REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1008: Spm. om baggrunden for, at danske myndigheder på begæring fra det tyrkiske regime har anholdt en 58-årig tyrkisk statsborger med opholdstilladelse i Tyskland ved en lovlig indrejse fra Tyskland til Danmark frem for blot at returnere vedkommende til det tyske grænsepoliti, til justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

9. august 2018

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Jørgen Jørgensen

2018-0030-1415

820029

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1009 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. juli 2018. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).

Søren Pape Poulsen

Anders Aagaard

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1008: Spm. om baggrunden for, at danske myndigheder på begæring fra det tyrkiske regime har anholdt en 58-årig tyrkisk statsborger med opholdstilladelse i Tyskland ved en lovlig indrejse fra Tyskland til Danmark frem for blot at returnere vedkommende til det tyske grænsepoliti, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1009 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes oplyse hvor mange personer, som det tyrki-

ske regime har udstedt en international arrestordre på (gennem

Interpol eller på anden måde) og om alle disse personer vil blive

fængslet, hvis de ankommer til Danmark?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-

talelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet kan indledningsvist oplyse, at Danmark ikke del-

tager i et samarbejde med Tyrkiet om anvendelse af internatio-

nale arrestordrer. Hvis Tyrkiet således ønsker en person anholdt

med henblik på udlevering til strafforfølgning eller straffuldbyr-

delse, kan de tyrkiske myndigheder på baggrund af en national

arrestordre efterlyse personen til anholdelse internationalt gen-

nem den internationale politisamarbejdsorganisation Interpol.

Formålet med Interpols internationale personefterlysning til an-

holdelse er at sætte det efterlysende land i kontakt med myndig-

hederne i det land, der har lokaliseret den efterlyste. Spørgsmå-

let om udlevering afklares herefter bilateralt på baggrund af en

særskilt udleveringsbegæring, som sendes til myndighederne i

det land, hvor den efterlyste er lokaliseret. I sager, hvor der fo-

religger en udleveringsbegæring fra myndighederne i en stat

uden for EU, eller hvor en person er efterlyst af sådanne myn-

digheder som sigtet, tiltalt eller dømt for en strafbar handling,

der må antages at kunne begrunde udlevering, kan der ske an-

holdelse og varetægtsfængsling af den pågældende, jf. udleve-

ringslovens §§ 13 og 19.

Rigspolitiet er ikke i besiddelse af en opgørelse over antallet af

personer, som Tyrkiet har efterlyst internationalt til anholdelse.”

Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-

hentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”Såvel Danmark som Tyrkiet har tiltrådt den europæiske kon-

vention af 13. december 1957 om udlevering af lovovertrædere.

Som grundlæggende princip fremgår det af konventionens arti-

kel 1, at parterne forpligter sig til at udlevere personer til rets-

forfølgning i overensstemmelse med konventionens nærmere

bestemmelser.

Det følger videre af konventionens artikel 16, at en stat i forbin-

delse med en efterlysning kan anmode om foreløbig anholdelse

og fængsling. De kompetente myndigheder i det land, hvor en

eftersøgt person opholder sig, træffer derefter afgørelse herom i

overensstemmelse med egen lovgivning.

Af udleveringslovens § 19, stk. 1, fremgår det, at hvis en person

er efterlyst af myndighederne i en stat uden for Den Europæiske

Union og Norden i en sag, der må antages at kunne begrunde

udlevering, kan de retsmidler, der omtales i retsplejeloven om

anholdelse og varetægtsfængsling anvendes. Det beror således

på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, om der skal fore-

tages anholdelse og varetægtsfængsling efter retsplejelovens

regler i kapitlerne 69 og 70 i sager om internationale efterlys-

ninger. Dette vil ligeledes være tilfældet i forbindelse med in-

ternationale arrestordrer udstedt af Tyrkiet.

Såfremt politiet i en konkret sag bliver bekendt med, at en inter-

nationalt eftersøgt person opholder sig i Danmark, foretager po-

litiet således i første omgang en vurdering af, om der skal ske

anholdelse. Denne anholdelse kan opretholdes i 24 timer. I fald

der er behov for at tilbageholde den anholdte ud over denne frist,

foretager anklagemyndigheden herefter en vurdering af, om der

skal ske fremstilling i grundlovsforhør med henblik på vare-

tægtsfængsling. Det er herefter en dommer, der tager stilling til

om betingelserne for varetægtsfængsling er opfyldt.”