REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1025: Spm. om, hvilke muligheder personalet, der ledsager en fange under udgang, har for at tilbageholde vedkommende ved forsøg på flugt, til justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

16. oktober 2018

Straffuldbyrdelseskontoret

Camilla Marta Giordano

2018-0030-1437

827495

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1025 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. august 2018. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Peter Ska

arup (DF).

Søren Pape Poulsen

Anders Aagaard

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1025: Spm. om, hvilke muligheder personalet, der ledsager en fange under udgang, har for at tilbageholde vedkommende ved forsøg på flugt, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1025 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren, i forlængelse af sin besvarelse på REU alm. del

- spørgsmål 559, præcisere, hvilke muligheder personalet, der

ledsager en fange under udgang, har for fysisk at tilbageholde

vedkommende, i så fald der gøres forsøg på flugt?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-

talelse fra Børne- og Socialministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet.

Børne- og Socialministeriet har for så vidt angår sit ressortområde oplyst

følgende:

”Børne- og Socialministeriet kan oplyse, at personalet har mu-

lighed for at anvende fysisk magt i form af at fastholde en per-

son efter servicelovens § 126. Brug af bestemmelsen forudsæt-

ter dog, at kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse herom, at

der er tale om en borger med betydelig og varigt nedsat psykisk

funktionsevne, samt at der er nærliggende risiko for, at perso-

nen udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig per-

sonskade.

Såfremt betingelserne for fysisk magtanvendelse efter service-

lovens § 126 ikke er opfyldt, har personalet ikke mulighed for

selv fysisk at tilbageholde en borger under ledsaget udgang.

Skulle der blive behov herfor, må personalet derfor kontakte po-

litiet.”

Sundheds- og Ældreministeriet har for så vidt angår sit ressortområde op-

lyst følgende:

”Sundheds- og Ældreministeriet forudsætter, at spørgsmålet an-

går patienter, der er indlagt på en psykiatrisk afdeling i henhold

til strafferetlig afgørelse, dvs. de såkaldt retslige patienter, som

omfatter personer, der er domfældte efter straffelovens § 68 el-

ler § 69, hvis afgørelsen indebærer frihedsberøvelse eller giver

mulighed herfor, og varetægtssurrogatanbragte, varetægtsarre-

stanter samt mentalobservander.

Før personalet begynder at anvende fysisk magt over for en pa-

tient, bør personalet i overensstemmelse med mindste-middel-

princippet som udgangspunkt altid forsøge at motivere patien-

ten til at vende tilbage til afdelingen først. Mulighederne for fy-

sisk at stoppe patientens flugtforsøg, hvis det ikke er tilstrække-

ligt at motivere patienten, beskrives nedenfor.

Det følger af § 2, stk. 1, 1. pkt., i bekendtgørelse nr. 1414 af 10.

december 2010 om personer indlagt på psykiatrisk afdeling i

henhold til strafferetlig afgørelse, at psykiatriloven og de i med-

før af loven udfærdigede forskrifter finder anvendelse på de

retslige patienter. Det følger dog af samme bestemmelses 2.

pkt., at dette ikke gælder psykiatrilovens §§ 5-11, som bl.a.

hjemler tvangstilbageholdelse og tilbageførsel. Bestemmelsen

indebærer således, at psykiatrilovens regler om tilbageførsel

ikke kan anvendes, men at f.eks. reglerne om fysisk magt kan

tages i brug, hvis patienten eksempelvis udsætter sig selv eller

andre for nærliggende fare for at lide skade på legeme eller hel-

bred ved dennes flugtforsøg.

I den forbindelse spiller det dog en betydning, hvor flugtforsø-

get finder sted. Det følger af betænkning nr. 1109 fra 1987, der

blev udarbejdet i forbindelse med psykiatrilovens tilblivelse, at

hvis der er tale om en tvangsindlagt eller tvangstilbageholdt pa-

tient, som har terrænfrihed eller udgang, kan sygeplejepersona-

let om fornødent med magt bringe patienten tilbage til afdelin-

gen, så længe patienten befinder sig på hospitalets egen grund.

Uden for dette område tilkommer det ikke andre end politiet at

udøve magt.

Det er på baggrund af ovenstående Sundheds- og Ældreministe-

riets vurdering, at tvangsbestemmelserne efter psykiatriloven

ikke kan anvendes ved en retslig patients udgang uden for syge-

husets område. I sådanne tilfælde må personalet i stedet tilkalde

politiet, og evt. følge efter den flygtende patient, så politiet kan

oplyses om patientens opholdssted.

Magtanvendelse i form af f.eks. fastholdelse af patienten kan

dog have hjemmel i andre regler, der gælder ved siden af psy-

kiatriloven, herunder f.eks. straffelovens bestemmelser om nød-

værge og nødret. Det fremgår således f.eks. af straffelovens §

13, stk. 3, at handlinger foretaget i nødværge er straffri, hvis de

har været nødvendige for på retmæssig måde at skaffe lovlige

påbud adlydt, iværksætte en lovlig pågribelse eller hindre en

fanges eller tvangsanbragt persons rømning.”

Det bemærkes, at det af Sundheds- og Ældreministeriet anførte også

gør sig gældende for så vidt angår personer, der er anbragt i Sikrings-

afdelingen, jf. psykiatrilovens § 40, stk. 3.