Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 17. september 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 920 (MOF alm. del) stillet d. 20. august
2018 efter ønske fra Simon Kollerup (S) og Christian Rabjerg Madsen (S).
Spørgsmål nr. 921
”Agter
regeringen at gennemføre initiativer, der kan sikre, at danske søer og farvande ikke rammes af
iltsvind i samme omfang fremadrettet?”
Svar
Vandområdeplanerne for 2015-2021 indeholder en række initiativer til at nedbringe tilførslerne af
næringsstoffer til vandmiljøet. Dette vil medvirke til at reducere omfanget af iltsvind, men jeg kan dog
ikke sikre at dette ikke sker igen, da iltsvind i betydeligt omfang er betinget af vind og vejr.
Hvad angår omfang af iltsvind, så følges det nøje af Aarhus Universitet og der kommer i løbet af
efteråret en statusrapport hver måned. I den seneste rapport fra 31. august 2018 konkluderer Aarhus
Universitet at det samlede areal berørt af iltsvind i august måned i år er på niveau med arealet berørt
af iltsvind i august måned sidste år.
I vandområdeplanerne 2015
–
2021 er kvælstoftilførslen til kystvande identificeret som den
væsentligste årsag til, at de marine vandområder generelt ikke er i god økologisk tilstand. På den
baggrund fokuseres indsatsen i vandområdeplanerne på yderligere at nedbringe kvælstoftilførslen til
kystvandene for at forbedre tilstanden i kystvandene, herunder mindske risikoen for iltsvind (jf. MOF
spørgsmål 920, alm. del). Der er således i VP2 opgjort et indsatsbehov på 13.100 tons kvælstof, hvoraf
de 6.900 tons ifølge VP2 skal realiseres i perioden 2015-21 ved tiltag så som etablering af vådområder,
udtagning af lavbundsjord, skovrejsning, etablering af minivådområder, miljøfokusarealer og
målrettet regulering.
Det resterende indsatsbehov på 6.200 tons kvælstof er udskudt til den næste vandområdeplan 2021-
27.
Søer
I søer har indholdet af fosfor en afgørende rolle for vandkvaliteten og den økologiske tilstand, fordi
fosfor som oftest er begrænsende for produktionen af planteplankton. Derfor fokuseres der i
vandområdeplanerne på at reducere fosfortilførslen til søerne og dermed også begrænse risikoen for
iltsvind. Indsatsbehovet er i vandområdeplanerne for 2015-2021 opgjort til 103 tons fosfor til søerne,
hvoraf de 15 tons skal realiseres i perioden 2015
–
2021. Realisering af denne indsats foregår ved tiltag
så som fosforvådområder, opkøbsordning for dambrug, forbedret spildevandsrensning,
lavbundsprojekter og sørestaureringer.
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk