Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 30. september 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 965 (MOF alm. del) stillet den 5. september
2018 efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 965
”Mener
ministeren, at lovgivningen om import af farligt affald skal tolkes, som den er blevet tolket i
forbindelse med importen af de to udenlandske platforme til Frederikshavn, hvor beslutningen om
skrotning i det ene tilfælde først blev taget efter boreplatformen entrerede dansk farvand? Hvis det er
tilfældet, vil ministeren da redegøre for, i hvilke andre situationer reglerne om import af farligt affald
kan omgås ved først at klassificere det som affald efter importen til Danmark?”
Svar
Indledningsvist skal jeg henvise til mit svar på MOF alm. del nr. 964, hvoraf det fremgår, at
Miljøstyrelsen ikke på nuværende tidspunkt kan konkludere endeligt i sagen grundet modstridende
oplysninger.
Jeg afventer derfor Miljøstyrelsens vurdering i sagen.
Generelt kan jeg oplyse, at det efter de nugældende regler for import af boreplatforme, som er fastlagt i
Basel-konventionen og
EU’s transportforordning,
er afgørende at afklare, om boreplatformene er
blevet til affald. Hvis de er blevet til affald er det relevant at afklare, hvornår det skete, og hvor
boreplatformene geografisk befandt sig, da det skete.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Kristian Hovgaard Juul-Larsen
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk