Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt
1941755_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 23. september 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 935 (MOF alm. del) stillet 28. august 2018
efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 935
”Vil
ministeren oplyse, hvorvidt der for de marine Natura 2000-områder, hvor marsvin er en del af
udpegningsgrundlaget, er fastsat specifikke bestemmelser rettet mod at regulere støjpåvirkningen fra
fartøjer?”
Svar
Til besvarelse af spørgsmålet har jeg bedt om bidrag fra Miljøstyrelsen, som oplyser følgende:
”I Danmark har 16 EF-habitatområder
marsvin på udpegningsgrundlaget, herunder er Centrale
Storebælt og Vresen (H100) bl.a. udpeget for marsvin. Natura 2000-planer 2016-2021 for områder
med marsvin på udpegningsgrundlaget indeholder ikke specifikke bestemmelser eller indsatser, som
regulerer støj.
Hurtigfærger, som anløber en dansk havn, er omfattet af bekendtgørelse nr. 1735 af 21. december 2015
om miljøgodkendelse af hurtigfærgeruter. Miljøstyrelsen træffer afgørelse om miljøgodkendelse, og i
den forbindelse foretages bl.a. en vurdering af støjpåvirkningen fra hurtigfærgerne på de arter, som er
udpegningsgrundlag i nærliggende Natura 2000-områder. Der er mulighed for at fastsætte vilkår, som
kan sikre, at sejladsen er forenelig med de interesser, der har begrundet områdets beskyttelse.
Der er i bekendtgørelse nr. 23 af 6. januar 2012 en regulering af sejlads med vandscootere, jetski og
lignende, som forbydes indenfor Natura 2000-områder, vildtreservater og fredede områder på sø- og
fiskeriterritoriet. Et forbud mod sejlads med disse fartøjer vil indirekte regulere støjen fra disse
fartøjer i habitatområder med marsvin på udpegningsgrundlaget.”
Jakob Ellemann-Jensen
/
Charlotte Brøndum
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk