Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1931775_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
29. august 2018
Koncernstyringskontoret
Linda Rabe Petersen
2018-0030-1422
821111
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1014 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 2. august 2018. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Tobias Holmstrup
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1015: Spm. om, hvor lang tid der typisk går fra domsafsigelse og til afsoning påbegyndes, herunder oplyse om tiderne siden 2015 og til dato har været stigende eller faldende, til justitsministeren
1931775_0002.png
Spørgsmål nr. 1014 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren bedes redegøre for, hvor lang tid der typisk går fra
tiltalerejsning og til sagen kommer for retten, herunder oplyse
om tiderne siden 2015 og til dato har været stigende eller fal-
dende.”
Svar:
Det er pt. ikke muligt at opgøre den gennemsnitlige sagsbehandlingstid fra
tiltalerejsning (herefter tiltale) til sagen kommer for retten. Justitsministe-
riet kan imidlertid opgøre de gennemsnitlige sagsbehandlingstider fra tiltale
til afgørelsen i retten frem til udgangen af 1. halvår 2018. Opgørelsen om-
handler straffesager, der afsluttes med afsoning.
Det kan oplyses, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid fra tiltale til 1.
afgørelse er følgende i perioden fra 2015 til 1. halvår 2018,
jf. tabel 1:
Tabel 1
Gennemsnitlig sagsbehandlingstid fra tiltalerejsning til 1. afgørelse fra 2015 - 2018 (1. halvår)
Antal dage
2015
2016
2017
2018
(1. halvår)
111
Gennemsnitlig sagsbehandlingstid
96
104
103
Anm.: Den anførte sagsbehandlingstid vedrører sager, der er afsluttet med afsoning, og som alene er afgjort i 1. instans
(dvs. byretterne) og er eksklusiv betingede domme, der har afstedkommet afsoning. Data er baseret på en sammenkøring
af data fra Kriminalregisteret og Polsas.
Dermed ses en stigende tendens i sagsbehandlingstiderne fra 2015 til 1. hal-
vår 2018 for tiden fra tiltale til domsafsigelse.
Det bemærkes, at tiden fra tiltale til domsafsigelse omfatter flere myndighe-
ders sagsbehandlingstider (anklagemyndigheden og domstolene). Derfor er
tiden ikke sammenlignelig med de enkelte myndigheders interne opgørelser
af sagsbehandlingstider.
Lange sagsbehandlingstider er en stor udfordring for retssystemet – både i
relation til det enkelte offer og borgernes generelle forventning om en kon-
sekvent strafforfølgning. De langvarige straffesager er et stort problem for
ofrene, som kan have vanskeligt ved at komme videre med deres liv, og det
er samtidig et problem for tilliden til retssystemet og retsfølelsen.
Derfor har jeg den 14. januar 2018 lanceret udspillet ”Hurtigere vej fra for-
brydelse til fængsel”, der indeholder otte initiativer for at få straffesager hur-
2
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1015: Spm. om, hvor lang tid der typisk går fra domsafsigelse og til afsoning påbegyndes, herunder oplyse om tiderne siden 2015 og til dato har været stigende eller faldende, til justitsministeren
tigere igennem retssystemet. Initiativerne indebærer bl.a., at en sigtet ikke
kan vælge en forsvarer, hvis medvirken vil medføre en væsentlig forlæn-
gelse af sagsbehandlingstiden, og der er fastsat særligt skærpede regler for
forsvarervalg i sager om vold, voldtægt og våbenbesiddelse (vvv-sager).
Hvis man skifter forsvarer undervejs i en retssag, må dette endvidere ikke
forsinke sagen. Endelig skal sigtede, som uden lovligt forfald undlader at
møde op i retten, med det samme betale sagsomkostningerne, hvis retsmø-
det udsættes. Nogle af initiativerne i udspillet har krævet lovændringer, som
er gennemført og trådt i kraft den 1. juli 2018.
Herudover indebærer udspillet fra januar 2018 bl.a., at politiet styrker ind-
satsen for at eftersøge og finde personer, der udebliver fra retsmøder og fra
afsoning.
Endelig har Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Domstolsstyrelsen markant styr-
ket det ledelsesmæssige fokus og opfølgningen over for de enkelte politi-
og retskredse med lange sagsbehandlingstider i sager om vold, voldtægt og
våben.
Hvis de mange initiativer, vi har igangsat, mod forventning viser sig ikke at
slå igennem på sagsbehandlingstiden, vi vil selvfølgelig se på nye tiltag. Det
er helt afgørende, at der hurtigere afsiges dom, at kriminelle hurtigere får
deres straf, og at ofrene hurtigst muligt kan komme videre med deres liv.
3