Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2018-8033
Den 1. august 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 877 (MOF alm. del) stillet den 6. juli 2018
efter ønske fra Simon Kollerup (S).
Spørgsmål nr. 877
”Vil
ministeren kommentere debatindlægget "Jakob Ellemann-Jensen, du er på
vildspor, måske er fødevaresikkerheden større i andre lande" i Berlingske den
3. juli 2018?”
Svar
Jeg henholder mig til Fødevarestyrelsens svar på debatindlægget bragt i Berlingske Tidende d. 16. juli
2018 ved enhedschef Henrik Dammand Nielsen.
Det fremgår heraf, at Fødevarestyrelsen ikke er enig i, at den danske særregel for nitrit ikke er værd at
kopiere i resten af EU. Det skyldes, at nitrit kan omdannes til nitrosaminer, som er mistænkt for at
være kræftfremkaldende. Selvom grøntsager naturligt bidrager med en stor del af den nitrit, vi
indtager, bør der ifølge Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) og DTU
Fødevareinstituttet tilstræbes et så lavt indtag af nitrit gennem tilsætning til kødprodukter som muligt,
dog således at stoffets konserverende effekt opretholdes.
Der er ikke nogen dokumenteret sammenhæng mellem den danske særregel for nitrit og
listeriatilfælde i Danmark. Fødevarestyrelsen vurderer derfor, at med den generelle gode hygiejne i
fødevarevirksomheder, er der den rette balance mellem de lave grænseværdier for nitrit til
kødprodukter i forhold til beskyttelse af forbrugerne mod både kræft og sygdom forårsaget af listeria.
Jakob Elleman-Jensen
/
Esben Egede Rasmussen
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk