Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2018-62-160-00388
Den 20. september 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 931 (MOF alm. del) stillet den 24. august
2018 efter ønske fra Lise Bech (DF).
Spørgsmål nr. 931
”I artiklen i Ekstra Bladet af 21. august 2018: ”Supermarked politianmeldt: Vasker numse, men ikke
hænder” fremgår, at en fødevarevirksomhedsejer oplyser, at han ikke kan betale de bøder han får. Kan
ministeren oplyse om de givne bødeforlæg i det konkrete eksempel er betalt, og hvis ikke, under hvilke
omstændigheder en virksomhedsejer kan undlade at betale bødeforelæg?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, som kan bekræfte, at virksomheden, der er omtalt
i Ekstra Bladets artikel:
”Supermarked politianmeldt: Vasker numse, men ikke hænder”
ikke har betalt
de meddelte bødeforlæg.
Generelt er et administrativt bødeforlæg en mulighed for virksomheden til at få afsluttet sagen på en
hurtigere og mindre omkostningstung måde, end hvis den skal behandles af anklagemyndighed og
domstolen.
Hvis en virksomhed ikke er enig i at have begået det ulovlige forhold, kan virksomheden undlade at
vedtage bødeforlægget. I en sådan situation vil Fødevarestyrelsen automatisk politianmelde
virksomheden, således at fastsættelsen af straffen foretages af anklagemyndighed og domstolen.
Hvis en virksomhed vedkender sig det ulovlige forhold, vedtager den bødeforlægget fra
Fødevarestyrelsen, som derefter sender et indbetalingskort til virksomheden. Hvis virksomheden ikke
betaler, sendes bøden til inddrivelse hos SKAT som anden gæld til det offentlige. En virksomhed kan
derfor ikke undgå at betale et bødeforlæg, hvis den har erkendt at have begået overtrædelsen.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Annelise Fenger
Miljø- og
Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk