Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt
1945503_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2018-9978
Den 1. oktober 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 967 (MOF alm. del) stillet den 6. september
2018 efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 967
”Vil
ministeren oplyse, om Miljø- og Fødevareministeriet har været behjælpelig med at arrangere
møder i forbindelse med World Food Summit 2018 mellem officielle repræsentanter og
repræsentanter for virksomheder samt eventuelle interesseorganisationer, og desuden oplyse, hvilke
eventuelle aftaler, ministeren har kendskab til, blev indgået på disse møder? Hvis dette er tilfældet,
bedes ministeren oplyse, mellem hvilke lande og virksomheder. Det bedes også oplyst, om ministeren
har deltaget i nogle af disse møder?”
Svar
Som en del af World Food Summit programmet blev der torsdag den 30. august 2018 afholdt et
rundbordsmøde, hvor officielle repræsentanter fra andre lande, repræsentanter fra organisationer og
repræsentanter fra virksomheder deltog. Formålet med mødet var at understøtte indgåelsen af
internationale aftaler og partnerskaber. Listen af tilmeldte deltagere ved dette møde fremgår af bilag
til denne besvarelse. Derudover har ministeriet ikke arrangeret møder mellem officielle
repræsentanter og repræsentanter for virksomheder.
Ved World Food Summit deltog officielle repræsentanter på ministerniveau. Det var de herværende
ambassader eller de danske ambassader i de respektive lande, som forestod planlægningen af
besøgene i Danmark, herunder eventuelle møder med virksomheder og interesseorganisationer.
Miljø- og fødevareministeriet formidlede dog kontakt til Food Nation omkring mulige besøg for den
indiske Minister for Food Processing Industries.
Jeg deltog ikke i ministrenes øvrige besøgsprogram i forbindelse med World Food Summit.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Paolo Drostby
Miljø- og
Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk