Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt
1945238_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 1. oktober 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 961 (MOF alm. del) stillet 3. september
2018 efter ønske fra Christian Poll (ALT).
Spørgsmål nr. 961
”Vil
ministeren igangsætte beregninger med nyere danske data bestående af tal om afgrøder, fra
sprøjtejournaler, bopæl og evt. arbejdssteder for gravide samt forekomst af tilfælde af børneleukemi?
Og vil ministeren i den forbindelse sikre, at denne øvelse foretages hurtigt for at afdække med dansk
viden og fagkundskab, om der reelt findes signifikante sammenhænge imellem brugen af sprøjtegifte
og forekomsten af børneleukemi?”
Svar
Forskergruppen bag undersøgelsen har allerede lagt op til at udvide undersøgelsen med nyere danske
data, herunder brug af landmændenes sprøjtejournalindberetninger fra perioden 2012-2016. Hvis den
nedsatte arbejdsgruppe, jf. svar på MOF alm. del spm. 960, kommer frem, til at der er behov for nye
yderligere undersøgelser, vil det indgå i det videre arbejde.
Det fremgår af Pesticidaftalen, at forskning i pesticiders effekt på menneskers sundhed skal
opprioriteres i Bekæmpelsesmiddelforskningsprogrammet. Ift. at sikre en inddragelse af dansk viden
og fagkundskab, så er det muligt for danske forskere at søge penge til lignende forskningsprojekter fra
Bekæmpelsesmiddelforskningsprogrammet. Jeg vil selvfølgelig nøje følge udviklingen i forskningen
inden for området, da det ikke er acceptabelt, hvis der sprøjtes på vores marker med noget, der gør
børn eller andre syge.
./.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Lea Frimann Hansen
Miljø-
og Fødevareministeriet •
Slotsholmsgade 12
• 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk