PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
L 32 Bilag 3
Offentligt

Notat – Foretræde vedrørende Frie Fagskolers lovgivning (L32)

I forbindelse med L32 vil Foreningen af Frie Fagskoler gerne gøre opmærksom på følgende to centrale punkter i

relation til Frie Fagskolers fremtid:

1. Enkeltfagsprøver, som ikke er en del af det foreliggende lovforslag – men som er afgørende for en succesfuld

implementering af Frie Fagskolers Parat til Erhvervsuddannelseskursus (PtE) i forlængelse af EUD-reformen.

2. Forsøgsordninger om bygningsmæssigt samarbejde, så der gives frihed til at finde de rigtige lokale løsninger.

1. Enkeltfagsprøver

Det er afgørende for Frie Fagskolers arbejde, at skolerne får mulighed for at tilbyde enkeltfagsprøver som

minimum i dansk og matematik på en måde, som er foreneligt med Frie Fagskolers åbenhedskriterie og den frie

skoletradition. I modsat fald vil Frie Fagskoler ikke have de nødvendige værktøjer til at løfte unge videre på EUD

– og der vil ikke være sammenhæng mellem skolernes tiltænkte opgaveløsning og L32’s økonomiske

styringsmodel.

Foreningen har forstået, at der sideløbende med L32 arbejdes på at løse denne problemstilling som en del af en

større model for andre skoleformer. Der er imidlertid en risiko for, at en større model ikke ville kunne anvendes

på Frie Fagskolers område. Foreningen vil derfor gerne gøre opmærksom på, at det er afgørende for en

succesfuld implementering af Frie Fagskolers EUD-forberedende kurser, at der vælges en model, som

understøtter skoleformens åbenhedskriterie, og herunder sikrer, at et kursusophold på en fri fagskole vil være

et motiverende aktivt tilvalg for den unge. Foreningen har tidligere sendt et notat om opmærksomhedspunkter

til ordførerne.

Frie Fagskoler ser gerne, at spørgsmålet om enkeltfagsprøver behandles parallelt med frie fagskolers nye

lovgivning, da der i praksis efter EUD-formen vil være tale om en tæt sammenhæng mellem EUD-forberedende

kurser og enkeltfagsmuligheden. Foreningen er bekymret for, at en model, som dækker flere skoleformer kan

medføre en kompleksitet, som vil forsinke processen. Derfor vil foreningen gøre opmærksom på, at det ikke bør

være problematisk, at indføre en enkeltfagsmulighed for Frie Fagskoler i den nærværende lovgivningsproces.

Godkendelses-og kvalitetsstyringsmodellerne ift. prøverne er allerede på plads på skolerne – det eneste, der

mangler, er at åbne for enkeltfagsmuligheden på de almene kurser.

En løsning kan være, at der åbnes for at tilbyde enkeltfagsundervisning og prøver efter reglerne i Lov om Almen

Voksenuddannelse (AVU-loven) således, at Frie Fagskoler skal

stå mål med

undervisningen på AVU, på samme

måde som skolerne i dag

står mål med

folkeskolen på 10. klasse-kurserne.

For at Frie Fagskoler kan tilrettelægge sammenhængende undervisning på tværs af aldersgrupper, er der behov

for, at der ift. Frie Fagskoler gives hjemmel til at dispensere fra reglerne i § 2, stk. 2 i AVU-loven, der foreskriver,

at Ungdommens Uddannelsesvejledning skal godkende elever under 18, som ønsker at modtage

prøveforberedende enkeltfagsundervisning. En dispensation sikrer, at alle elever under 18 år får mulighed for at

forbedre og dokumentere sine kompetencer i enkeltfag uden nødvendigvis at skulle visiteres af UU. Et krav om

ekstern kommunal godkendelse vil ikke være foreneligt med Frie Fagskolers åbenhedskriterie og den frie

skoletradition.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Forsøgsordninger om bygningsmæssigt samarbejde

Frie Fagskoler får nu ny lovgivning og skal til at udvikle sig på dette nye grundlag. Skoleformen har i de seneste 6

år har afgivet 20% af sine skoler til hhv. højskolerne og efterskolerne, og der har i perioden ikke været startet

nye skoler. Det betyder, at antallet af skoler ved indgangen til den nye lovgivning er på et historisk lavpunkt.

Foreningen af Frie Fagskoler er derfor meget optaget af de forsøgsmodeller, som skal understøtte skolernes

fremtidige udvikling. Nedenfor forholder vi os til hhv. A) en bred forsøgsmodel for bygningsmæssigt samarbejde

og B) en mere snæver model med fokus på campussamarbejde.

Under alle omstændigheder er der behov for, at unødige juridiske barrierer fjernes ved at tillade fleksibilitet, ift.

hvordan skolerne kan indrette bygningsmæssige samarbejder, så frie fagskoler som åbne institutioner kan

samarbejde med alle relevante aktører. Det er vigtigt, at forsøget tager højde for, at der kan fremkomme

forskellige samarbejdsmodeller i forsøgsperioden.

A) Ideel forsøgsordning (bred forsøgsmodel)

Som en lille skoleform har vi i vores høringssvar vedr. L32 tilkendegivet, at den bedste løsning for udviklingen af

frie fagskoler være, at der åbnes for, at alle ungdomsuddannelses-institutioner (ikke kun erhvervsskoler) samt

kommuner og erhvervsvirksomheder mv. kan udleje lokaler til en fri fagskole.

Baggrunden er, at nye veje til ungdomsuddannelse og arbejde med fordel kan etableres i samarbejde med en

række andre institutioner eller erhvervslivet, jf. de overvejelser der er i ”Aftale om bedre og mere attraktive

erhvervsuddannelser” og ”Folkeskolereformen” om styrket samarbejde med erhvervslivet.

Frie Fagskoler deltager i denne bevægelse - f.eks. indgår samarbejde med både erhvervsliv og erhvervsskoler i

Frie Fagskolers ”Parat til Erhvervsuddannelses-koncept – og det er nu vigtigt, at skolerne får frihed til at finde de

rigtige lokale løsninger i forhold til bygningsmæssigt samarbejde.

Ved en bred forsøgsmodel vil der åbnes for, at Frie Fagskoler kan udvikle de nye muligheder, som den nye

lovgivning giver i forhold til at udvikle kostskolebaserede kurser, som kan være en trædesten for praktisk

interesserede unge på deres vej videre i uddannelse og arbejde. Der bliver dermed tale om en forsøgsmodel,

som skal bidrage til at afdække skoleformens fulde potentiale i forhold til at løfte praktisk interesserede unge

videre i livet, herunder også unge med særlige læringsudfordringer, som ikke nødvendigvis vil søge

erhvervsuddannelserne.

Den ideelle situation vil derfor være en forsøgsordning, hvor der med udgangspunkt i Frie Fagskolers fokus på

”den praktiske vej til uddannelse, arbejde og liv” åbnes for, at alle uddannelsesinstitutioner, kommuner og

erhvervsvirksomheder mv. kan udleje lokaler til en fri fagskole – gerne med en 5-årig åbning, jfr. det foreslåede

campus-forsøg. En 5-årig åbning vil være tilstrækkeligt til at give skoleformen brugbare erfaringer for, hvordan

frie fagskoler fremadrettet kan indrette sine tilbud, så de bliver springbræt til uddannelse og arbejde for ikke-

skolepligtige unge.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

B) Campus-forsøgsordning (snæver forsøgsmodel)

I det fremlagte lovforslags §51a åbnes der for tidsbegrænsede forsøg med bygningsmæssigt samarbejde med

erhvervsskoler i et campussamarbejde. I forbindelse hermed åbnes der for fravigelse af lovens krav om ejerskab

til den frie fagskoles ejendom. Forsøget har til formål at lette elevers overgang til en erhvervsrettet uddannelse,

og det er en betingelse, at der indgås aftale med en institution for erhvervsrettet uddannelse om i et

bygningsfællesskab at etablere en campus, hvilket vil understøtte skoleformens arbejde med at få flere til at

vælge og gennemføre en EUD. I en 5-årig periode åbnes for, at frie fagskoler kan leje sig ind i erhvervsskolers

lokaler på op til 10-årige lejekontrakter.

Hvis forsøgsordningen skal give mening i praksis, skal der laves campus-forsøg flere forskellige steder i landet.

Forsøget skal derfor tage højde for, at campusdannelser findes i mange afskygninger samt, at

ungdomsuddannelser og kommuner, som store aktører, vil være styrende for de lokale samarbejdsmodeller.

I lyset af forsøgsordningens varighed vil en fri fagskole have vanskeligt ved at købe- eller bygge bygninger til en

10 årig periode. Der vil selvsagt være tale om et forsøg, som skal afgøre projektets bæredygtighed og dermed

bane vejen for en mere permanent løsning baseret på skolens ejerskab til bygningerne på langt sigt. Som en

konsekvens af forsøgsordningen vil den frie fagskole skulle kunne leje sig ind i lokaler, som enten er ejet af

kommunen eller andre uddannelsesinstitutioner på campus.

Det er derfor et problem, at den foreslåede forsøgsordning kun tillader, at frie fagskoler kan leje lokaler hos

erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner og ikke hos andre deltagere i campusdannelser.

Et konkret eksempel på en campusdannelse, hvor en fri fagskole med den nuværende lovforslag ikke kan deltage

findes i Grindsted, hvor Syddansk Erhvervsskole lejer sig ind i en kommunal bygning, hvor der er plads til andre

institutioner (fx en fri fagskole) i samme kommunale bygning. Frie Fagskoler er afskåret for at indgå i sådan

model, da lovgivningen forhindrer, at skolen må leje sig ind i en kommunal ejendom.

Som allerede nævnt vil en oplagt løsning være, at Frie Fagskoler får mulighed for at udvikle sig indenfor den

ideelle forsøgsordning – den brede forsøgsmodel, som er beskrevet ovenfor. En anden løsning kan være, at det

foreslåede campus-forsøg justeres, således at der åbnes for, at den juridiske udlejer kan være andre end

erhvervsrettede uddannelser, så der gives frihed til at finde de rigtige lokale løsninger.