Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
28. august 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 868 stillet d. 4. juli 2018 efter ønske fra
Søren Egge Rasmussen (EL), Simon Kollerup (S), Trine Torp (SF), Christian Poll (ALT).
Spørgsmål nr. 868
”Vil
ministeren oplyse med hvilken hjemmel, ministeren vil indføre den
’sikkerhedsmargen’ for
udledning af kvælstof, som ministeren nævnte på samrådet den 27. juni 2018 om vandmiljøets
tilstand, jf. MOF alm. del - samrådsspørgsmål BF-BH, og vil ministeren oplyse, hvor stor denne
sikkerhedsmargen forventes at blive?”
Svar
Som jeg oplyste under samrådet, er der fundet fejl i laboratorieanalyser af kvælstof og fosfor.
Størrelsen af denne fejl kendes endnu kun for 2016, men ikke for tidligere år. Aarhus Universitet
arbejder på at klarlægge omfanget af fejlen i de tidligere år. Det forventes, at mængderne af kvælstof og
fosfor generelt er undervurderet. Derfor vil det være forventningen, at råderummet vil blive mindre,
men det er endnu for tidligt at udtale sig nærmere herom.
På den baggrund har jeg besluttet, at der skal udarbejdes en sikkerhedsmargin, som
godkendelsesmyndighedernes kan anvende ved behandling af miljøgodkendelser, herunder ved
godkendelse af havbrug. Sikkerhedsmarginen vil være en vejledning til godkendelsesmyndighedernes
vurdering af, om virksomheden kan drives på stedet uden at påføre omgivelserne forurening, som er
uforenelig med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet. Sikkerhedsmarginen er ikke
færdigberegnet endnu.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Katrine Nissen
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk