Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 27. august 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 887 (MOF alm. del) stillet 30.7.2018 vedr.
efter ønske fra Ida Auken (RV).
Spørgsmål nr. 887
”
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 13. juli 2018 fra Foreningen for Reduceret
Jordbearbejdning jf. MOF alm. del - bilag 604, herunder hvert enkelt af de punkter, hvor der er en
uoverensstemmelse ift. ministerens svar på MOF alm. del spørgsmål 737-741?
”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Landbrugsstyrelsen, som oplyser, at:
"Det er Landbrugsstyrelsens vurdering, at henvendelsen fra Foreningen for Reduceret
Jordbearbejdning i Danmark (FRDK) omtaler to forhold, som svarene givet til MOF alm. del
spørgsmål 737-741 af d. 24 juni,
herunder AU’s bidrag
hertil, ikke har berørt. Det drejer sig om
følgende udsagn om conservation agriculture (CA) fra henvendelsen:
”Men der mangler
positive tilkendegivelser vedrørende:
* mindsket erosion fra vind og vand
* vigtigheden af mykorrhiza-svampe i jorden ikke forstyrres som følge af jordbearbejdning, idet de
kan bringes til at spille en afgørende rolle for afgrødernes forsyning med vand, fosfor og andre
næringsstoffer samt i planternes forsvar mod skadegørere (svampe-
og insektangreb mfl.)”
Landbrugsstyrelsen har indhentet en redegørelsen vedr. de to punkter hos Aarhus Universitet (DCA)
(det fulde bidrag inkl. henvisninger kan findes på DCAs hjemmeside og Forskningsbanken):
”Effekter af erosion
Det er veldokumenteret, at CA kan mindske risikoen for jorderosion betydeligt (fx Morgan, 2005;
FAO, 2015; Giller et al., 2015). Der foreligger ikke specifikke danske undersøgelser, men på baggrund
af erfaringer fra nabolandene må det antages også at gælde i Danmark (Rasmussen, 1999). Dette
forudsætter en integreret tilgang til CA, der inddrager dyrkningselementerne ’permanent jorddække’
og ’sædskifte’, og som ikke alene fokuserer på at reducere intensiteten
i jordbearbejdningen. Samtidig
er det nødvendigt at forholde sig til den dynamiske udvikling af jordstruktur ved brug af CA på
forskellige jordtyper (Giller et al., 2015).
Dyrkningsrelaterede faktorer kan reducere vanderosion ved i) at øge infiltration af nedbør i jorden,
hvorved afstrømning mindskes; ii) gennem jordstruktur at øge jordens modstand mod løsrivelse af
små partikler, der nemt kan transporteres; iii) gennem jorddække at beskytte jordoverfladen mod
erosionsvirkningen af regndråber og afstrømning.
Jordbearbejdning løsner jord, nedbryder jordens aggregater samtidig med at planter og planterester i
forskelligt omfang indarbejdes i jorden. Vand infiltrerer bedre i en løsnet jord end i en ubearbejdet
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk