,

og at AD derfor kunne være flugttruet. På baggrund af oplysningerne blev AD samme dag

overført fra Blegdamsvejens Arrest til Vestre Fængsel, hvor han var fængslet frem til und-

vigelsestidspunktet, jf. pkt. 5.5.2.

I forbindelse med sagen har PET løbende været orienteret, herunder om den svenske efter-

retningstjeneste SÄPO’s interesse for AD, jf. pkt. 5.5.3. PET har under sagens forløb vur-

deret, at der ikke var grundlag for iværksættelse af tiltag i PET over for AD. PET har væ-

ret i kontakt med Københavns Politi og kriminalforsorgen under sagen, herunder om der

var særlige opmærksomhedspunkter i forhold til AD, jf. pkt. 5.5.2. og 5.5.3.

Københavns Politi har under hele forløbet vurderet AD på laveste trusselsniveau ”grøn”,

idet der ikke forelå konkrete efterretninger om, at AD var flugt- eller sikkerhedstruet. Li-

gesom AD under hele forløbet i henhold til kriminalforsorgens sikkerhedsvurdering af kli-

Side 4

enter blev vurderet som værende sikkerhedsklasse 3, der er det laveste niveau for arrestan-

ter, jf. pkt. 4.5.

Det var planlagt, at udleveringen af AD skulle finde sted den 3. august 2018. AD undveg

imidlertid fra Vestre Fængsel den 1. august 2018. Undvigelsen skete i forbindelse med et

pårørendebesøg, hvor en af de besøgende blev eskorteret tilbage til AD’s celle efter besø-

get, mens AD forlod fængslet med de øvrige besøgende. De nærmere omstændigheder i

forbindelse med selve undvigelsen er beskrevet i pkt. 3, og oplysninger om straffesagen

vedrørende den besøgende er beskrevet i pkt. 3.2.

Efterfølgende iværksatte politiet en eftersøgning. I den forbindelse besluttede Københavns

Politi på baggrund af konkrete oplysninger kortvarigt at lukke Københavns Hovedbane-

gård. Det lykkedes dog ikke at pågribe AD, jf. pkt. 6.

2. Myndighedernes læringspunkter og tiltag på baggrund af hændelsesforløbet

Det kan samlet set konkluderes, at der skete en meget alvorlig sikkerhedsbrist i forbindelse

med besøget den 1. august 2018, som var årsag til undvigelsen. Direktoratet for Kriminal-

forsorgen har lagt følgende til grund som årsager til sikkerhedsbristen; 1) procedurerne for

udtagning af indsatte fra besøgsrum har ikke været præcise nok og var ikke let tilgænge-

lige for personalet, 2) der blev ikke foretaget kontrol af billedlegitimation ved skranken i

forbindelse med de besøgendes exit fra besøgsafdelingen, 3) det var ikke muligt at etablere

telefon- eller radiokontakt til besøgsafdelingen, da personalet erfarede, at der var sket et

identitetsbytte og 4) fængslet var ikke i besiddelse af et billede eller signalement af den

indsatte.

Den samlede kortlægning af forløbet op til undvigelsen har afdækket en række problemer

i forbindelse med udveksling af oplysninger mellem myndighederne både internationalt og

nationalt på tværs af straffesagskæden.

Det kan på baggrund af kortlægningen konstateres, at der ikke skete korrekt udfyldelse af

følgesedlen til arresten, idet politiet ikke påførte retvisende oplysninger om sigtelsen.

PET har i forbindelse med sagen primært haft fokus på, om oplysningerne gav anledning

til i PET at iværksætte tiltag med henblik på varetagelsen af PET’s kerneopgaver. Gennem-

gangen af sagens forløb har indikeret, at det ikke var tilstrækkeligt klart kommunikeret,

hvilket fokus der lå til grund for PET’s vurderinger i sagen. Endvidere har det ikke været

muligt at afklare, hvorfor PET ikke ønskede at modtage en kopi af en afhøringsrapport fra

SÄPOs afhøring af AD den 13. februar 2018. jf. pkt. 5.5.2 og 5.5.3.

Hændelsesforløbet har givet anledning til, at myndighederne har iværksat en række tiltag.

Side 5

Rigsadvokaten, Rigspolitiet, PET og Direktoratet for Kriminalforsorgen vil i samarbejde

nøje gennemgå de gældende regler

og procedurer i forhold til videregivelse af oplysnin-

ger i forbindelse med fremstilling, transport og indsættelse af arrestanter.

Dette arbejde sker med henblik på at sikre rettidighed og kvalitet i udvekslingen af oplys-

ninger. Som led heri vil der være fokus på vurderingen af farlighed og undvigelsesrisiko

særligt i forhold til personer, som skal udleveres. Der vil i relevant omfang blive udarbej-

det nationale vejledninger og actioncards på området.

I arbejdet med at kortlægge trussels - og sikkerhedsvurderinger på tværs af straffesagskæ-

den inddrages også de nye retningslinjer for trusselsvurderinger og kategoriseringer af va-

retægtsarrestanter, som er udarbejdet i forbindelse med den nye nationale samarbejdsaftale

mellem Rigspolitiet og kriminalforsorgen vedrørende transporter af varetægtsarrestanter.

Den nye ordning, som træder i kraft successivt fra den 1. januar 2019, er etableret på bag-

grund af flerårsaftalen for kriminalforsorgen 2018 - 2021. Der blev i den forbindelse truf-

fet beslutning om overdragelse af arrestanttransporter fra politiet til kriminalforsorgen, jf.

pkt. 4.5.3.

Rigspolitiet vil sikre, at der i forbindelse med arbejdet sker en indskærpelse over for samt-

lige politikredse om, at følgesedler udfyldes korrekt.

Arbejdet forventes afsluttet inden udgangen af 1. kvartal 2019.

Rigsadvokaten vil i relevante EU-fora henlede opmærksomheden på vigtigheden af, at eu-

ropæiske arrestordre ledsages af tilstrækkelige oplysninger om f.eks. skærpet flugtrisiko

eller restriktioner i kommunikation (besøgs- og brevkontrol), således at de nødvendige for-

anstaltninger kan tages af nationale myndigheder.

PET vil internt indskærpe, at PET generelt skal være tydelig og præcis i kommunikationen

med andre myndigheder om PET’s fokus i konkrete sager. Det vil i særdeleshed blive på-

peget, at tilbagemeldinger på farlighedsvurderinger skal være tydelige, præcise og om mu-

ligt skriftlige.

Samtidig vil PET internt indskærpe, at når der på anmodning fra udenlandske efterretnings-

tjenester indhentes oplysninger i Danmark, eksempelvis i forbindelse med afhøringer, bør

der ageres ud fra en forudsætning om, at sagen kan have relevans for PET. PET bør som

udgangspunkt være tilstede eksempelvis under afhøringer, og hvis PET undtagelsesvis ikke

selv deltager ved bistanden til den udenlandske tjeneste, bør PET som klart udgangspunkt

Side 6

F.eks. cirkulæreskrivelse nr. 11175 af 26. marts 1980 om underretning til varetægtsfængslet (arresthuset) om

forskellige spørgsmål om varetægtsarrestanter.

sikre en viden om, hvad efterforskningen nærmere angår, eller hvad afhøringen nærmere

vedrører.

Vedrørende optagelse af foto i forbindelse med anholdelse kan det oplyses, at Rigspolitiets

nuværende kundgørelse og dertilhørende vejledninger er under revision. Der vil i forbin-

delse med revisionen blive taget stilling til, hvordan der sikres optagelse af foto i udleve-

ringssager.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har indskærpet nationalt, at der i samtlige lukkede

fængsler og arrester skal være instrukser vedrørende afvikling af pårørendebesøg. I instruk-

sen skal det præciseres, at der skal foretages kontrol af de besøgendes billedlegitimation,

også når de besøgende forlader institutionen, at de besøgende først kan forlade fængslet ef-

ter, at der er foretaget kontrol af den indsatte, og at der ved indsættelse af arrestanter skal

foretages opdatering af signalement i klientsystemet. Det bemærkes i den forbindelse, at

kontrollen af afsonere i de lukkede fængsler, der har afviklet besøg, kan ske ved hjælp af

foto af den pågældende i klientsystemet.

Direktoratet har besluttet, at kontrollen i arresthuse/arrestafdelinger i fængslerne af pårø-

rendes besøg (ikke ved advokatbesøg eller besøg med andre myndigheder m.v.), skal kva-

lificeres, således at de(n) pårørende, som besøger den indsatte, ikke må forlade institutio-

nen, før personale, der kender den indsatte, ved personlig genkendelse har bekræftet, at den

indsatte, som tages med tilbage fra besøg, er den samme person, som blev lukket ind i be-

søgsafdelingen. Denne ordning gælder ikke i Vestre Fængsel, hvor der allerede er iværksat

et andet tiltag, jf. nedenfor.

Derudover skal der gælde begrænsninger i forhold til antallet af besøgende i forbindelse

med besøg af pårørende, således at der nu maksimalt må være to voksne besøgende til en

indsat pr. besøg.

Kriminalforsorgen vil endvidere i de situationer, hvor der er en sigtelse for f.eks. terror el-

ler lignende, sørge for, at der - også i situationer, hvor der efter politiets oplysninger ikke

er særlige opmærksomhedspunkter i forhold til den indsatte – bliver gjort notat herom i kli-

entsystemet.

Justitsministeren har den 3. oktober 2018 fremsat et lovforslag (L 21 om forhold for ind-

satte i kriminalforsorgens institutioner, varetægtssurrogat m.v.), hvor der foreslås indsat en

ny bestemmelse i retsplejeloven, således at kriminalforsorgen gives mulighed for at foto-

grafere og optage fingeraftryk af varetægtsarrestanter med henblik på senere identifikation.

Såfremt lovforslaget vedtages, og kriminalforsorgen derved bl.a. kan fotografere vare-

tægtsarrestanter, vil kriminalforsorgen vurdere, i hvilket omfang der er behov for at opret-

holde bl.a. tiltaget om personlig genkendelse og tiltaget i Vestre Fængsel om anvendelsen

af plastic-strips i forbindelse med besøg, jf. nedenfor. Direktoratet forventer, at den fore-

Side 7

slåede adgang til at fotografere varetægtsarrestanter, hvis den vedtages, vil kunne være im-

plementeret i løbet af 1. kvartal 2019.

Københavns Fængsler har særskilt iværksat en række tiltag.

Der er i forlængelse af undvigelsen foretaget en revision af den personaleinstruks, som gæl-

der adgangs- og udgangskontrol på Københavns Fængsler, og den ovenfor nævnte be-

grænsning af antallet af besøgende, som direktoratet nu har besluttet skal indføres i arrest-

huse/arrestafdelinger i fængslerne i forbindelse med besøg af pårørende, er allerede indført

i institutionen.

Endvidere er der iværksat en særlig ordning i Vestre Fængsel, hvor den indsatte påføres en

plastic-strip, der kan hjælpe fængselspersonalet med at kontrollere, at det er den indsatte,

der bringes med retur efter endt besøg. Det fremgår af den reviderede personaleinstruks, at

de besøgende ikke må forlade besøgslokalet, før det er konstateret, at den indsatte har den

ovennævnte plastic-strip på armen. Derudover fremgår det af instruksen, at når besøgende

forlader et besøg, skal personalet i indleveringen sikre, at der er overensstemmelse mellem

billedlegitimation og den enkelte besøgende.

Baggrunden for indførelsen af ordningen med plastic-strip på armen i Vestre Fængsel er,

at det, henset til det store antal indsatte, besøgende og ansatte i denne institution, ikke vur-

deres at være praktisk muligt med en procedure, hvor den besøgende ikke må forlade be-

søgsafdelingen, før der er personale tilstede, som kender den indsatte, og som kan foretage

personlig genkendelse af den pågældende. Ordningen med plastic-strips vurderes derfor at

være hensigtsmæssig i Vestre Fængsel.

Herudover er der sket indskærpelse over for personalet, om at der i forbindelse med ind-

sættelser skal ske opdatering af signalement, ligesom det er besluttet, at alle indsatte, der

transporteres ud af institutionen i en periode, skal tjekkes i klientsystemet med henblik på

opdatering af signalement. Personalet i besøgsafdelingen i Vestre Fængsel er blevet ind-

skærpet, at alle radioer og telefoner i besøgsafdelingen skal være åbne for kontakt frem til

besøgsafdelingens lukketid.

Endelig er der etableret mulighed for, at overvågning af Københavns Fængsler kan tilgås

fra computere i fængslets sikkerhedsenhed samt fra fængslets sikringsrum/det centrale vag-

trum. Der arbejdes på en teknisk løsning relateret til en udfordring med tidsforskydning af

optagelserne.

3. Hændelsesforløbet vedrørende undvigelsen den 1. august 2018

Den 1. august 2018 var der booket et pårørendebesøg til AD. Besøget var booket til tids-

rummet kl. 18.00 – 19.30, som er dagens sidste besøgsmodul. Der var seks besøgende re-

gistreret til besøget. De pågældende var registreret som værende en bekendt, en med anden

Side 8

tilknytning samt fire børn. Det bemærkes, at den unge kvinde, jf. nedenfor, var registreret

som værende et barn i klientsystemet, selv om pågældende var registreret som født i 1999.

Det fremgår af sagen, at alle de besøgende samt den indsatte havde samme efternavn. De

besøgende var imidlertid ikke registreret som familiemedlemmer, idet kriminalforsorgen

generelt ikke har mulighed for at kontrollere ikke herboende udenlandske besøgendes fa-

miliemæssige relationer.

Kameraovervågningen viser, at der mødte seks besøgende op til besøget. En ældre mand,

en ung kvinde og en ung mand, en lille dreng og to yngre piger.

De besøgende ankom til

fængslets område ca. kl. 17.34, hvorefter de gik til besøgsafdelingen. Fire af de besøgende

– herunder den besøgende, der blev forvekslet med den indsatte efter besøget – har tidli-

gere besøgt den indsatte i Vestre Fængsel den 25. juni 2018. Ingen af de medarbejdere, der

var på tjeneste i besøgsafdelingen den 25. juni 2018, har på forespørgsel givet udtryk for at

huske noget særligt fra dette besøg.

Ved kontrol af de besøgendes billedlegitimation ved skranken den 1. august 2018 konsta-

terede fængselsbetjent A, at den ældre mand ikke var omfattet af besøgsbookingen. Der-

med var han ikke godkendt til at komme ind til besøg. Det fremgår af overvågningskame-

raerne, at den ældre mand efterfølgende forlod fængslets område ca. kl. 17.58.

De resterende besøgende var alle godkendte til at besøge AD og fik udleveret et nøglekort

til besøgsrum 306. I henhold til sædvanlig arbejdsgang beholdt personalet ved skranken de

besøgendes billedlegitimation.

De fem besøgende blev herefter ført videre til et venterum og efterfølgende lukket ind i

visitationsområdet. I visitationsområdet blev de besøgende visiteret af henholdsvis

fængselsbetjent C og fængselsbetjent D, og deres forskellige effekter blev scannet i en ba-

gagescanner. Endvidere blev de besøgende anmodet om at lægge de effekter, som de ikke

måtte medbringe i besøgslokalet, i et dertil indrettet skab. Efter visitationen gik de besø-

gende til besøgsrum 306. Fængslets besøgsbygning er indrettet således, at pårørende selv

går til besøgsrummet. Det udleverede nøglekort kan alene anvendes til dette rum.

Det fremgår af fængslets overvågningskameraer, at den indsatte blev afhentet af fængsels-

betjent E på 3. etage i Østfløjen og ført til besøgsrum 306. De besøgende ventede i besøgs-

rummet. Besøget startede ca. kl. 18.01 og sluttede ca. kl. 19.29.

Det fremgår endvidere af kameraovervågningen, at da besøget sluttede, åbnede fængsels-

betjent I døren ind til besøgsrummet. Den lille dreng kom først ud af besøgsrummet og gik

direkte til døren mod trappen, som er udgang for de besøgende. I retning til højre for ud-

Side 9

Ved den efterfølgende gennemgang af overvågningsbillederne er der konstateret unøjagtigheder i kameraer-

nes tidsangivelser, hvilket der er korrigeret for i det følgende.

gangsdøren ligger visitationsområdet for de indsatte. Efter den lille dreng var kommet ud

af besøgsrummet, kom den indsatte og den unge kvinde ud, og de stillede sig begge til ven-

stre for udgangsdøren. Dernæst kom den unge mand ud og stillede sig til højre for døren

ved siden af fængselsbetjent I. De resterende besøgende kom herefter ud af besøgsrummet,

og samtidig åbnede drengen udgangsdøren til trappen. De besøgende og den indsatte gik

ud af døren samtidig med, at den unge mand blev anvist at gå til højre mod visitationsrum-

met for de indsatte, hvilket han efterkom uden indvendinger.

AD var iført sort t-shirt og lange mørke bukser med hvide striber ned langs siderne. Den

unge mand var iført sort t-shirt med et trykt motiv foran. Endvidere var han iført mørke

shorts. De pågældende havde ikke byttet tøj. Den unge mand havde tydelig skægvækst,

hvilket AD ikke havde. På denne baggrund kan det konkluderes, at indsatte og den besø-

gende ikke lignede hinanden. Herudover skal det bemærkes, at der – ifølge oplysninger i

klientsystemet – var ca. 20 år i aldersforskel på de to. Umiddelbart vurderes det ikke mu-

ligt - ud fra kameraovervågningen – at kunne konstatere en så stor aldersforskel.

De øvrige besøgende og AD gik herefter ned ad trappen mod udgangen i besøgsafdelin-

gens stueetage. De blev ført fra selve besøgsafdelingen via en sluse til skranken/indleve-

ringen af fængselsbetjent D. I slusen kunne de ved hjælp af nøglekortet tømme skabet for

deres medbragte effekter.

Ved ankomst til skranken, der blev betjent af fængselsbetjent A, afleverede de - herunder

AD - nøglekortet til besøgsrummet og fik samtidig billedlegitimation retur. Af overvåg-

ningskameraerne fremgår det, at billedlegitimationen ikke blev kontrolleret af fængselsbe-

tjent A. Herefter forlod de besøgsafdelingen og fængslets område ca. kl. 19.35.

Den tilbageværende unge mand blev visiteret af fængselsbetjent H og fængselsbetjent C.

Den pågældende blev afklædt i forbindelse med visitationen i henhold til normal procedure

efter endt besøg. Efter endt visitation blev han videregivet til fængselsbetjent K med hen-

blik på at følge ham tilbage til fløjen.

Det fremgår af kameraovervågningen, at fængselsbetjent K gik forrest over den gangbro,

der adskiller besøgsafdelingen fra fængslets øvrige afdelinger efterfulgt af tre indsatte,

hvoraf den sidste var den unge mand. Det fremgår endvidere, at fængselsbetjent E gik bag

ved fængselsbetjent K og de tre indsatte over gangbroen. Ved døren ind til fløjen fortsatte

fængselsbetjent K alene med de tre indsatte. Fængselsbetjent E låste døren efter dem og re-

turnerede herefter til besøgsafdelingen.

Fængselsbetjent E var den fængselsbetjent, der afhentede AD i fløjen inden besøget. Her-

udover var han med til at følge den unge mand over gangbroen fra besøgsafdelingen til

fløjen. Fængselsbetjent E havde ikke taget den unge mand ud af besøgslokalet eller delta-

get i visitationen af ham efter endt besøg.

Side 10

Fængselsbetjent K fulgte herefter den unge mand til Østfløjen. De kom retur til Østfløjen

ca. kl. 19.34. Det fremgår af overvågningskameraerne, at den unge mand ikke ønskede at

gå ind i cellen.

Det fremgår af oplysningerne i sagen, at fængselsbetjent K forgæves søgte at få telefonisk

kontakt til besøgsafdelingen ca. kl. 19.35, samt at fængselsbetjent K forgæves søgte at

kalde over sin radio ca. kl. 19.36 til besøgsafdelingen. Det fremgår ligeledes af sagen, at

fængselsbetjent K samt fængselsbetjent F herefter fulgte den unge mand tilbage til fængs-

lets besøgsafdeling, hvor han blev lukket ind i et besøgsrum.

Det fremgår af sagen, at fængslets vagthavende enhedsleder ca. kl. 19.35 modtog et telefo-

nopkald fra fængselsbetjent F, der gjorde tjeneste på 3. etage i Østfløjen. Fængselsbetjent

F oplyste, at han og hans kollega havde mistanke om, at der var sket en ombytning af en

indsat og en pårørende ved besøg. Denne orientering til vagthavende enhedsleder var i

overensstemmelse med fængslets beredskabsplan.

Det fremgår endvidere, at den vagthavende herefter straks forsøgte at kontakte besøgsaf-

delingen telefonisk, men at han ikke kunne få kontakt. Derfor løb han til besøgsafdelingen.

Samtidig ringede han til personalet i fængslets port og anmodede om, at ingen måtte luk-

kes ud fra fængslets område.

Da den vagthavende ankom til besøgsafdelingen, oplyste personalet i afdelingen, at de sid-

ste besøgende var lukket ud 5-10 minutter forinden. Den vagthavende kontaktede herefter

politiet. Den unge mand blev anholdt af politiet, da de ankom til fængslet.

Det kan konstateres, at da fængslet skulle give politiet et signalement af den undvegne ind-

satte, var det ikke muligt at udarbejde et print fra overvågningskameraerne. Det skyldes, at

medarbejderen ikke havde de nødvendige rettigheder i systemet. Politiet tog i stedet et foto

af skærmbilledet. Politiet var ikke selv ikke i besiddelse af et foto af AD, idet dette ikke

var blevet optaget i forbindelse med anholdelsen, jf. pkt. 4.4. Fængslet var ikke i besiddelse

af et foto af den indsatte i klientsystemet, idet der ikke er lovhjemmel til at tage foto af

varetægtsarrestanter.

Fængslets overvågningssystem optager alle døgnets timer hele året rundt. Optagelserne op-

bevares i systemet i ca. 1 uge. Visning af optagelser kan kun ske fra udvalgte computere i

fængslet på grund af systemkrav. Den 1. august 2018 kørte systemet stabilt. Dog skal det

nævnes, at den vagthavende ved Københavns Fængsler forgæves forsøgte at tilgå overvåg-

ningsbillederne fra en arbejdscomputer, hvilket ikke var muligt, da overvågningsbillederne

alene kunne tilgås fra en specifik computer i besøgsbygningen.

Det kan udledes af personalets forklaringer, at der i medfør af fængslets interne regler og

efter praksis i besøgsafdelingen foretages kontrol af de besøgendes billedlegitimation ved

ankomsten. Det kan videre udledes, at det er praksis, at personalet igen kontrollerer de be-

Side 11

søgendes billedlegitimation, inden de forlader besøgsafdelingen med henblik på kontrol af

identitet. Denne praksis var - som nævnt nedenfor - på tidspunktet for undvigelsen ikke be-

skrevet i den interne regelsamling KF-Bestemmelser.

Af medarbejdernes forklaringer kan det udledes, at ansvaret for kontrollen i forbindelse

med afslutningen af besøget i den konkrete sag påhvilede fængselsbetjent A. Denne

fængselsbetjent har forklaret, at billedlegitimationen ikke blev kontrolleret i forbindelse

med exit, men at den blot blev udleveret til de besøgende/den indsatte. Dette er ligeledes

bekræftet af videoovervågningen.

Samtalerne/afhøringerne har endvidere afdækket, at der tidligere har været to episoder,

hvor besøgende fejlagtigt er blevet visiteret som indsatte efter endt besøg. Personalet op-

dagede dog hurtigt fejlen, og de indsatte blev ført tilbage til cellen i henhold til normal pro-

cedure. I begge tilfælde blev episoderne umiddelbart opfattet som misforståelser og ikke

forsøg på flugt eller lignende.

3.1. Københavns Fængslers interne regler og skriftlige procedure for afvikling af be-

søg

Københavns Fængsler har gennemgået fængslets interne regler og skriftlige procedurer i

forbindelse med afvikling af besøg. De pågældende bestemmelser beskriver, at det er det

tjenestegørende personale i indleveringen, der har ansvaret for adgangskontrollen til fængs-

let. Det fremgår endvidere af bestemmelserne, hvilken type billedlegitimation pårørende

skal fremvise i forbindelse med besøg, samt at besøgende, der ikke har en gyldig besøgstil-

ladelse samt gyldig billedlegitimation, skal afvises. Herudover fremgår det af bestemmel-

serne, at antallet af tilladte besøgende er 6 personer (max. 3 voksne og max. 3 børn). Det

fremgår ikke af bestemmelserne, at personalet skal kontrollere den besøgendes billedlegi-

timation efter besøg. De pågældende bestemmelser kan tilgås via Københavns Fængslers

intranet og er tilgængelige for alle ansatte på Københavns Fængsler.

Endvidere har Københavns Fængslers daværende sikkerhedsenhed i oktober 2012 udfær-

diget en skriftlig procedure med henblik på at forhindre, at indsatte bytter identitet med be-

søgende i forbindelse med afvikling af besøg. Proceduren er udfærdiget i forlængelse af

den såkaldte ”Burka-sag” fra Nyborg Fængsel, hvor det lykkedes en indsat at bytte identi-

tet med en af de besøgende og dermed undvige. Proceduren er ikke tilgængelig for medar-

bejderne på Københavns Fængslers intranet eller i den interne regelsamling

KF-Bestem-

melser.

Endvidere har de nuværende ledere og medarbejdere på Vestre Fængsel – direkte

adspurgt i forbindelse med de afholdte tjenstlige samtaler/afhøringer - alle oplyst, at de ikke

har haft kendskab til denne skriftlige procedure. De har imidlertid forklaret, at det var fast

praksis at kontrollere identiteten på de besøgende (ved at sammenholde den besøgende med

dennes medbragte billedlegitimation), inden de pågældende blev lukket ud af fængslet. Per-

sonalet på Blegdamsvejens Arrest fulgte den nævnte skriftlige procedure, som var opsat på

opslagstavler i Blegdamsvejens Arrest. Københavns Fængsler kan desværre ikke give en

Side 12

nærmere forklaring på, hvorfor personalet i Vestre Fængsel ikke har haft kendskab til den

pågældende skriftlige procedure, eller hvorfor proceduren ikke er optaget i KF-Bestemmel-

ser og ikke er tilgængelig på Københavns Fængslers Intranet. Det kan oplyses, at den skrift-

lige procedure efter den 1. august 2018 er blevet erstattet af en ny instruks, jf. ovenfor pkt.

3.2. Oplysninger om straffesagen vedrørende den besøgende

Den mandlige besøgende, som af personalet i Vestre Fængsel blev forvekslet med AD (ef-

terfølgende benævnt FM), og et yderligere familiemedlem blev den 1. august 2018 sigtet

for overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 2, om hjælp til undvigelse. De pågældende blev

afhørt og løsladt efter endt afhøring uden fremstilling i grundlovsforhør.

Der blev gennemført afhøringer af en række relevante personer i sagen udover FM. Blandt

andet på baggrund af de oplysninger, der fremkom ved afhøringerne, blev det af politiet

vurderet, at der på det daværende tidspunkt ikke var tilstrækkeligt grad af mistanke om, at

FM havde hjulpet eller tilskyndet AD til at undvige, jf. straffelovens § 124, stk. 2., til at

kunne danne grundlag for en fremstilling i grundlovsforhør men alene til fastholdelse af

sigtelsen. Der blev derfor truffet beslutning om at løslade FM uden fremstilling i grund-

lovsforhør.

Henholdsvis den 2. og den 14. august 2018 er et yderligere familiemedlem til AD, der også

deltog i besøget den 1. august 2018, samt en fjerde person, som ikke deltog i besøget, li-

geledes sigtet for medvirken til undvigelse, jf. straffelovens § 124 stk. 2. De pågældende er

alle afhørt til sagen.

Københavns Politi har endvidere indhentet og gennemgået videoovervågningsmateriale fra

Vestre Fængsel.

Sagerne er fortsat under efterforskning.

4. Forløbet af udleveringssagen

4.1.

De internationale arrestordre

Side 13

En European Arrest Warrant (EAW) er en arrestordre, der kan fuldbyrdes i Den Europæi-

ske Union. Den udstedes af en medlemsstat med det formål, at en anden medlemsstat efter

princippet om gensidig anerkendelse anholder og udleverer en eftersøgt person med hen-

blik på blandt andet strafforfølgning. En EAW udstedes ved at udfylde en formular, som

skal indeholde en række oplysninger om bl.a. navn, køn, nationalitet, fødselsdato, formål,

f.eks. udlevering med henblik på strafforfølgning, varigheden af den straf, der kan idøm-

mes for lovovertrædelsen eller lovovertrædelserne, samt oplysninger om de kriminelle for-

hold, der danner grundlag for anmodningen. Hvis det er relevant, angives det ligeledes på

arrestordren ved afkrydsning i et eller flere fortrykte felter, hvilken kriminalitetstype der er

tale om, f.eks. deltagelse i en kriminel organisation, menneskehandel eller terrorisme. Der

er imidlertid ikke krav om en nærmere redegørelse for sagens beviser eller den foretagne

efterforskning i sagen. I standardformularens pkt. f) ”andre forhold af relevans for sagen

(fakultative oplysninger)” kan anføres særlige omstændigheder som gør sig gældende ved-

rørende fuldbyrdelsen af den konkrete arrestordre. Det kan eksempelvis være oplysninger

om restriktioner vedrørende den mistænktes kontakt til tredjepart efter anholdelse, angi-

velse af at der er risiko for ødelæggelse af bevismateriale eller gentagelse af den strafbare

handling.

I sager om udlevering mellem EU-lande, vil der foreligge en såkaldt A-formular, som er en

opsummering af den europæiske arrestordre og et udtræk fra SIS (Schengeninformations-

systemet). Denne kan bruges som grundlag for varetægtsfængsling, indtil selve arrestor-

dren eventuelt er oversat fra originalsproget. En europæisk arrestordre vil meget sjældent

foreligge på dansk ved sagens begyndelse, fordi det efterlysende land først i forbindelse

med anholdelsen bliver bekendt med, hvilket land den pågældende opholder sig i. I forhold

til den europæiske arrestordre (EAW) har Danmark meddelt, at Danmark vil modtage ar-

restordrer på dansk, svensk eller engelsk.

EAW nr. 1

Den 22. januar 2018 udstedte de italienske myndigheder en international efterlysning af

AD med henblik på udlevering til Italien. Efterlysningen skete på baggrund af en EAW,

udstedt den 28. september 2017 af Retten i Tempio Pausania, Italien (EAW nr. 1). Den

strafbare handling var i arrestordren beskrevet som ulovlig bankvirksomhed bl.a. ved, at

AD mod betaling skulle have foretaget valutavekslinger og overførsler m.m. i perioden fra

februar 2016 til den 12. juni 2017. Der var i standardformularen foretaget afkrydsning i fel-

tet ”Deltagelse i en kriminel organisation”, men ikke i feltet ”Terrorisme”.

Det fremgik af A-formularens sagsresumefelt, at AD ”along

with other accomplices of a

criminal association, by means of several actions of the same criminal plan, in different

circumstances, executed services of collecting and paying, clearing and transfer of debts

and credits, as well as currency exchange brokerage, mostly on behalf of Syrian citizens”.

Det fremgik endvidere af A-formularen, at EAW nr. 1 vedrørte ”financial

crime”,

dvs. øko-

nomisk kriminalitet.

Den 2. februar 2018 anmodede Rigsadvokaten Københavns Politi om at foretage den i udle-

veringslovens § 18 b, stk. 1, nævnte undersøgelse vedrørende EAW nr. 1. Skrivelsen af 2.

februar 2018 blev af Rigsadvokaten sendt pr. e-mail samme dag, men forsendelsen mislyk-

kedes, idet anmodningen ikke var vedhæftet mailen. På anmodning fra Københavns Politi

blev e-mailen genfremsendt den 5. februar 2018.

Den 12. februar 2018 traf Rigsadvokaten afgørelse om, at AD skulle udleveres til Italien

på baggrund af EAW nr. 1. Denne afgørelse blev den 22. februar 2018 forkyndt i Bleg-

Side 14

damsvejens Arrest for AD, der begærede spørgsmålet om lovligheden af Rigsadvokatens

afgørelse indbragt for retten.

Den 22. februar 2018 blev sagen sendt til Københavns Byret, men berammelsen af sagen

afventede indhentelse af nærmere oplysninger om de italienske fængselsforhold, idet Østre

Landsret i en tilsvarende sag havde anmodet om sådanne oplysninger, før landsretten kunne

træffe afgørelse om udlevering til Italien. Sagen blev herefter berammet til den 14. maj

2018.

Ved kendelse af 14. maj 2018 fandt Københavns Byret afgørelsen om udlevering til Italien

på baggrund af EAW nr. 1 lovlig. Østre Landsret stadfæstede denne afgørelse den 28. maj

2018.

EAW nr. 2

Den 4. maj 2018 udstedte Retten i Cagliari en yderligere EAW (EAW nr. 2) vedrørende

AD.

De strafbare handlinger var i EAW nr. 2 beskrevet således, at AD siden 2014, i forening

med flere medgerningsmænd, ledte, organiserede og deltog i en transnational organisation,

som deltog i voldshandlinger med henblik på terrorisme, med det formål at skræmme det

syriske folk og destabilisere eller ødelægge de grundlæggende politiske, forfatningsmæs-

sige, økonomiske og samfundsmæssige institutioner. AD var i den sammenhæng særligt

engageret i at hverve nye medlemmer og finansiere Jihad Al Nusra, som sammen med an-

dre militante grupper, herunder Daesh, begik voldelige handlinger, angreb og plyndringer

på det syriske territorium med det formål at skabe et emirat baseret på Sharia og elimine-

ringen af personer af anden tro. Endvidere skulle AD have udøvet ulovlig bankvirksomhed

i form af Hawaladar agenter, som deltog i forskellige økonomiske transaktioner for tredje-

parter, som var medlemmer af det islamiske samfund.

I standardformularen for EAW nr. 2 var der – i modsætning til i EAW nr. 1 – i positivli-

sten sat kryds i feltet ”Terrorisme”, men EAW nr. 2 indeholdt ligesom EAW nr. 1 ingen

specifikke oplysninger om påvirknings- eller flugtrisiko.

Rigsadvokaten modtog EAW nr. 2 fra de italienske myndigheder den 11. maj 2018. Den

14. maj 2018 sendte Rigsadvokaten EAW nr. 2 til Københavns Politi til orientering. Samme

dag blev sagen vedrørende EAW nr. 1 afgjort i byretten, jf. ovenfor.

Den 15. maj 2018 anmodede Rigsadvokaten Københavns Politi om at undersøge, om be-

tingelserne for udlevering var opfyldt i relation til EAW nr. 2. Københavns Politi frem-

sendte sagen vedrørende EAW nr. 2 sammen med den foretagne undersøgelse til Rigsad-

vokaten den 18. maj 2018.

Side 15

Den 6. juni 2018 traf Rigsadvokaten afgørelse om udlevering af AD til Italien på baggrund

af EAW nr. 2, hvilket blev forkyndt for AD den 11. juni 2018.

EAW nr. 3

Den 25. maj 2018 udstedte Retten i Brescia en tredje EAW (EAW nr. 3) vedrørende AD.

Den strafbare handling i EAW nr. 3 er kort opsummeret beskrevet således, at AD i perio-

den fra 2015 og frem, i forening med flere medgerningsmænd, bl.a. ledte, organiserede og

deltog i uautoriseret bankvirksomhed, hvidvaskning og finansiering af terrorvirksomhed. I

denne EAW var der foretaget afkrydsning i feltet ”Deltagelse i en kriminel organisation”.

EAW nr. 3 indeholdt ingen specifikke oplysninger om påvirknings- eller flugtrisiko.

Rigsadvokaten modtog EAW nr. 3 i oversat form den 31. maj 2018. Den 4. juni 2018 over-

sendte Rigsadvokaten EAW nr. 3 til Københavns Politi med en anmodning om at under-

søge, om betingelserne for udlevering var opfyldt i relation til EAW nr. 3. Københavns Po-

liti konkluderede på baggrund af undersøgelsen, at betingelserne for udlevering var op-

fyldt, og sagen blev herefter den 6. juni 2018 tilbagesendt til Rigsadvokaten sammen med

den foretagne undersøgelse.

Den 14. juni 2018 traf Rigsadvokaten afgørelse om udlevering på baggrund af EAW nr. 3.

Den 19. juni 2018, blev Rigsadvokatens afgørelse om udlevering på baggrund af EAW nr.

3, forkyndt for AD. Denne afgørelse blev ligeledes begæret indbragt for retten. Den 25. juli

2018 under et retsmøde i Københavns Byret om lovligheden af Rigsadvokatens afgørelser

om udlevering af AD på baggrund af henholdsvis EAW nr. 2 og EAW nr. 3 blev sagen

optaget til kendelse, som skulle afsiges dagen efter.

Den 26. juli 2018 afsagde Københavns Byret kendelse om, at Rigsadvokatens afgørelser

om udlevering af AD på baggrund af henholdsvis EAW nr. 2 og EAW nr. 3 var lovlige.

AD, som var til stede i retten, modtog kendelsen.

I Københavns Byrets kendelse af 26. juli 2018 var der bl.a. citeret fra Rigsadvokatens af-

gørelse af 6. juni 2018 vedrørende EAW nr. 2, hvori de italienske myndigheders udleve-

ringsanmodning var opsummeret på følgende vis:”

… de italienske myndigheder [har] an-

modet om, at den syriske statsborger AD, født […], udleveres til strafforfølgning i Italien

for 2 forhold, herunder terrorisme, ved i perioden fra 2014 til dags dato, i forening med

flere medgerningsmænd, at have ledet, organiseret og deltaget i voldshandlinger med hen-

blik på terrorisme, og for i samme periode at have foretaget uautoriseret bankvirksomhed

og indsamling til at understøtte finansieringen af terrorvirksomhed. (Se afsnit (e) i

EAW’en)”.

Tilbagekaldelse af EAW nr. 1

Udlevering af AD på baggrund af EAW nr. 1 var oprindelig planlagt til at skulle have

fundet sted den 6. juni 2018. Den 4. juni 2018 tilbagekaldte de italienske myndigheder

Side 16

imidlertid EAW nr. 1 og anmodede i stedet om at få AD udleveret på baggrund af EAW

nr. 2 og 3.

De italienske myndigheder forklarede, at årsagen til tilbagekaldelsen var, at den fængsling-

skendelse, som lå til grund for EAW nr. 1, ikke længere kunne opretholdes som følge af

den tid, AD havde været frihedsberøvet i Danmark.

4.2.

Anholdelse, fremstillinger i grundlovsforhør og varetægtsfængsling

Side 17

Den 29. januar 2018 blev AD anholdt i Københavns Lufthavn på baggrund af den interna-

tionale efterlysning udstedt af de italienske myndigheder den 22. januar 2018 på baggrund

af EAW nr. 1.

Den 30. januar 2018 blev AD fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet i medfør

af udleveringslovens § 18 b, stk. 2, jf. § 10 a, stk. 1, jf. retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1,

om risiko for at den sigtede vil unddrage sig bl.a. strafforfølgning. AD kærede kendelsen.

Fremstillingen af AD skete alene på baggrund af A-formularen, idet Københavns Politi på

tidspunktet for fremstillingen endnu ikke havde modtaget EAW nr. 1, da den først blev

modtaget hos Rigsadvokaten den 2. februar 2018. Der blev ikke iværksat brev- og besøgs-

kontrol, jf. nedenfor i afsnit 4.3.

Københavns Byrets kendelse af 30. januar 2018 om varetægtsfængsling blev den 31. ja-

nuar 2018 stadfæstet af Østre Landsret.

Den 12. februar 2018 blev fristen for varetægtsfængslingen forlænget med 14 dage til den

26. februar 2018. Fristforlængelsen blev foretaget via videolink fra arresten.

I perioden fra den 26. februar 2018 til den 23. april 2018 blev fristen forlænget med 14

dage 4 gange. Fristforlængelserne blev fortaget skriftligt.

Som følge af tilbagekaldelsen af EAW nr. 1 den 4. juni 2018, blev AD samme dag løsladt

kl. 15.00 og på ny anholdt kl. 15.01 med henblik på udlevering på baggrund af EAW nr. 2.

På den baggrund blev AD den 5. juni 2018 fremstillet i grundlovsforhør, hvor AD blev

fængslet i medfør af udleveringslovens § 18 b, stk. 2, jf. § 10 a, stk. 1, jf. retsplejelovens §

762, stk. 1, nr. 1, om risikoen for, at den sigtede vil unddrage sig bl.a. forfølgningen.

AD blev varetægtsfængslet frem til den 14. juni 2018.

Den 14. juni 2018 blev varetægtsfængslingen forlænget med 14 dage, og den 28. juni 2018

blev fristen forlænget med 4 uger frem til den 26. juli 2018. Begge fristforlængelser blev

foretaget skriftligt.

Der blev den 26. juli 2018 i forbindelse med Københavns Byret kendelse om lovligheden

af Rigsadvokatens afgørelser om udlevering af AD på baggrund af henholdsvis EAW nr. 2

og EAW nr. 3 samtidig truffet afgørelse om fortsat varetægtsfængsling af AD, jf. udleve-

ringslovens § 18 e, stk. 3.

4.3.

Brev- og besøgskontrol

Side 18

Anklagemyndigheden vurderer efter drøftelse med politiet, hvorvidt en arrestant skal være

undergivet brev- og besøgskontrol under en eventuel varetægtsfængsling.

Besøgskontrol skal kun anvendes, hvis anklagemyndigheden vurderer, at det er nødvendigt

af hensyn til varetægtsfængslingens øjemed mv. Brevkontrol skal kun anvendes, hvis an-

klagemyndigheden vurderer, at det er nødvendigt af hensyn til efterforskningen eller op-

retholdelse af orden og sikkerhed i arresten.

Brev- og besøgskontrol anvendes i praksis hovedsageligt, når varetægtsfængslingen er be-

grundet i hensynet til efterforskningen, jf. retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, med henblik

på at forhindre, at den varetægtsfængslede f.eks. kan påvirke vidner.

Det bemærkes, at EAW’erne, udover de oplysninger om mistænkte medgerningsmænd som

fremgik af selve arrestordrerne, ikke indeholdt nærmere oplysninger om efterforskningen i

Italien, hvorfor der ikke var grundlag for en begæring om fængsling i medfør af retspleje-

lovens § 762, stk. 1, nr. 3, om risikoen for, at den sigtede vil vanskeliggøre forfølgningen,

navnlig ved at fjerne spor eller advare eller påvirke andre.

Ingen af de fremsendte dokumenter fra de italienske myndigheder indeholdt oplysninger

om, at der var en aktuel påvirkningsrisiko i forhold til den italienske efterforskning. Det

fremgik heller ikke, at AD skulle være særlig flugttruet. Det bemærkes, at der i formularen

for en EAW er en særlig rubrik til angivelse af andre forhold af relevans for sagen (fakul-

tative oplysninger), hvor oplysninger af denne karakter kan anføres, jf. pkt. 4.1.

Der blev således ikke iværksat brev- og besøgskontrol, idet politi og anklagemyndighed på

baggrund af sagens oplysninger og det grundlag, som AD blev fængslet på, vurderede, at

der ikke var grundlag herfor.

4.4.

Optagelse af foto i forbindelse med anholdelse

Politiets adgang til at optage foto og fingeraftryk af en mistænkt og sigtet følger af rets-

plejelovens §§ 792-792 b samt § 792 e.

I medfør af retsplejelovens § 792 og § 792 a kan politiet optage fingeraftryk og personfo-

tografier af en sigtet, såfremt den sigtede med rimelig grund er mistænkt for en lovover-

trædelse undergivet offentlig påtale, samt at optagelsen er af væsentlig betydning for efter-

forskningen. Endvidere kan politiet i medfør af retsplejelovens § 792 b optage fingeraftryk

og personfotografier af en person, der med rimelig grund er mistænkt for en lovovertræ-

delse, som kan medføre fængsel i mindst 1 år og 6 måneder, eller er mistænkt for overtræ-

delse af straffelovens § 235, stk. 2. Formålet med optagelsen skal være med henblik på se-

nere identifikation af pågældende. Optagelse af fingeraftryk og personfotografier skal ske

under iagttagelse af den almindelige proportionalitetsafvejning i forhold til indgreb, jf. rets-

plejelovens § 792 e, stk. 1.

Det fremgår af udleveringsloven, at de retsmidler, som er omtalt bl.a. i retsplejelovens ka-

pitel 72 om legemsindgreb, herunder bestemmelserne om optagelse af foto, kan anvendes

til at sikre udlevering.

Rigspolitiet har udarbejdet interne retningslinjer for politiets optagelse af fingeraftryk samt

personfotografier. De interne retningslinjer fremgår af kundgørelse nr. 28 om nationalt fo-

toregister samt kundgørelse B nr. 24 om kriminalteknik, der er gældende for samtlige po-

litikredse i Danmark og tager afsæt i retsplejelovens regler på området.

Til kundgørelserne er der udarbejdet tilhørende vejledninger, herunder vejledning om na-

tionalt fotoregister af 2013 samt vejledning om fingeraftryk mv. Af kundgørelse nr. 28 om

nationalt fotoregister punkt 3 fremgår det, at politiet skal optage personfotografi, såfremt

betingelserne i retsplejeloven er opfyldt.

Der tages i de eksisterende kundgørelser og vejledninger ikke eksplicit stilling til spørgs-

målet om optagelse af foto i forbindelse med udleveringssager.

Det bemærkes, at kundgørelserne og dertilhørende vejledninger på nuværende tidspunkt er

under revision i Rigspolitiet.

Københavns Politi har oplyst, at man i forbindelse med den konkrete sag vurderede, at der

ikke efter lovgivningen var grundlag for at optage foto eller fingeraftryk af AD.

Dette betød, at politiet ikke var i besiddelse af et foto af AD i forbindelse med eftersøgnin-

gen, men måtte benytte sig af foto fra kriminalforsorgens overvåningskameraer.

4.5.

4.5.1.

Sikkerhed - og trusselsvurderinger

Københavns Politis trusselsvurdering

Side 19

Politiets sikkerheds/trusselsvurdering tager udgangspunkt i en landsdækkende aftale om

arrestanttransport og besøg indgået på tværs af politikredsene, godkendt i CPI-Forum

den

28. november 2012.

forum for politikredsenes chefpolitiinspektører

Det fremgår bl.a. af aftalen, at alle politikredse skal benytte arrestantsystemet til registre-

ring af transporter og af besøg. Det fremgår videre af aftalen, at en trusselsvurdering af en

arrestant – så vidt muligt – skal opdateres i arrestantens stamblad i arrestantsystemet umid-

delbart efter, at der er truffet bestemmelse om fremstilling i grundlovsforhør med henblik

på varetægtsfængsling.

Det fremgår af den vejledning, der hører til aftalen, at der, for at kunne iværksætte den nød-

vendige og tilstrækkelige bevogtning i forbindelse med transporterne, skal udføres en kon-

kret trusselsvurdering af arrestanten. Ved vurderingen skal der tages stilling til personens

farlighed, flugttruslen samt truslen mod arrestanten fra en eventuel modpart.

Trusselsvurderingen er trindelt i 4 niveauer, hvor grøn angiver laveste niveau, hvor der in-

gen trussel er. Herefter er niveauerne stigende fra gul, orange til rød. Det fremgår endvi-

dere af vejledningen, at sidstnævnte niveau kun sjældent vil skulle anvendes og kun efter

beslutning på strategisk eller operationelt niveau.

Om trusselsniveauerne fremgår følgende af vejledningen:

Grøn: Ingen trussel. Transport kan eventuelt iværksættes med politipersonale på alle ni-

veauer.

Gul: Lav trussel. Parametre for vurderingen kan være; springer/undviger, vold mod tjene-

stemand, sagens karakter – herunder flere sigtede i sager med kompleks efterforskning, til-

hørsforhold – rocker/bande, samt sigtedes generelle opførsel.

Orange: Middel trussel. Parametre for vurderingen skal være som ved gult trusselsniveau,

men hvor det formodes, at der er risiko for, at personer udefra vil iværksætte befrielse af

eller angreb mod arrestanten.

Rød: Høj trussel. Pågældende, der skal transporteres, skal være stærkt flugt- eller sikker-

hedstruet vurderet på baggrund af konkrete efterretninger. Det kan være personer sigtet for

terrorisme, drab eller lignende alvorlig kriminalitet, eller personer med baggrund i ro-

cker/bandemiljøet, der har valgt at samarbejde med politiet. Det bemærkes i den forbin-

delse, at det fremgår af vejledningen, at det er en forudsætning for at kunne anvende den

røde kategori, at der skal være tale om konkrete efterretninger, der indikerer, at en arrestant

er stærkt flugt- eller sikkerhedstruet. Det er således ikke nok i sig selv, at den pågældende

er sigtet for terrorisme, drab eller lignende alvorlig kriminalitet.

Endelig fremgår det af vejledningen, at trusselsvurderingen udføres af politiets sagsbehand-

lere og skal være gældende indtil eventuel domsfældelse. Såfremt truslen ændrer sig i op-

eller nedadgående retning, skal trusselsvurderingen straks justeres tilsvarende.

Det bemærkes, at den landsdækkende aftale om arrestanttransport og besøg, der er god-

kendt i CPI-Forum den 28. november 2012, pr. 1. januar 2019 erstattes af et nyt cirkulære,

Side 20

idet dele af den nuværende aftale pr. 1. januar 2019 bliver reguleret i den aftale, der er ind-

gået mellem Rigspolitiet og kriminalforsorgen om transport af arrestanter, jf. pkt.4.5.3. I

forbindelse med udstedelsen af cirkulæret sikres det, at kriterierne for vurdering og kate-

gorisering af arrestanter er enslydende i cirkulæret og arrestanttransportaftalen.

Det fremgår af sagen, at trusselsvurderingen af AD under hele varetægtsfængslingsperio-

den har været ”grøn”, idet der ikke forelå konkrete efterretninger om, at AD var flugt- el-

ler sikkerhedstruet, samt at det var Københavns Politis vurdering, at AD som person navn-

lig under transporten ikke var farlig for sine umiddelbare omgivelser.

I forhold til sikkerhedsprocedurer i forbindelse med retsmøder, herunder retsmøder om for-

længelse af varetægtsfængslingen bemærkes det, at der i særlig farlige situationer kan træf-

fes beslutning om ekstraordinære sikkerhedsprocedurer.

Idet AD som tidligere nævnt ikke blev vurderet som farlig, blev der ikke iværksat nogle

særlige sikkerhedsprocedurer i forbindelse med de retsmøder, hvor han blev fremstillet.

4.5.2.

Direktoratet for Kriminalforsorgens sikkerhedsvurdering

Side 21

Kriminalforsorgens sikkerhedsvurderinger af anholdte og arrestanter tager udgangspunkt i

et regelsæt udsendt fra direktoratet til kriminalforsorgens områder og institutioner den 30.

juni 2016. Regelsættet blev udsendt og er implementeret med henblik på at understøtte kor-

rekt sikkerhedsmæssig håndtering af målgruppen, herunder for at foretage en målrettet pla-

cering af arrestanter, så disse kan håndteres under forhold, der er afstemt det konkrete sik-

kerhedsbehov. På det grundlag er det yderligere muligt at iværksætte konkrete sikkerheds-

tiltag, hvis sikkerhedsvurderingen nødvendiggør dette. I den forbindelse bemærkes, at en

sigtelse for terrorrelateret kriminalitet som udgangspunkt vil medføre en placering i et ar-

resthus med forhøjet sikkerhed, ligesom der typisk skal iagttages en række konkrete sik-

kerhedstiltag og -procedurer. Ordningen er således etableret med henblik på at imødegå

sikkerhedsmæssige udfordringer relateret til den enkelte indsatte.

I henhold til vejledningen om sikkerhedsvurderinger skal der ved indsættelsen af anholdte

og arrestanter foretages en sikkerhedsmæssig vurdering af adskillige risikofaktorer vedrø-

rende blandt andet farlighed, undvigelsesrisiko og risiko for ulovlig kommunikation. I den

forbindelse indgår særligt oplysninger vedrørende banderelationer, voldelig ekstremisme

samt det forhold at arrestanten måtte være sigtet eller dømt for bestemmelser relateret til

terror.

Sikkerhedsvurderingen baseres på oplysninger fra politiet, følgesedlen, tidligere kendskab

til indsatte mv., herunder oplysning om, at pågældende ikke er underlagt restriktioner i

form af brev- og besøgskontrol mv.

Konkret resulterer sikkerhedsvurderingen i en sikkerhedsklassificering af den enkelte ind-

satte, hvor denne kan klassificeres i sikkerhedsklasse 1 – 4 (rød, orange, gul og grøn). Hvis

der foreligger helt særlige forhold, vil det endvidere baseret på sikkerhedsvurderingen være

muligt at iværksætte en yderligere skærpet sikkerhedsprocedure, hvor arrestanten undergi-

ves endnu mere skærpede forhold med hyppigere visitationer og skærpet sikkerhed.

Til understøttelse af de individuelle sikkerhedsvurderinger har kriminalforsorgen foretaget

en sikkerhedsklassificering af blandt andet varetægtskapaciteten, således at visse arrester

mv. har fået styrket sikkerheden med f.eks. yderligere sikkerhedsteknik. De individuelle

sikkerhedsvurderinger anvendes således til at sikre et match mellem de individuelle behov

og det relevante sikkerhedsregime i institutionen.

Om de konkrete forhold vedrørende sikkerhedsregimerne kan følgende oplyses:

Sikkerhedsklasse 1 (rød): Særligt skærpet regime med høj grad af fysisk/teknisk sikkerhed

og høj personalebemanding. Særlige kriterier skal være opfyldt for at kunne placeres på en

afdeling. Antallet af indsatte i denne kategori er meget begrænset.

Sikkerhedsklasse 2 (orange): Særlige pladser målrettet større institutioner, der er sikret sær-

ligt mod ulovlig kommunikation, og hvor der grundet institutionens størrelse er et større

personaleberedskab. Negativt stærke afdelinger og fokusafdelinger, hvor adfærd eller rela-

tioner til rocker/bandegrupperinger er afgørende for placeringen.

Sikkerhedsklasse 3 (gul): Almindelige fællesskabs- og specialafdelinger i lukkede fængs-

ler og arresthuse. Størrelsen af institutionerne, den fysiske og tekniske sikkerhed samt per-

sonaleressourcerne varierer inden for kategorien.

Sikkerhedsklasse 4 (grøn): Almindelige åbne fængselsafdelinger.

Arrestanter placeres som minimum i sikkerhedsklasse 3.

4.5.3.

Fremtidig trusselsvurdering i forbindelse med ny samarbejdsaftale ved-

rørende arrestanttransporter

Side 22

Af flerårsaftalen for kriminalforsorgen 2018-2021 fremgår det, at kriminalforsorgen skal

overtage størstedelen af politiets arrestanttransporter, herunder bevogtning af arrestanter

under retsmøder.

I den forbindelse har kriminalforsorgen oprettet en ny Institution for Transport- og Bevogt-

ning, og der er udarbejdet en fælles national samarbejdsaftale.

Det fremgår bl.a. af den nye nationale samarbejdsaftale, at politikredsene skal udfærdige

en konkret trusselsvurdering for alle personer, som varetægtsfængsles. Trusselsvurderin-

gen skal fortsat dokumenteres i arrestantens stamdata i politiets arrestanttransportsystem,

ligesom politiet fortsat skal anvende arrestanttransportsystemet til bestilling og registrering

af transporter. Trusselsvurderingen skal endvidere dokumenteres på følgesedlen under fel-

tet ”uddybende bemærkninger”.

I forbindelse med udarbejdelsen af den nye samarbejdsaftale er konceptet vedrørende trus-

selsvurdering og kategorisering opdateret i henhold til dansk politis sikringskoncept

BN116, som er politiets overordnede koncept for sikkerhedsvurderinger i forhold til blandt

andet bevogtning og sikkerhedstransporter. Politiets trusselsvurdering af den enkelte arre-

stant vil være afgørende for, om en given transport skal varetages af kriminalforsorgen el-

ler politiet.

Af den vejledning, der hører til aftalen, fremgår det, at der ved trusselsvurderingen skal ta-

ges udgangspunkt i, om der indgår en risiko for en udefrakommende trussel mod den en-

kelte varetægtsarrestant og/eller mod transporten.

Trusselsvurderingen er trindelt i 4 niveauer, hvor grøn angiver laveste niveau, hvor der in-

gen trussel er. Herefter er niveauerne stigende fra gul, orange til rød.

Det fremgår af vejledningen, at kriminalforsorgen varetager alle transporter, der er katego-

riseret som grøn, og at politiet varetager alle transporter, der er kategoriseret som gul, or-

ange eller rød.

Det forventes som følge af de nye trusselsvurderinger og kategorier, at langt størstedelen

af alle transporter vil blive kategoriseret på grønt trusselsniveau, samt at transporter, der

tidligere blev kategoriseret på gult trusselsniveau, i de fleste tilfælde fremadrettet vil kunne

kategoriseres på grønt trusselsniveau. Det skyldes, at den nye vurdering og kategorisering

primært tager udgangspunkt i, om der indgår en risiko for en udefrakommende trussel mod

den enkelte arrestant og/eller mod transporten. Ved vurderingen er det således udgangs-

punktet, at kriminalforsorgens personale kan håndtere de praktiske aspekter ved en arre-

stanttransport, herunder de udfordringer, som den enkelte arrestant giver anledning til ek-

sempelvis voldelig adfærd. Er der derimod risiko for en udefrakommende trussel, er det

politiet, der har mulighed for og hjemmel til at planlægge efter og imødegå en sådan trus-

sel.

Om trusselsniveauerne fremgår følgende:

Grøn: Der vurderes ikke at være nogen udefrakommende trussel mod transporten eller va-

retægtsarrestanten. Transporten kan som udgangspunkt varetages af kriminalforsorgen.

Gul: Der vurderes ikke at være en særlig risiko for en udefrakommende trussel, men arre-

stantens position i kriminel sammenhæng kan give anledning til spontant forsøg på over-

greb på arrestanten. Parametre for vurderingen kan være; arrestantens tilhørsforhold, f.eks.

Side 23

rocker eller bandemedlem eller sagen har stor offentlig bevågenhed (større pædofilisag,

drabssag, narkosag eller lign.).

Orange: Der er kvalificeret informationer eller nærliggende risiko for, at personer udefra

vil iværksætte en befrielses- eller angrebsaktion mod varetægtsarrestanten. Transporten

forudsætter et særligt sikkerhedssetup, der skal godkendes på operationelt lederniveau.

Rød: Varetægtsarrestanten vurderes at være stærkt flugt- eller sikkerhedstruet. Det kan

være personer sigtet for terrorisme, drab eller lignende alvorlig kriminalitet, eller personer

med baggrund i rocker/bandemiljøet der har valgt at samarbejde med politiet.

Overdragelsen af arrestanttransporterne til kriminalforsorgen vil foregå gradvist og iværk-

sættes fuldt ud i syv politikredse pr. 1. januar 2019. Det forventes, at kriminalforsorgen har

overtaget transporterne i samtlige 12 politikredse pr. 1. juni 2019.

5. Kommunikation mellem myndighederne i forhold til sikkerhedsvurdering

under varetægtsfængslingen

5.5.1. Følgesedler til arresten

Det fremgår af Københavns Politis vejledning om følgesedler til arresten, at en sådan skal

følge den anholdte/frihedsberøvede, således at Vestre Fængsel kan se, hvad der skal ske

med pågældende. Der laves to følgesedler – en original, der følger anholdte og en kopi, der

følger sagen. Blanketten dannes på sagen i politiets sagsstyringssystem POLSAS, hvor

sagsbehandleren udfylder den øverste del af blanketten vedrørende personoplysninger, sær-

ligt om anholdte – sygdom, skader eller lignende, tidspunkt for anholdelsen. Hvis anholdte

er i sag med andre, anføres dette i feltet, samt om anholdte skal sidde isoleret indtil frem-

stillingen, afhentningen eller lignende foranstaltning. Anklageren påfører efter fremstillin-

gen oplysning om fængslingsgrundlaget herunder, hvorvidt der er kendelse om varetægts-

fængsling i isolation eller surrogat. Endvidere er der på blanketten afkrydsningsfelter, som

politiet skal udfylde i relation til oplysninger om arrestantens farlighed eller undvigelsesri-

siko.

Det fremgår af kriminalforsorgens vejledning om risiko- og analysebaseret håndtering af

anholdte og arrestanter, jf. pkt. 4.5.2, at politiets oplysninger fra følgesedlen indgår i kri-

minalforsorgens sikkerhedsvurdering af den indsatte, herunder i vurderingen af, hvilke ge-

nerelle og konkrete sikkerhedsforanstaltninger den indsatte skal håndteres efter.

Den 1. følgeseddel til arresten

I forbindelse med fremstillingen af AD i grundlovsforhør den 30. januar 2018 blev der ud-

færdiget en følgeseddel til arresten (blanket Arrv. 31 (03/17)), som efter grundlovsforhøret

blev udleveret til kriminalforsorgens personale.

Side 24

På følgesedlen er der under punktet, hvor der skal anføres, hvad den pågældende er sigtet

for, anført ”Sag

fra udlandet – eftersøgt til Italien – tyveri”.

Der er endvidere krydset af i

felterne ”Kan

ikke vurderes”

for så vidt angår politiets vurdering af såvel arrestantens far-

lighed som undvigelsesrisikoen.

Det er Københavns Politis umiddelbare opfattelse, at anførelsen af ”tyveri” på følgesedlen

kan bero på en fejlagtig oversættelse af de engelske oplysninger i A-formularen, herunder

oplysningen om, at der var tale om

”financial crime”.

Den 2. følgeseddel til arresten

I forbindelse med den 2. fremstilling af AD i grundlovsforhør den 5. juni 2018 var der forud

for fremstillingen ikke af politiets sagsbehandler blevet oprettet en ny følgeseddel til arre-

sten. Den politiansatte i Dommervagten (dommervagtsassistenten) udskrev derfor følge-

sedlen af 29. januar 2018 til arresten, som blev brugt ved det første grundlovsforhør den

30. januar 2018 og forsynede den med en ny dato og tid for fremstillingen.

Dette er baggrunden for, at der på denne 2. følgeseddel til arresten på ny fremgår ”tyveri”

under punktet, hvori det skal anføres, hvad den pågældende er sigtet for, ligesom der er

krydset af i rubrikkerne ”Kan

ikke vurderes”

m.h.t. politiets vurdering af farlighed og und-

vigelsesrisiko. Det bemærkes, at anklageren i Dommervagten herefter udfyldte de reste-

rende oplysninger.

Kriminalforsorgen modtog som følge heraf ikke i forbindelse med fremstillingen oplysning

om indholdet af den nye arrestordre, EAW nr. 2.

5.5.2. Kontakt mellem Københavns Politi, PET og kriminalforsorgen under va-

retægtsfængslingen

AD blev indsat i Vestre Fængsel den 30. januar 2018, og AD blev i henhold til kriminal-

forsorgens sikkerhedsvurdering af klienter vurderet som værende sikkerhedsklasse 3. jf.

pkt. 4.5.2. Henset til sikkerhedsvurderingen blev AD den 7. februar 2018 overført til Bleg-

damsvejens Arrest. Den 13. april 2018, det vil sige før kriminalforsorgen blev bekendt med

sigtelsen vedrørende terrorfinansiering, fik AD beskæftigelse som gangmand på Nytorvs

Fængsel i dagstimerne, mens han fortsat var indsat i Blegdamsvejens Arrest.

Den 11. juni 2018 konstaterede Københavns Politi i forbindelse med personlig forkyndelse

af Rigsadvokatens afgørelse af 6. juni 2018, at AD den pågældende dag arbejdede som

gangfejer i Nytorv Fængsel.

Københavns Politi har oplyst, at polititjenestemanden, der forestod forkyndelsen over for

AD, efterfølgende mundtligt orienterede personale i Nytorv Fængsel om, at AD var fri-

hedsberøvet på baggrund af en EAW vedr. terrorfinansiering, samt at AD i forbindelse med

forkyndelsen havde begæret beslutningen om udlevering indbragt for retten, da han ikke

Side 25

ønskede at blive udleveret. Polititjenestemanden havde på den baggrund påpeget, at det

ikke var hensigtsmæssigt, at AD fik lov til at arbejde på den måde, da han havde incita-

ment til at flygte.

Den ene fængselsbetjent, som var til stede på Nytorv Fængsel den 11. juni 2018, har op-

lyst, at politiet efter deres samtale med den indsatte forespurgte fængselsbetjenten, om de

var klar over, at den indsatte var flugttruet, samt at han skulle udleveres til Italien, da han

var sigtet for finansiering af terror. Fængselsbetjenten orienterede herefter sin kollega om

politiets oplysninger, hvorefter denne straks kontaktede Blegdamsvejens Arrest og orien-

terede om politiets nye oplysninger vedrørende sigtelsen og lavede et notat herom i klient-

systemet. Oplysningen om faren for flugt blev dog ikke noteret og formodentlig ikke vide-

regivet til Blegdamsvejens Arrest. Afhøringer af de to fængselsbetjente har bl.a. ikke med

sikkerhed kunnet klarlægge, hvorfor oplysningen om faren for flugt ikke blev noteret.

Samme dag, den 11. juni 2018, blev AD flyttet til Vestre Fængsel, hvor sikkerheden gene-

relt set er højere end i Blegdamsvejens Arrest, f.eks. i forhold til den ydre perimetersikring,

ligesom Vestre Fængsel har en højere personalenormering. Den indsatte ophørte samme

dag med at være gangmand i Nytorv Fængsel.

Blegdamsvejens Arrest videregav samme dag telefonisk politiets oplysning vedrørende sig-

telsens karakter til områdekontorets sikkerhedsenhed, som orienterede Koncern Sikkerhed

i Direktoratet for Kriminalforsorgen. Områdekontorets sikkerhedsenhed og Koncern Sik-

kerhed drøftede de sikkerhedsmæssige forhold, og det blev aftalt at høre PET om eventu-

elle særlige opmærksomhedspunkter i forhold til den indsatte.

Som foreløbig foranstaltning blev det anført i sikkerhedsoversigten i klientsystemet, at der

skulle udvises øget opmærksomhed i forbindelse med transport af den sigtede.

Koncern Sikkerhed i Direktoratet for Kriminalforsorgen kontaktede PET ved e-mail den

12. juni 2018 med henblik på at få bekræftet, at AD var sigtet for terror i Italien, og om der

var andre særlige forhold, som kriminalforsorgen derfor skulle være opmærksom på.

PET forespurgte på den baggrund den 13. juni 2018 sin italienske samarbejdspartner til

disse oplysninger.

Efter den 3. juli 2018 at have modtaget svar herpå, meddelte PET den 5. juli 2018 telefo-

nisk kriminalforsorgen, at PET ikke havde oplysninger, der indikerede et trusselsbillede i

Side 26

I den forbindelse bemærkes, at kriminalforsorgen for så vidt angår transporter til fremstilling i retten alene

har forestået én enkelt af disse, hvilket var den 25. juli 2018 til brug for en sag om udlevering, hvor den ind-

satte blev transporteret fra Vestre Fængsel til Nytorvs Fængsel med henblik på fremstilling i Københavns By-

ret.

forbindelse med deres behandling/omgang af den indsatte AD. Kriminalforsorgen oplyser

endvidere, at PET samtidig tilkendegav, at der ikke umiddelbart var særlige opmærksom-

hedspunkter, samt at der snarere var tale om økonomisk kriminalitet.

På baggrund af PET’s tilbagemelding undergav kriminalforsorgen ikke AD yderligere sik-

kerhedsmæssige tiltag.

5.5.3. Kontakt mellem Københavns Politi, PET og SÄPO

Under behandlingen af udleveringssagen var der dialog mellem Københavns Politi, PET

og de svenske myndigheder.

Den 31. januar 2018 modtog Københavns Politi fra Rigspolitiet oplysninger om, at AD var

mistænkt i en hvidvasksag i Sverige, og at svensk politi var af den opfattelse, at det virkede

som om, at han var ved at flygte, da han blev anholdt i Københavns Lufthavn. Ved e-mai-

len blev Københavns Politi endvidere orienteret om, at SÄPO også havde en interesse i

AD.

Samme dag den 31. januar 2018 blev PET orienteret om anholdelsen af AD i forbindelse

med, at SÄPO som en følge af anholdelsen ønskede en kontaktperson i dansk politi. SÄPO

ses ikke i den forbindelse at have nævnt, at AD var mistænkt for terrorfinansiering.

På baggrund af henvendelsen fra SÄPO foretog PET søgninger på AD i PET’s systemer.

PET konstaterede i forbindelse med denne søgning, at PET den 17. oktober 2017 over for

Rigspolitiets Nationale Situations- og Operations Center (NSIOC) havde afslået en anmod-

ning fra de italienske myndigheder om assistance til observation af en person i en sag, hvor

også AD indgik. I anmodningen blev nævnt mulig terrorfinansiering/hvidvask. NSIOC

meddelte PET, at man ville anmode Københavns Politi, Observationstjenesten, om assi-

stance til observationen. Ved PET’s efterfølgende opfølgning den 18. oktober 2017 oply-

ste Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter (NEC), at pågældende ikke var ankom-

met til Danmark. På den baggrund foretog PET sig på daværende tidspunkt ikke yderli-

gere.

Endvidere kontaktede PET samme dag den 31. januar 2018 Københavns Politi og fik kon-

taktoplysninger på sagsbehandleren i anklagemyndigheden. Disse kontaktoplysninger blev

videreformidlet til SÄPO. PET var ikke i besiddelse af EAW 1, som lå til grund for anhol-

delsen.

Side 27

Anklagemyndigheden ved Københavns Politi var den 1. februar 2018

i telefonisk kontakt

med PET i anledning af SÄPOs interesse i AD. PET oplyste i den forbindelse, at Køben-

havns Politi kunne kommunikere direkte med SÄPO.

Københavns Politi blev samme dag via e-mail kontaktet af en svensk anklager ved Rik-

senheten för Säkerhetsmål, idet SÄPO ønskede AD afhørt i Danmark under tilstedeværelse

af efterforskere fra SÄPO. Den svenske anklager sendte samme dag pr. fax en retsanmod-

ning om afhøring til den svenske sag om terrorfinansiering.

Tidspunktet for afhøringen af AD til den svenske sag om terrorfinansiering blev aftalt di-

rekte mellem den svenske anklager ved Riksenheten för Säkerhetsmål og Københavns Po-

liti.

Den 13. februar 2018 kl. 12.11 blev PET telefonisk underrettet af Københavns Politi om,

at AD skulle afhøres samme dag kl. 13.00. PET oplyste efter søgninger i PET’s systemer,

at PET ikke ville foretage sig yderligere i den anledning.

Københavns Politi har oplyst, at det fremgår af sagen, at det blev vurderet, at afhøringen af

13. februar 2018 til brug for SÄPOs sag ikke var relevant for Københavns Politi. Det be-

mærkes, at PET på forespørgsel af samme dato ikke ønskede at modtage kopi af afhørings-

rapporten. Det fremgår ikke af PET’s sagsakter, hvorfor PET ikke fandt behov for at mod-

tage en kopi af afhøringsrapporten.

Københavns Politi foretog afhøringen af AD under tilstedeværelse af to repræsentanter for

SÄPO til den svenske sag om terrorfinansiering. Afhøringen blev foretaget ud fra et afhø-

ringstema, som Riksenheten för Säkerhetsmål forinden havde fremsendt.

Den 14. februar 2018 modtog PET via Rigspolitiets Sirenekontor oplysninger om, at de

svenske myndigheder i medfør af Schengenkonventionens artikel 36, stk. 3, havde spærret

AD i SIS på baggrund af en mistanke om terrorrelaterede forbrydelser.

Den 22. februar 2018 udsendte svensk politi via Europol en anmodning om information

vedrørende AD. I anmodningen under feltet ”Crime related content” var det anført: “Dear

Colleagues. For information about details of links to financing of terrorism we have no in-

formation the owner of the information is the security police in Sweden not the open police

force. Regarding information about AD and financial intelligence we are interested of all

information. We look forward to receive financial information from ECTC, TFTP, US ICE

and US CBP for the suspect.

Side 28

Det bemærkes, at der er usikkerhed om kontakten skete den 31. januar eller 1. februar 2018, idet henholdsvis

PET og København har noteret forskellige datoer.

Anklagemyndigheden i Københavns Politi rettede ikke henvendelse til PET i forbindelse

med, at Rigsadvokaten den 15. maj 2018 anmodede Københavns Politi om at undersøge,

om betingelserne for udlevering var opfyldt i relation til EAW nr. 2, idet det blev vurderet,

at PET allerede havde kendskab til de forhold, som var nævnt i EAW nr. 2.

NEC orienterede den 17. maj 2018 PET om bl.a., at de italienske myndigheder havde frem-

sendt en ny EAW (EAW nr. 2), hvori ”Terrorisme” var tilføjet som udleveringsgrundlag,

og at det af en uofficiel oversættelse fremgik, at AD sammen med andre personer var

mistænkt for at være en del af en transnational organisation i Italien, Sverige, Tyskland og

Tyrkiet, der støtter terrororganisationer i Syrien. Kopi af A-formularen blev tillige frem-

sendt til PET.

Den 18. maj 2018 rettede PET telefonisk henvendelse til Københavns Politi vedrørende sa-

gen. Københavns Politi oplyste under samtalen, at der var tale om den udleveringssag ved-

rørende AD, som PET tidligere var blevet underrettet om, jf. ovenfor.

Den 22. maj 2018 foretog PET igen vurdering af de oplysninger, som PET havde om AD.

Vurderingen gav ikke PET grundlag til at foretage yderligere.

Under hele sagens forløb har PET generelt vurderet oplysningerne vedrørende AD i for-

hold til, om oplysningerne gav anledning til i PET at iværksætte tiltag med henblik på va-

retagelse af PET’s kerneopgave, som er at forebygge, efterforske og modvirke forbrydel-

ser mod statens selvstændighed og sikkerhed. PET vurderede på intet tidspunkt, at dette

var tilfældet. Henset til dette samt at PET kunne lægge til grund, at relevante udenlandske

myndigheder og samarbejdspartnere var orienteret om oplysningerne, foretog PET sig ikke

yderligere.

6. Hændelsesforløb vedrørende eftersøgningen, herunder afspærringen af ho-

vedbanegården

Da Københavns Politi modtog anmeldelsen om, at AD var flygtet fra Vestre Fængsel den

1. august 2018 omkring kl. 19.35, blev der straks fra vagtcentralen disponeret en patrulje

til fængslet. Endvidere foretog den centrale efterforskningsleder i vagtcentralen en søgning

på AD i politiets systemer. Ved søgningen fremkom der oplysninger om, at AD sad fængs-

let på grund af finansiel støtte til terror.

Den centrale efterforskningsleder og to efterforskere kørte herefter til Vestre Fængsel med

henblik på at iværksætte en efterforskning af undvigelsen samtidig med, at der allerede var

indledt en eftersøgning efter AD. Det blev endvidere aftalt, at vagtchefen skulle kontakte

PET for yderligere oplysninger om AD.

På baggrund af de oplysninger, der fremkom i forbindelse med den indledende efterforsk-

ning, vurderede Københavns Politi, at AD kunne være på vej mod Sverige.

Side 29

Kort tid efter anmeldelsen fra Vestre Fængsel foretog Københavns Politi anholdelse af de

fire familiemedlemmer til AD, som efter besøget forlod fængslet sammen med AD. På bag-

grund af oplysninger fra de pågældendes mobiltelefoner kunne det konstateres, at de var på

vej mod Hovedbanegården. Københavns Politi vurderede på den baggrund, at det var sand-

synligt, at AD kunne være på vej mod Sverige via Hovedbanegården.

Ud fra disse oplysninger, herunder at der var tale om en flygtet varetægtsarrestant, at en

mulig flugtrute var via Hovedbanegården og sigtelsens karakter, besluttede Københavns

Politi ca. kl. 20.25 at afspærre Hovedbanegården, samt at al togdrift på Hovedbanegården

skulle indstilles, og at alle tog på perronerne skulle gennemsøges.

Københavns Politi kontaktede kl. 20.07 PET og oplyste, at AD var flygtet fra Vestre

Fængsel. Kl. 20.38 vendte PET tilbage til Københavns Politi og oplyste, at AD ikke blev

vurderet farlig. Københavns Politi oplyste i den forbindelse, at de var ved at afsøge Køben-

havns Hovedbanegård, hvor AD muligt opholdt sig. Kl. 20.56 kontaktede PET NSIOC og

oplyste, at PET ikke vurderede, at AD var farlig. Der var enighed om, at der ikke skulle

iværksættes en national manhunt

, idet der ikke var grund til at tro, at AD ville gennemføre

eller fortsætte en voldelig handling, gøre alvorlig modstand eller tage gidsler. Det blev end-

videre besluttet, at der ikke skulle udføres udrejsekontrol på Øresundsbroen. Københavns

Politi underrettede svensk politi om flugten.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at en oplysning om en eftersøgt persons farlighed ind-

går som én oplysning blandt flere i vurderingen af, om en afspærring af et område, og i

dette tilfælde en lukning og tømning af Københavns Hovedbanegård, kan ske med mini-

mal risiko for, at der kan opstå en situation, hvor en eftersøgt person f.eks. tager gidsler

eller på anden vis udsætter andre for fare.

Lukningen af Hovedbanegården blev effektueret ca. kl. 21.00, og ca. 20 minutter senere

var der ryddet. Herefter blev der foretaget afsøgning af området. Afsøgningen blev afslut-

tet ca. kl. 22.40, hvorefter togtrafikken blev genoptaget, og Hovedbanegården genåbnet.

Københavns Politi fortsatte herefter eftersøgningen efter AD, herunder blev aftenens fly-

afgange fra Københavns Lufthavn mod Sverige kontrolleret.

PET har efterfølgende løbende været i dialog med Københavns Politi og øvrige samar-

bejdspartnere bl.a. med henblik på at vurdere PET’s mulighed for at yde bistand til efter-

søgningen af AD.

AD er fortsat ikke pågrebet.

Side 30

MANHUNT er dansk politis nationale koncept for eftersøgning og pågribelse af farlige gerningspersoner

både på politikredsniveau og i sager, der er lande- og/eller kredsoverskridende. MANHUNT koordineres af

Nationalt Situations- og Operationscenter Øst (RSIOC-Øst) i Københavns Politi.