Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt
1945236_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 667
Offentligt
Kemikalier
Ref. MASOM
Den 11. september 2018
Kommissorium for arbejdsgruppe vedr. børneleukæmi og pesticider
Baggrund
Forskere fra The National Institute of Health, National Cancer Institute, i USA har d.29. august 2018
præsenteret foreløbige resultater fra en undersøgelse med titlen “Residential proximity to agricultural
herbicides during pregnancy and childhood leukaemia in the Danish national birth cohort” på en
konference i Canada. De foreløbige resultater er lavet med bidrag fra forskere fra Danmark. Århus
Universitet, DCE, har bidraget med geografisk pesticidforbrug.
I mangel af bedre er det geografiske pesticidforbrug estimeret ud fra anbefalet sprøjtning for
afgrødetypen kombineret med salgstal for pesticiderne. Vi har i Danmark ikke specifikke data for
pesticidforbruget for den tidsperiode, der er undersøgt (1996-2003). Disse data findes kun for årene
2011 og fremefter i form af sprøjtejournalindberetningerne. Statens Serum Institut har bidraget med
data fra den danske fødselskohorte og fra Cancerregistreret.
De foreløbige resultater tager udgangspunkt i den danske fødselskohorte, hvor man har set på kvinder
og børn fra perioden 1996-2003. I kohortestudiet har man registreret sygdomsforløb for gruppen
(kohorten) for siden om muligt at kunne påvise, hvilke faktorer, der er bestemmende for forløbet. Der
er foretaget en sammenligning mellem børn med leukæmi, hvor mødrene under graviditet har boet
under 500 meter fra landbrugsområder med anvendelse af visse pesticider og en kontrolgruppe. I
kontrolgruppen har kvinderne under graviditeten ikke boet nær markerne.
De foreløbige resultater fra undersøgelsen viser en statistisk signifikant, men svag sammenhæng
mellem udsættelse for nogle pesticider og en øget risiko for børneleukæmi, hvis mødrene har boet
inden for en 500 meters radius af landbrugsområder, hvor der formodentlig er sprøjtet med de
undersøgte pesticider. Mødrene formodes at være blevet udsat for pesticiderne gennem luften, når
pesticiderne er blevet sprøjtet ud på markerne omkring dem. De foreløbige resultater fra
undersøgelsen viser, at den beregnede risiko har været forhøjet for fire pesticider, hvis mødrene boede
i et område med:
landbrugsområder større end 14 ha (mest korn-afgrøder som f.eks. hvede og byg)
stort areal af vintersæd og vårsæd
tilstedeværelse af mindre almindelige afgrøder (græskløver, ærter og majs)
De fire konkrete pesticider, der mistænkes for at øge risikoen for udvikling af leukæmi hos børn, er
ukrudtsmidler med stofferne pendimethalin, bromoxynil, ioxynil og fluroxypyr. De fire typer
ukrudtsmidler, som primært anvendes til korn, var godkendt i perioden 1996-2003, som den
foreløbige undersøgelse dækker. Siden da er ét af pesticidaktivstofferne, ioxynil, blevet forbudt i EU,
pendimethalin har fået en restriktion indført i godkendelsen i EU, og produkter med det stof skal
revurderes i Danmark indenfor kort tid, bromoxynil er tæt på et forbud af andre årsager, og fluroxypyr
skal revurderes i EU i 2021.
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 960: Spm. om, hvilke aktiviteter den arbejdsgruppe, der er nævnt i Miljø- og Fødevareministeriets pressemeddelelse af 31. august 2018: Minister nedsætter arbejdsgruppe for at følge undersøgelse skal iværksætte, og med hvilke tidshorisonter, til miljø- og fødevareministeren
Miljø- og Fødevareministeriet har været i kontakt med forskerne bag den foreløbige undersøgelse.
Forskerne oplyser, at det er meget foreløbige resultater behæftet med usikkerhed. Da undersøgelsen
ikke er afsluttet er der en række usikkerheder omkring data. Den foreløbige undersøgelse skal gennem
et
peer review,
inden den er færdig i løbet af efteråret.
Etablering af arbejdsgruppe
Der nedsættes en arbejdsgruppe med følgende opgaver:
Sikre det faglige grundlag for, at der så vidt muligt kan handles umiddelbart, hvis de endelige
resultater udgør et sikkert grundlag for, at brugen af de omhandlede pesticider kan føre til
udviklingen af leukæmi hos børn.
Følge de kommende resultater fra undersøgelsen, og beskrive i hvor høj grad metoden kan bruges
til at opstille en risikovurdering for børneleukæmi
Udarbejde anbefalinger til, hvordan befolkningsundersøgelser af denne slags skal indgå i den
fremtidige vurdering af pesticiders sikkerhed og hvad det betyder for vurdering af risikoen for
gravide.
Vurdere de fire konkrete stoffer i forhold til en mulig risiko for børneleukæmi samt vurdere
hvilke testmetoder, der kunne udvikles med henblik på at få mere viden og om hvilke yderligere
undersøgelser, der kan bidrage til at få afklaret risikoen, herunder hvilke nyere danske data, der
kan inddrages.
Sammensætning af arbejdsgruppen
En formand og to øvrige repræsentanter fra Miljø- og Fødevareministeriets departement.
En til to repræsentanter fra Sundhedsstyrelsen.
To repræsentanter fra Miljøstyrelsen
En repræsentant fra hver af de følgende eksterne institutioner:
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Beskæftigelsesministeriet
Århus Universitet (AU)
Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
Københavns Universitet (KU)
Syddansk Universitet (SDU)
Kræftens Bekæmpelse
Desuden inviteres repræsentanter fra undersøgelsen til at komme med deres bemærkninger og
orientering om undersøgelsen:
Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE), Aarhus Universitet
Statens Serum Institut, Sundheds- og Ældreministeriet
Mødekadence og sekretariat:
Miljø- og Fødevareministeriet indkalder hurtigst muligt til et indledende møde, hvor arbejds- og
tidsplan fastlægges, herunder mødekadence.
Miljø- og Fødevareministeriet varetager formands- og sekretariatsfunktionen, herunder indkalder til
møder, udarbejder (i samarbejde med øvrige deltagere) mødedagsordener og udsender mødereferater.
Referatet sendes til kommentering senest to uger efter mødets afholdelse med henblik på gruppens
bemærkninger og skriftlige godkendelse inden for en fastsat tidsfrist.
Leverancer:
Arbejdsgruppen har til opgave at komme med fagligt bidrag til to notater, der udarbejdes af MFVM:
Notat med beskrivelse af muligheder for at bruge befolkningsundersøgelser i vurdering af
pesticider og hvad det betyder for vurdering af risikoen for gravide - herunder begrænsninger ved
denne type undersøgelser og behov for yderligere undersøgelser.
2
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 960: Spm. om, hvilke aktiviteter den arbejdsgruppe, der er nævnt i Miljø- og Fødevareministeriets pressemeddelelse af 31. august 2018: Minister nedsætter arbejdsgruppe for at følge undersøgelse skal iværksætte, og med hvilke tidshorisonter, til miljø- og fødevareministeren
Notat med vurdering af de fire konkrete stoffer i forhold til en mulig risiko for børneleukæmi
samt vurdering af hvilke testmetoder, der kunne udvikles med henblik på at få mere viden og
hvilke yderligere undersøgelser, der kan bidrage til at få afklaret risikoen, herunder hvilke nyere
danske data der kan inddrages.
Sekretariatet holder løbende ledelsen i MFVM orienteret om gruppens arbejde. Notaterne forventes
færdige ultimo november 2018 og oversendes derefter til MOF.
3