Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt
1945241_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 1. oktober 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 962 (MOF alm. del) stillet 3. september
2018 efter ønske fra Christian Poll (ALT).
Spørgsmål nr. 962
”Vil
ministeren udvide den undersøgelse som omtales i MOF alm. del spørgsmål 961 til også at
afdække sammenhængen mellem alle sprøjtegifte, der findes registreringer af nuværende og tidligere
brug af i Danmark og andre relevante sygdomme, f.eks. andre kræftformer, reprotoksiske,
neurologiske eller allergisygdomme?”
Svar
Det vil være et meget stort forskningsprojekt, hvis der skulle undersøges for en eventuel statistisk
korrelation mellem samtlige af de anvendte pesticider i Danmark og alle de nævnte sygdomme; dels
fordi, der har været godkendt mere end 550 pesticider i Danmark gennem årene, men også fordi de
nævnte
”relevante
sygdomme” er grupperinger af mange specifikke sygdomme, der kan have vidt
forskellige årsager. Jeg mener derfor ikke, at det er realistisk at se på alle sammenhængene på én gang.
For enkelte sygdomme, særligt hvor der er en hypotese om en årsagssammenhæng mellem
udsættelsen for bekæmpelsesmidler og udvikling af sygdommen, kan forskere søge penge til
forskningsprojekter fra Bekæmpelsesmiddelforskningsprogrammet. Jeg kan endvidere henvise til svar
på MOF alm. del spørgsmål 961.
./.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Lea Frimann Hansen
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk