Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt
1820747_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 18. november 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 97 (MOF alm. del) stillet 26. oktober 2017 af
udvalget.
Spørgsmål nr. 97
”Vil ministeren kommentere Aviation Museums henvendelse af 28/9-17
om nedrivning af 5 værdifulde
bygninger på Flyvestation Værløse, jf. MOF alm. del -
bilag 6?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Naturstyrelsen, som oplyser:
”Anvendelsen af arealerne på den tidligere Flyvestation Værløse er fastlagt i "Landsplandirektiv om
afgrænsning og ramme for anvendelsen af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse", 2009, mens
ejerskabet til flyvestationen er fastlagt i Akt 131, 22/8 2013 om overdragelse af flyvestationen til
Kultur- og Miljøministerierne samt Statens Ejendomssalg A/S (nu Freja A/S). Både landplandirektivet
og aktstykkets principper er tiltrådt af Furesø Byråd.
I overensstemmelse med Akt 131, landsplandirektivets rammer og de planer for områdets fremtid, som
er skabt i bred dialog med kommune, foreninger og borgere nedrives kondemnable og ikke
bevaringsværdige bygninger, som ikke understøtter en udvikling hen imod det i landsplandirektivet
fastlagte om det rekreative naturområde.
Forsvaret betaler for retablering af området, inkl. nedrivninger for op til 10 mio. kr., og dette arbejde
skal være afsluttet i 2018. Furesø Kommune har givet nedrivningstilladelse. Naturstyrelsen har
sammen med Forsvaret og Nationalmuseet indgået kontrakt med en entreprenør, som har påbegyndt
arbejdet med nedrivning.
Naturstyrelsen har på baggrund af en bred dialog med kommune, foreninger og borgere udarbejdet en
plan for rekreativ brug af naturområdet, heri indgår at understøtte borgernes brug af området med fx
parkeringsmuligheder, toiletfaciliteter, bord/bænke og lejrplads. Siden overdragelsen i 2013 har flere
forskellige aktører henvendt sig
med forslag til ’museumsaktiviteter’ i stedet for den planlagte
nedrivning af enkelte bygninger, men endnu er det ikke lykkedes for nogle af disse aktører at skaffe det
fornødne økonomiske grundlag.”
Esben Lunde Larsen
/
Signe Nepper Larsen
Miljø- og
Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk