Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 25. september 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 951 (MOF alm. del) stillet 28. august 2018
efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 951
”Kan
ministeren oplyse om der er initiativer i forbindelse med godkendelsen af nye pesticider, f.eks. at
disse stoffer skal godkendes i VAP før stofferne kan anvendes i Danmark, som gør at vi undgår at
gentage fortidens fejl?”
Svar
Det indgår i Pesticidstrategi 2017-2021, at pesticider, som godkendes i forhold til den nye grænseværdi
for nedbrydningsprodukter på 0,75 mikrogram pr. liter, testes i Varslingssystemet for udvaskning af
pesticider til grundvand (VAP). Den forhøjede grænseværdi kan kun gælde for
nedbrydningsprodukter, der ikke har pesticideffekt og ikke er vurderet til at have negative
sundhedseffekter eller miljørisiko. Såfremt de ikke klarer testen i VAP, bortfalder godkendelsen. For
øvrige nye pesticider til markafgrøder tages der stilling til, om de skal testes i VAP efter godkendelsen.
Det er desuden mod egenbetaling muligt for virksomheder, der søger om godkendelse af nye
pesticider, at teste stoffer, der opfylder visse betingelser, i VAP som grundlag for deres ansøgning. Der
er ikke modtaget ansøgning om test i VAP på nuværende tidspunkt.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Lea Frimann Hansen
Miljø- og Fødevareministeriet
• Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk