Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 23. september 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 934 (MOF alm. del) stillet 28 august 2018
efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 934
”Vil
ministeren foranledige en generel og rent videnskabeligt baseret udtalelse fra en institution med
den relevante ekspertise om, i hvilket omfang marsvin er påvirkelige af støj fra henholdsvis større og
mindre motordrevne fartøjer?”
Svar
Til besvarelse af spørgsmålet er der indhentet bidrag fra Miljøstyrelsen, som oplyser følgende:
”Miljøstyrelsen har modtaget notat fra DCE, Århus Universitet, den 15. december 2017 om ”To
lystbådehavnes påvirkning af
marsvin”. I projektet blev sammenhængen mellem bådstøj og
lystbådehavnes påvirkning af marsvin i hhv. Kerteminde og Korsør lystbådehavne undersøgt. Begge
lystbådehavne er beliggende ud til Storebælt, som er et vigtigt område for marsvin. Det konkluderes i
projektet, at denne undersøgelse ikke kunne påvise en overordnet sammenhæng mellem antallet af
marsvinedetektioner, antallet af både og målte støjniveauer. Andre studier har vist, at marsvin kan
reagere på skibe og skibsstøj fx. ved at dykke i forbindelse
med passage af skibe”
I lyset af Miljøstyrelsens oplysninger har jeg ikke aktuelt planer om at igangsætte yderligere analyser
mm.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Charlotte Brøndum
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk