Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt
1938811_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 14. september 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 981 (MOF alm. del) stillet den 10.
september 2018 efter ønske fra Christian Poll (ALT).
Spørgsmål nr. 981
”Vil
ministeren redegøre for, hvilke myndighedstilladelser og hvilken proces der kræves for at ophæve
fredningen af campingområdet på Amager Fælled, hvor der skal bygges, og vil ministeren oplyse om
Folketinget vil blive inddraget heri?”
Svar
Hel eller delvis ophævelse af en fredning kan efter naturbeskyttelsesloven kun foretages efter reglerne
om gennemførelse af fredninger. Det betyder, at det er de samme myndigheder, som kan rejse
fredningssag, dvs. miljø- og fødevareministeren, den pågældende kommunalbestyrelse og Danmarks
Naturfredningsforening, der kan rejse sag om ophævelse af en fredning.
Fredningssager behandles af det lokale fredningsnævn efter den procedure, der fremgår af
naturbeskyttelsesloven. Det vil bl.a. sige, at fredningsnævnet skal sørge for offentliggørelse af forslaget,
indkaldelse til offentligt møde, og nævnet skal træffe en afgørelse om fredning eller ophævelse af
fredningen og om eventuel erstatning. Nævnets afgørelse kan påklages til Miljø- og
Fødevareklagenævnet, og spørgsmål om erstatning kan påklages til Taksationskommissionen for
Naturfredning.
Der er ikke krav om inddragelse af Folketinget i fredningssager eller i sager om ophævelse af en
fredning. Endvidere eksisterer Folketingets sædvanlige muligheder for at regulere ved lov.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Charlotte Brøndum
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk