Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt
1941628_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 21. september 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 957 (MOF alm. del) stillet d. 29. august
2018 efter ønske fra Christian Rabjerg Madsen (S).
Spørgsmål nr. 957
”Hvad
er ministerens holdning til, at fugle bliver syge af den paraffin-udledning, som skibe lovligt
udfører i henhold til de danske regler om udtømning af affald fra skibe og platforme og
IMO’s
MARPOL-konvention?”
Svar
Jeg synes grundlæggende, det er uholdbart, hvis fugle bliver syge pga. paraffinudledninger.
Spørgsmålet har været forelagt Miljøstyrelsen, der i et fagligt notat bl.a. har oplyst at:
”Miljøstyrelsen har rådført sig med DTU.
DTU oplyser, at paraffin ikke i sig selv påvirker havfugles
fjerdragt, idet smeltepunktet for paraffinvoks ligger ved ca. 50-60° C. Det vil sige, at det er en fast
masse ved almindelig havtemperatur, og at det skal blandes med andre petroleum-/råolieprodukter
for at påvirke havfuglenes fjerdragt.
[…]
DTU oplyser desuden, at man umiddelbart ikke har kendskab til, at indtagelse af paraffin i sig selv gør
fugle syge. Det kan dog ikke udelukkes, at paraffin ledsaget af andre følgestoffer kan være skadelige for
særligt havfuglene.
[…].
Miljøstyrelsen har endvidere søgt information i rapporten “The Occurrence of Paraffin and Other
Petroleum Waxes in the Marine Environment: A Review of the Current Legislative Framework and
Shipping Operational Practices”, hvor det beskrives, at studier har vist, at forskellige havfugle er døde
og strandede som følge af forurening, som blandt andet indeholdt paraffin. ”
Det faglige notat fra Miljøstyrelsen er i sin fulde længde vedlagt i bilag 1.
Jeg henviser i øvrigt til min besvarelse af spørgsmål nr. 955 og 956 (alm del).
Jakob Ellemann-Jensen
/
Katrine Nissen
Miljø-
og Fødevareministeriet •
Slotsholmsgade 12
• 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk