Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt
1929317_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 22. august 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 878 (MOF alm. del) stillet den 9. juli 2018
efter ønske fra Simon Kollerup (S).
Spørgsmål nr. 878
”Vil
ministeren redegøre for, hvilke initiativer man kan tage for at sikre, at lastbiler (inkl. førerhus og
vogn), som bruges til transport af levende grise, er så rene, at smitterisikoen for Afrikansk Svinepest
herfra elimineres, når de kommer til og videre ind i Danmark? Vil ministeren i forlængelse heraf
redegøre for, hvilke af disse initiativer ministeren agter at igangsætte, og hvornår?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet Fødevarestyrelsen, som oplyser følgende:
”I
medfør af EU-regler skal transportmidler til klovbærende dyr rengøres og desinficeres umiddelbart
efter hver transport af klovbærende dyr i forbindelse med samhandel af dyr. Dette skal sikre, at der
ikke kan ske spredning af alvorlige, smitsomme husdyrsygdomme som f.eks. afrikansk svinepest via et
transportmiddel. Kravet er gældende i hele EU, uanset om der er udbrud af en alvorlig, smitsom
husdyrsygdom.
En forudsætning for, at et desinfektionsmiddel er virksomt overfor f.eks. afrikansk svinepestvirus, er
at synligt snavs herunder gødning, der kan indeholde virus, er fjernet forud for desinfektionen. Det
betyder, at transportmidlet skal være grundigt rengjort forud for desinfektionen.
For yderligere at reducere risikoen for at få indført alvorlige, smitsomme husdyrsygdomme som f.eks.
afrikansk svinepest har erhvervet som et supplement til EU-reglerne en frivillig brancheaftale,
DANISH Transportstandard. Brancheaftalen omfatter ekstra vask og desinfektion af transportmidler,
samt karantæneperioder for transportmidler, som kører ind i Danmark for at hente klovbærende dyr.
Den ekstra vask og desinfektion foregår ved erhvervets vaskehaller ved Padborg og Nakskov.
I perioden februar til september 2018 gennemfører Fødevarestyrelsen en kontrolkampagne om
rengøring og desinfektion af transportmidler til svin. Kontrollen består dels af en fysisk inspektion af
transportmidler med henblik på kontrol for synligt snavs, og dels af en kontrol af behørig
dokumentation for den foreskrevne rengøring og desinfektion. Der gennemføres kontrol ved
samlesteder og i svinebesætninger, når svinene udføres direkte fra besætningerne og ved DANISH
Transportstandards vaskehaller i Padborg og Nakskov.
De foreløbige resultater af kontrolkampagnen viser, at der desværre ofte er transportmidler, der ikke
er tilstrækkelig rene. Når Fødevarestyrelsen identificerer et transportmiddel til svin, der ikke er
tilstrækkelig rengjort og desinficeret gives et forbud mod at læsse klovbærende dyr indtil det
pågældende transportmiddel er rengjort og desinficeret. Ved gentagen overtrædelse hos samme
transportvirksomhed eller ved grove overtrædelser foretages der endvidere politianmeldelse med
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 878: Spm. om, hvilke initiativer man kan tage for at sikre, at lastbiler, som bruges til transport af levende grise, er så rene, at smitterisikoen for Afrikansk Svinepest herfra elimineres m.v., til miljø- og fødevareministeren
indstilling om bøde. Fødevarestyrelsen har endvidere holdt møder med erhvervet om kampagnens
foreløbige resultater med henblik på, at der iværksættes tiltag for at forbedre rengøringen.
Fødevarestyrelsen vil også gøre opmærksom på problemet i EU, for via den vej at øge fokus på, at
transportmidler bliver tilstrækkelig rengjort og desinficeret efter aflæsning af svin i det pågældende
EU-land.
Når kontrolkampagnen er afsluttet, vil det samlede resultatet af kampagnens kontroller blive
analyseret, herunder foretaget en faglig vurdering af, hvilke indsatser der skal iværksættes.”
Jakob Ellemann Jensen
/
Per Henriksen
2