Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 22. august 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 884 (MOF alm. del) stillet den 26. juli 2018
efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 884
”Forbruget af Neomycin i landbruget var 6,2 tons i 2017. Hvor stort er forbruget til mennesker?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Sundheds- og Ældreministeriet, som oplyser følgende:
”Statens
Serum Institut (SSI) har oplyst, at Neomycin ikke bruges som antibiotikum til mennesker. Til
mennesker bruges stoffet kun som hjælpestof i meget små mængder (primært i vacciner), hvor der
ikke er risiko for resistensudvikling.
SSI har oplyst, at neomycin tilhører gruppen af såkaldte aminoglycosider, hvor det er fjernt beslægtet
med gentamicin og tobramycin, som er to aminoglycosider, der overvejende bruges til behandling af
mennesker. Gentamicin og tobramycin bruges primært til den indledende behandling af mennesker,
der er alvorligt syge af blodforgiftning og hører således til de antibiotikaklasser, der vurderes som
særligt vigtige. Forbruget af gentamicin til systemisk behandling af mennesker svarer til ca. 2% af det
samlede årlige hospitalsforbrug af systemisk antibiotika, målt i definerede daglige doser per 100
sengedage (DBD). Andelen af gentamicin i det samlede forbrug har ligget stabilt siden den først gang
blev opgjort som DBD i 2009 (DANMAP 2017).
SSI har endvidere oplyst, at selvom neomycin og de humane aminoglycosider hører til den samme
antibiotikastofgruppe, er de kun fjernt beslægtede. Der er kun beskrevet meget få tilfælde, hvor
behandling med et af stofferne har medført resistens overfor alle antibiotikatyper af samme
stofgruppe. Dette er primært beskrevet for forbruget af gentamicin, der således har kunnet medføre
resistens overfor neomycin.
For neomycin er det, ligesom for alle andre antibiotika, beskrevet, at det kan give resistens over for sig
selv. På nuværende tidspunkt skønner SSI således ikke, at der er et sammenfald mellem forbruget af
neomycin til svin og resistensudvikling over for aminoglycosider i mennesker.
SSI bemærker dog, at det øgede forbrug af neomycin skal ses i sammenhæng med landbrugets
udfasning af colistin. Generelt er SSI kritisk over for udfasning eller kraftig begrænsning af
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk