Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt
1941763_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 23. september 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 937 (MOF alm. del) stillet 28. august 2018
efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 937
”Er
ministeren enig i, at der også som led i konsekvensvurderingen af projekter af marin karakter, efter
habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, bør tilvejebringes den bedst mulige, uvildige og kompetente faglige
vurdering af, hvorvidt et projekt direkte eller indirekte, og i sig selv eller i sammenhæng med andre
projekter, kan indebære en væsentlig påvirkning af marsvin?”
Svar
Efter habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, skal der for alle planer og projekter, der i sig selv eller i
forbindelse med andre planer eller projekter kan påvirke bevaringsmålsætningen væsentligt,
gennemføres en konsekvensvurdering. Bevaringsmålsætningen omfatter de arter og naturtyper, der er
på udpegningsgrundlaget for de Natura 2000-områder, der måtte være relevante i den konkrete sag.
Efter EU-domstolens praksis skal alle de aspekter af en plan eller et projekt, som i sig selv eller i
forbindelse med andre planer og projekter ville kunne påvirke bevaringsmålsætningen, identificeres
under hensyn til den bedste videnskabelige viden på området. Endelig skal myndighederne have
opnået vished for, at aktiviteten ikke skader den pågældende lokalitets integritet. En sådan vished er
opnået, når det ud fra et videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl kan fastslås, at der ikke er
sådanne skadelige virkninger.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Charlotte Brøndum
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk