Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 25. september 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 952 (MOF alm. del) stillet 28. august 2018
efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 952
”Kan
ministeren oplyse om der tilføres nye midler til VAP, således at den planlagte nedlæggelse af en
af testmarkerne ikke sker?”
Svar
Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvandet (VAP) er sikret finansiering frem til og
med 2021 via Pesticidstrategi 2017-2021. Der har været en midlertidig finansiering til en ekstra VAP-
mark, der har en anden geologisk profil end de oprindelige fem marker. VAP-budgettet har derfor
været midlertidigt hævet og er på 11,1 mio. kr. i 2018. Budgettet reduceres med 1,6 mio. kr. i 2019-
2021. Det betyder, at en af de oprindelige fem marker sættes i bero i 2019. Marken skal stadig testes
for forskellige kemiske parametre, men der analyseres ikke for pesticider på denne ene mark. Hvis der
bliver behov for det, kan marken hurtigt indsættes igen, f.eks. hvis nogle virksomheder ønsker test af
nye pesticider og betaler for disse tests. Det betyder, at der stadig kan testes på den nye mark, så det
kan vurderes, om pesticider udvaskes mere på den type lerjord med et tyndt lerlag over kalken.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Lea Frimann Hansen
Miljø- og
Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk